Træforeninger: Bæredygtigt træ kan få os tættere på 70-procents målet

Danmark skal reducere træhugst med 20 procent i statens skove. Det er et af elementerne i den nye aftale om grøn omstilling af landbruget. Vi bør dog ikke skrue ned for træproduktionen, tværtimod. Træ fjerner CO2 fra atmosfæren og er et alternativ til fossil energi, skriver Palle Thomsen, Jakob Rygg Klaumann og Simon Auken Beck.

Placeholder image
Fældede træer er rene CO2-lagre og kan blandt andet bruges i byggeri som alternativ til beton og stål, skriver Palle Thomsen, Jakob Rygg Klaumann og Simon Auken Beck. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990, i forsøget på at minimere temperaturstigninger og klimakatastrofer. Der er brug for løsninger fra alle sektorer for at nå i mål, og der er brug for at bevare overblikket, så de mange gode indsatser ikke ender med at spænde ben for hinanden. 

Senest er der indgået en bred aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som forhåbentlig vil gøre en stor forskel, blandt andet med udsigten til at rejse mere skov. Et andet af delelementerne i aftalen handler imidlertid om at reducere hugsten i de af statens skove, som ikke udlægges til urørt skov, med 20 procent i 2026-2031. 

Men samfundet har ikke brug for, at vi skruer ned for træproduktionen i skovene – tværtimod. Skoven giver en unik mulighed for at fjerne CO2 fra atmosfæren, at producere alternativer til fossil energi og at lagre kulstof i materialer.

Bæredygtigt produceret træ er nøglen
Skov fjerner CO2 fra atmosfæren, og træet beholder CO2'en i sig, indtil det rådner eller bliver brændt. Fælder vi træerne, bliver CO2'en hvor den er, og nye træer vokser op i deres sted og suger endnu mere CO2. 

Analyser understreger træets minimale miljøpåvirkning fra vugge til grav sammenlignet med fossile og CO2-tunge materialer.

Palle Thomsen, Jakob Rygg Klaumann og Simon Auken Beck, direktør, Danske Byggecentre, direktør, Dansk Træforening, konsulent, Træ- og Møbelindustrien

De fældede træer er de rene CO2-lagre og kan for eksempel bruges i byggeriet, som alternativ til beton og stål, og som energi, i stedet for fossile brændsler. På den måde sparer man atmosfæren for store mængder af drivhusgasser.

I Danmark og i resten af Europa leverer træsektoren træ fra bæredygtigt forvaltede skove. Det betyder kort fortalt, at der ved skovens drift tages vidtgående miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn, herunder til både biodiversitet og skovens evne til at lagre CO2.

Træ er en fornybar ressource, som forarbejdes på en effektiv måde, der minimerer spild og forbedrer cirkulariteten. Træ kan genbruges og genanvendes i utallige nye produkter - potentielt i flere generationer - og ved slutningen af dets livscyklus skaber træ ikke affald, men er en kilde til vedvarende - CO2-neutral energi. 

Ingen hockeystav – men en løsning her og nu
Den helt store fordel ved træ er, at det ikke først skal opfindes. Det vokser bogstaveligt talt med opgaven og er klar til at spille en nøglerolle i udviklingen af den bioøkonomi, baseret på fornybare biologiske materialer, vi skal udvikle til gavn for både klimaet og økonomien. 

Analyser understreger træets minimale miljøpåvirkning fra vugge til grav sammenlignet med fossile og CO2-tunge materialer. Mere træ i byggeriet giver store klimafordele, der realiseres her og nu med potentiale for betydelig kulstoflagring tidligt i livscyklussen – altså negativ udledning.

Vi er i en situation, hvor alt, hvad vi gør, har konsekvenser for klimaet, så det er vigtigt at vælge de rigtige løsninger.

Og skal vi nå EU's målsætning om en CO2-reduktion på 55 procent og Danmarks 70 procents målsætning inden 2030, er der derfor al mulig grund til både at plante meget mere skov og bruge meget mere træ. Det er god bioøkonomi.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser