Stig Werner Isaksen
Tom AhmtTeknik- og miljødirektør rykker fra Aabenraa til Køge
Aabenraa Kommune igangsætter søgningen efter en ny direktør for plan, teknik og miljø.
Det skriver den sønderjyske kommune i en pressemeddelelse.
Stig Werner Isaksen, der hidtil har bestredet stillingen, har fået nyt job i Køge Kommune, hvor han skal være direktør for teknik- og miljøforvaltningen.
Hans snart forhenværende chef, kommunaldirektør i Aabenraa Kommune Tom Ahmt, ser jobskiftet som en anerkendelse af både Stig Werner Isaksens kompetencer og selve Aabenraa Kommune.
"Selvom Aabenraa Kommune kommer til at savne ham som kollega og medarbejder, så er det også en anerkendelse for både kommunen og Stig, at Køge Kommune ønsker netop de kompetencer, han kommer med i sin faglige bagage fra Aabenraa Kommune," siger kommunaldirektør Tom Ahmt, der overtager Stig Werner Isaksens stilling, indtil kommunen finder en permanent afløser.
Stig Werner Isaksen begynder i sin nye stilling 1. oktober.
Artiklen var skrevet af


















