Universitet skyder på landbruget: I blander erhvervsinteresser og forskning sammen

Af Niels Christian Nielsen og Kurt Nielsen
Dekan og prodekan ved Faculty for Science and Technology, Aarhus Universitet

Aarhus Universitets og DHI’s havforskning med relation til EU’s vandrammedirektiv har i de seneste måneder været til eksamen. Et internationalt evalueringspanel har nærstuderet det videnskabelige arbejde, som myndigheder og politikere har brugt til at udarbejde de vandplaner, der skal sikre god økologisk tilstand i fjorde, bugter og kystvande i Danmark. Evalueringsrapporten blev offentliggjort i Landbrugsavisen 22. september og efterfølgende kommenteret, også her på Altinget. Her følger vores foreløbige kommentar til debatten.

Evalueringspanelet vurderer, at Danmark har excellente databaser, modeller samt videnskabelig ekspertise som grundlag for implementeringen af vandrammedirektivet. Evalueringspanelet fastslår, at Danmark har en førerposition i Europa.

Grundig, evidensbaseret rådgivning
Samtidig bliver indsatsen rost for, at den helt overvejende bygger på data, beregninger og modeller i stedet for såkaldte ekspertudsagn. Panelet opfordrer til at forsætte udviklingen af modeller - og gerne specifikke modeller for de enkelte fjorde. Panelet foreslår blandt andet også udvikling af nye modeller for ålegræs samt at inkludere fosfor i større grad i modellerne. Sammenfattende vurderer evalueringspanelet, at forskningen og dermed den rådgivning, som er givet på grundlag heraf, er et godt fundament for implementeringen af vandrammedirektivet. Lige nu gælder vandplanerne frem til 2021, hvor nye planer skal erstatte de nuværende. Og i 2027 skal Danmark have opfyldt kravene til god økologisk tilstand i alle vandområder.

At der skulle være fejl i det videnskabelige grundlag, kan vi afvise, hvilket også bekræftes af ekspertudvalgets rapport.

Niels Christian Nielsen og Kurt Nielsen
Dekan og prodekan ved Science and Technology, Aarhus Universitet

På Aarhus Universitet er vi meget tilfredse med den anerkendelse af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som panelet udtrykker. Vi har stærke forskere på området, forskere der igennem mange år har opbygget den ekspertise, som panelet nu betegner som excellent. Panelets gode råd og anbefalinger vil kunne bidrage til yderligere at styrke forskningen gennem øget detaljeringsgrad af beregninger og modeller, hvilket kan give en mere sikker implementering af vandrammedirektivet til gavn for alle.

Mens de internationale eksperter har været i gang med at vurdere det videnskabelige grundlag af de danske forskeres arbejde, har der fra Dansk Landbrug været rejst kritik af dette arbejde.

Argumenter fra købte analyser
I en kronik i JyllandsPosten 15. september hævder viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt således, at det videnskabelige grundlag for de politiske beslutninger om vandplanerne er behæftet med fejl. At der skulle være fejl i det videnskabelige grundlag, kan vi afvise, hvilket også bekræftes af ekspertudvalgets rapport. Landbrug & Fødevarer skal naturligvis varetage sine medlemmers interesser, men her virker det som om, at man blander erhvervsinteresser, politiske ønsker, forvaltning og forskning sammen.

Landbrug & Fødevarer har til det formål suppleret egne undersøgelser med analyser, de har købt hos blandt andet rådgivningsfirmaer, der på forskellig vis hævder at sætte spørgsmålstegn ved det danske forskningsarbejde bag vandplanerne. Vi finder det helt legitimt med argumenter fra interesseorganisationer, og vi har lyttet og lytter gerne til kritikken – specielt hvis den bliver fremført sagligt og fagligt – men det gør dem ikke nødvendigvis til korrekte faglige argumenter.

Blandt andet har Landbrug & Fødevarer hyret NIVA Danmark til at lave en rapport om såkaldte presfaktorer (eller påvirkninger) for dansk kystområder. Rapporten bygger primært på ekspertvurderinger, som konkluderer, at kvælstof kun er årsag til 30 procent af presset på vandmiljøet i de danske havområder, fjorde og kystvande, hvilket Landbrug & Fødevarer benytter til at argumentere for, at langt flere presfaktorer end kvælstofudvaskningen fra danske marker har betydning for miljøtilstanden i fjorde og farvandet omkring Danmark.

Den internationale evaluering forholder sig også til denne rapport og problemstilling og konkluderer, at det ikke giver mening på denne måde argumentere for betydningen af andre presfaktorer, da effekterne af dem ikke blot kan lægges sammen, og det internationale evalueringspanel understreger, at de beregnede indsatsbehov for kvælstof er nødvendige og måske ikke engang tilstrækkelige.

En analyse fra et andet konsulentfirma viser, at kvælstof, der udledes om vinteren i Karrebæk Fjord, når at blive skyllet bort inden algernes vækstsæson. At der ikke er taget højde for dette i vandplanarbejdet, er ifølge Landbrug & Fødevarer en af flere grundlæggende fejl i dansk miljøforskning.

Det er uden tvivl korrekt, at en væsentlig del af de næringsstoffer, der tilføres Karrebæk Fjord i vinterhalvåret, skylles videre ud af fjorden. Disse næringsstoffer forringer til gengæld miljøtilstanden i det vandområde, de løber ud i. I dette tilfælde drejer det sig om Smålandsfarvandet/Karrebæksminde bugt, hvor der med jævne mellemrum konstateres iltsvind – også forholdsvis tæt på land. Og så er vi lige langt fra målet.

En tredje kritik går på, at man i Danmark kun kigger på ålegræs, når det gælder vandplanter. Det er korrekt, at direktivet giver mulighed for at anvende andre vandplanter end ålegræs som indikator(er) for den økologiske tilstand, såfremt man kender en referencetilstand for indikatoren – det gør man kun for ålegræs i Danmark. For vandplanter er det desuden kun målinger af indikatoren ”ålegræssets dybdegrænse”, der er blevet sammenlignet og harmoniseret imellem EU-landene.

Indikatorer kan diskuteres, ikke videnskaben
Når EU-landene i fællesskab har besluttet, at for eksempel ålegræs er noget, man er enige om kan give et billede på den økologiske tilstand, er det fordi det bygger på grundige studier. Evalueringspanelet anbefaler i øvrigt, at man arbejder videre med ålegræsmodeller, der hvor der mangler data. Dette giver god mening.

Metoden med at anvende fælles indikatorer kan man være uenig i, men man kan ikke beskylde forskningen i Danmark for at være fuld af fejl, fordi man anvender de indikatorer, som Danmark efter lange faglige drøftelser er blevet politisk enige med de andre EU-lande om.

Forskningen skal arbejde for hele tiden at stille det bedst mulige vidensgrundlag til rådighed for samfundet, og det gør man kun ved at samle og udbygge forskningsmiljøer med international styrke, stærke infrastrukturer og forskning baseret på et langsigtet datagrundlag. Derfor luner det også, når evalueringspanelet udtaler, at vi har excellent videnskabelig ekspertise.

Vi kan fuldt ud tilslutte os Hvidtfeldts ønsker om fagligt velunderbyggede kriterier i reguleringen af landbruget. Det er den forskningsmæssige baggrund herfor, som vi leverer igennem myndighedsrådgivningen på området. Dansk miljøforskning skal fortsat sørge for det faglige grundlag på højeste internationale niveau, som evalueringen viser, at vi er i stand til inden for de givne rammer.

Om der kommer den rimelighed, som Hvidtfeldt efterspørger, i den efterfølgende politiske regulering, hverken kan eller skal miljøforskerne svare på. Den opgave overlader vi til politikerne. Naturen er hverken rimelig eller urimelig. Den er natur. Rimelighed er en menneskelig vurdering, der kan udtrykkes politisk. Ikke naturvidenskabeligt.