Debat

Verdens Skove: Naturforvaltere behøver ikke være skeptiske over for vilde heste

DEBAT: Vilde heste er en nøgleart, som igennem sin adfærd skaber levesteder for mange andre arter. Erfaringer fra udlandet viser, at vi ikke behøver bekymre os for, at vilde heste vil være til gene for rytterne, skriver Stine Tuxen fra Verdens Skove.

13 steder i Danmark har man sat vilde heste ud.
13 steder i Danmark har man sat vilde heste ud.Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stine Tuxen
Biolog og talsmand i Verdens Skove

I Danmark frygter vi, at vilde heste skaber problemer for ryttere. Men i udlandet har man for længst fundet løsninger.

Større, vildere naturforvaltning er essentielt, hvis vi vil sikre levesteder til vores vilde planter, dyr, fugle og svampe. Det gælder især de mange hundrede arter, som er truede i Danmark, fordi de ikke kan klare sig i agerlandet.

Som en del af den udvikling bliver heste sat ud på naturarealer. Hele 13 steder i Danmark har man sat vilde heste ud, og hvis vi tæller tamheste på naturarealer, er det endnu flere steder i landet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hesten er en nøgleart
Heste egner sig særligt godt til at genskabe en vildere natur i Danmark, fordi hesten er en nøgleart, som ikke kun sikrer sin egen overlevelse, men som igennem sin adfærd skaber levesteder for mange andre arter, blandt andet vores truede gødningsinsekter og sjældne blomster.

Der er altså mange fordele i at slippe de vilde heste løs i Danmarks naturområder, men alligevel er nogle naturforvaltere fortsat skeptiske over for idéen. De frygter, at de vilde heste vil skabe problemer for de mange ryttere, der bruger naturområderne til at dyrke deres fritidsinteresse.

Der er endnu ikke anlagt ridestier i de områder, hvor der er udsat heste, og det vil være utroligt ærgerligt, hvis de to ting ikke kunne kombineres

Stine Tuxen
Biolog, Verdens Skove

Der er endnu ikke anlagt ridestier i de områder, hvor der er udsat heste, og det vil være utroligt ærgerligt, hvis de to ting ikke kunne kombineres. Jeg er selv hesteejer og rytter, og jeg elsker at ride i vilde, flotte naturområder. 

Sky heste
Heldigvis kan de godt kombineres. For mens vi i Danmark endnu en gang har travlt med at være bekymrede over vilde dyr, har man i flere andre europæiske lande fundet løsninger. Der går vilde heste i store områder i blandt andet Spanien, Portugal og Island, og også her findes der masser af folk, der rider.

I Spanien og Portugal er der tale om vilde heste, der er sky over for mennesker, og her er erfaringen, at heste, der ikke opsøger mennesker, heller ikke opsøger ryttere. I Portugal og Spanien udbydes der rideture til turister, hvor man blandt andet oplever de vilde hesteflokke fra hesteryg, og det fungerer uden problemer.

På Island er hestene ikke helt vilde. Her bliver de håndteret og trænet, mange af dem fodres med hø om vinteren og er tilredet. Så selvom de lever i den store islandske vildmark, er de ikke særligt sky over for mennesker. Rideture er en af Islands største turistattraktioner, men her lader man ofte en rytter ride i forvejen og genne flokken af ”vildheste” på afstand, inden turisterne når frem. Når turisterne rider på en tilpas afstand, er de løse islandske heste ikke opsøgende. Det fungerer godt på Island, men det vil naturligvis ikke fungere for enlige ryttere herhjemme.

Jeg vil foreslå den portugisiske model, hvor man bruger vildheste, der er sky over for mennesker og dermed også vil være sky over for ryttere. Jeg håber, at nogle af de steder, der i dag arbejder med heste i dansk natur, vil være åbne for at teste kombinationen af sky heste med ryttere.

Det vil løse en af de største udfordringer ved at skabe vildere natur og samtidigt give borgerne endnu rigere naturoplevelser, for det er helt fantastisk at opleve den vilde natur på hesteryg.

Dokumentation

Sådan forbedrer heste naturen:

1. Heste æder græsset, så der kommer lys og plads til blomsterne, der giver føde til insekterne, som igen er føde for fugle, pindsvin og andre dyr.

2. Heste æder træopvækst, især birk og pil, og på den måde forhindrer hesten de lysåbne enge i at gro til i skov.

3. Heste æder mange planter, som ellers kan overtage et helt område og udskygge alle blomsterne, f.eks. lysesiv, rynket rose og ørnebregne.

4. Hestepærerne giver levesteder til hele møg-faunaen. Der er mange arter af insekter, biller og svampe, der lever i og omkring hestepærer. Disse dyr er igen føde for andre dyr og fugle. Hestepæren sætter således gang i et helt økosystem i sig selv. Hingste markerer deres territorier ved at lave store bunker af hestepærer, hvilket skaber lokal variation i næringsindholdet i jorden og dermed variation i vegetationen.

5. Heste skaber stier igennem græslandet, hvor de slider græsset af og blotlægger jorden. Dette skaber levesteder for jordboende insekter, og solpladser, hvor insekter og krybdyr kan ligge og varme sig i solen.

6. Heste skraber i jorden og ruller sig, hvilket også blotlægger jorden og laver såbede, hvor nye planter, der ellers ikke kunne trænge igennem græstørven, kan spire.

7. Om vinteren, når hestene skraber i sneen for at finde mad, hvirvler de en masse smådyr op, som de overvintrende fugle kommer og spiser. Fuglene plukker også vinterpels af hestene i det tidlige forår og forer deres rede med det.

8. Heste græsser meget varieret. Nogle steder græsser de helt i bund, andre steder lader de græsset stå og blive langt. På den måde gavner de både de arter, som skal bruge langt græs, og de arter, som skal bruge nedbidte områder.

Kilde: Stine Tuxen, Verdens Skove


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00