Kommentar af 
Steen Gade

Udviklingen af forureningspolitikken er gået i stå

Vi er desværre langt fra at have en miljøpolitik, der for alvor tager favntag med forureningen. Forureningspolitikken præges stadig alt for meget af fortynding, samt af en opfattelse af grænseværdier som endelige mål, skriver Steen Gade.

Det er som om vi ikke rigtig kan rumme, at den grønne omstilling handler om langt mere end klima, skriver Steen Gade.<br>
Det er som om vi ikke rigtig kan rumme, at den grønne omstilling handler om langt mere end klima, skriver Steen Gade.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sejler den mere "gammeldags" miljøpolitik bare videre i sin egen gamle sø?

Meget tyder på det. Det er som om vi ikke rigtig kan rumme, at den grønne omstilling handler om langt mere end klima. Til nød, at det også handler om biodiversitet, men meget sjældent, at det også handler om luft, vand, jord og kemi. Vi har altså et kæmpe efterslæb, der så at sige "spærrer for udsigten" til reel omstilling.

Mange blev nok - ligesom mig - lidt underligt til mode, da nedslagtningen af alle mink førte til, at Danmark kunne leve op til de grænseværdier for reduktion at ammoniakindholdet i luften, som vi for længe siden havde forpligtet os til i EU-samarbejdet. Men altså ikke leveret, fordi der i årevis var alt for stille i den offentlige debat om den grundlæggende ubalance, som ammoniaktrykket giver på natur og mennesker. Ligesom vi næsten heller ingen fokus har på, at grænseværdier som sådan kun er et skridt på vejen. 

Partikelforureningen i de mest befærdede gader i København er stadig farligt høj. Mennesker dør jo af det. Jo, vi snakker om det, men luftforurening er bestemt ikke "hot stof".  Også selv om den seneste Novana-rapport fra februar igen viser, at luftforureningen af partikler og NOX ligger et godt stykke over WHO's grænseværdier. EU's grænseværdier er betydeligt ringere, og Danmarks satser stadig kun på at nå EU's grænseværdier.

Vi er desværre langt fra at have en miljøpolitik, der for alvor tager favntag med forureningen

Steen Gade, formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Med havet har vi det nogenlunde på samme måde. For indsatsen fungerer vel egentlig stadig som sidste station i en - lidt mere udviklet - udgave af den fortyndingsstrategi med længere rør ud i fjorden, som var de første miljøinitiativer for nu 50 år siden.

Nu med rensning af en del af forureningen ved udløbet, men ellers efter samme tankegang. "Skræmmende godt illustreret, da den forrige regering, med Esben Lunde Larsen (V) ved roret som miljøminister, bevidst ville øge forureningen i et havområde for på papiret at "flytte forureningen " til et andet havområde. Alt sammen i rapporteringen til Helcom-miljøsamarbejdet i Østersøen, hvor Danmark således modsatte sig et ellers indlysende princip om, at man ikke må benytte "flytning af forurening," når der er tale om en bevidst øgning i et område for at flytte den til et andet. "

Rent papirarbejde, og alene for at kunne se ud, som om vi overholdt grænseværdierne. Tilsyneladende helt uden tanke for, at indsatsen jo bør handle om at genskabe økologisk balance i havet.

Vores drikkevand overholder stort set grænseværdierne, men alt for ofte ved at vandværkerne blander rent vand sammen med alt for forurenet vand, for at grænseværdierne kan overholdes.

Vi lever jo u-bæredygtigt

Steen Gade, formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Målet burde jo være, at drikkevandet ikke er forurenet. Altså at det ikke opblandes og er rent. Grænseværdierne er også her i praksis nærmest blevet målet.

Andre eksempler kan let findes, for vi er desværre langt fra at have en miljøpolitik, der for alvor tager favntag med forureningen. Udviklingen af forureningspolitikken er gået i stå og præges stadig alt for meget af fortynding af forureningen, samt af en opfattelse af grænseværdier som endelige mål.

Og hvad der næsten er værre. Forurening bliver ofte italesat som om vi har løst problemerne. Som når miljøministeren i en kronik i Politiken i november sidste årskriver, at den udfordring er blevet løst i årene indtil nu. - Det blev den desværre ikke, men det kan vi bestemt gøre noget ved. Jeg vil pege på tre områder.

Læs også

For det første skal vi tage et reelt opgør med fortyndingsprincippet. Gå tilbage til kilden.

Fabrikken husholdningerne, transporten, med mere. Det kræver en grundforståelse af, at vi ikke står ved civilisationens toppunkt, men at vi stadig er en del af "det gamle forurenende industrisamfund" og på vej i et "nyt industrisamfund", der også har sine forureningsudfordringer. Vi lever jo u-bæredygtigt.

Det vil kræve en hel masse innovation både når det gælder metoder og produkter. Og så skal der stilles mange flere grundlæggende spørgsmål. Hvorfor gør vi sådan? Hvorfor har vi indrettet os sådan? Kan vi bruge noget helt andet? Opføre os anderledes? Tænke ud af boksen og ikke kun i ny rensning og lange rør?

Grøn omstilling handler om systemiske ændringer, hvor det at overholde grænseværdier er nødvendige administrative styremetoder

Steen Gade, formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

For det andet skal grænseværdier løbende skærpes, hvad der jo også sker i EU-forhandlinger. Men vi kunne jo belønne de, der går videre og stille skrappere krav i Danmark. Eksempelvis fordi vores renseanlæg ofte er version ét. Altså rigtig gamle.

Og værre endnu: Effektiviteten af rensningen bedømmes reelt efter i hvor høj grad giftstofferne fortyndes i havvandet. Nu noget længere ude i havet end i 1970'erne.

Når vi således både skal forcere skærpede krav til grænseværdier og samtidig fastholde endemål om reelle balancer i naturen, bliver det afgørende at formulere sig så præcist som muligt om endemålet, hvis dynamikken skal genvindes i dansk miljøpolitik. Og her må vi - for det tredje - kigge tilbage for at komme fremad.

Til Nordsøkonferencen i 1995 i Esbjerg blev alle lande omkring Nordsøen enige om følgende formulering om forsigtighedsprincippet, der indebærer: "at man skal forhindre forurening af Nordsøen ved hele tiden at stræbe efter at reducere udledninger, udslip til luften og tab af miljøfarlige stoffer for at bringe disse til ophør inden for én generation (25 år) med det endelige mål at opnå koncentrationer i miljøet i nærheden af baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer, og koncentrationer tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer."

Formuleringerne fra Esbjerg bør stå allerøverst på enhver ministers kommunikation, og blive den måde, vi måler og diskuterer bekæmpelse af forurening på.

For grøn omstilling handler jo om systemiske ændringer, hvor det at overholde grænseværdier er nødvendige administrative styremetoder - og kun det. Aldrig målet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål, foredragsholder, skribent
Lærer (Herning Seminarium 1969)

Esben Lunde Larsen

Fhv. direktør for tro og bæredygtighed, World Ressources Institute i Washington D.C., kommende studerende (1/1-23)
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)