Debat

Verdens Skove: Ryd op i lovgivningen om beskyttet natur

KRONIK: Danske nationalparker lever ikke op til internationale retningslinjer for naturbeskyttelse og er udtryk for greenwashing, skriver Kenneth Buk fra Verdens Skove, som kræver ny lovgivning og udpeger Sydafrika som et godt eksempel.

Danmark skal lære af andre landes modeller for nationalparker, for eksempel Sydafrika, skriver Kenneth Buk.
Danmark skal lære af andre landes modeller for nationalparker, for eksempel Sydafrika, skriver Kenneth Buk.Foto: Mike Hutchings/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Buk
Ph.d. i naturbeskyttelse og frivillig i Verdens Skove

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bebudet lovgivning om naturnationalparker i februar 2021.

Det kan blive den vigtigste lovgivning for dansk biodiversitet nogensinde – eller så udvandet og betydningsløs som nationalparkloven. Derfor er det yderst vigtigt, at lovgivningen denne gang bliver skruet rigtigt sammen.

Hverken Natura2000, §3 eller fredede områder sikrer beskyttelse af områder uden jordbrugsproduktion og beboelse og med naturlige tætheder af planteædere, naturlig hydrologi og uhindrede naturlige processer. Dermed er vild natur nærmest ikke-eksisterende i Danmark.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

OECD og Wilhjelm-udvalget ville rette op på det med nationalparker i Danmark, men nationalparklovgivningen blev endnu svagere uden nogen reel beskyttelse.

Nationalparkbegrebet er ellers internationalt velkendt for at udgøre den stærkeste naturbeskyttelse, men hvor besøg er både tilladt og faciliteret.

Det er altafgørende, at den danske regering denne gang, i stedet for at springe over hvor gærdet er lavest,  lader sig inspirere af de gode eksempler med højt niveau af naturbeskyttelse og høj faglighed.

Kenneth Buk
Ph.d. i Naturbeskyttelse, Verdens Skove

Ordet naturnationalparker stammer fra Rune Engelbreths bog 'Vildere Vidder'. Deri foreslår han vild, beskyttet natur fordelt på 35 områder på mere end ti kvadratkilometer hver og i alt 1.250 kvadratkilometer, hvoraf staten allerede ejer mere end 1.150 kvadratkilometer.

Forstavelsen "natur-" er tilføjet i det håb, at man i anden ombæring vil indføre ægte og helhjertet beskyttelse af vild natur.

Internationale retningslinjer for nationalparker
IUCN har udfærdiget internationale retningslinjer for nationalpark og andre beskyttede naturområder.

Et beskyttet naturområde er et geografisk afgrænset område, der via lov er anerkendt, tilegnet og forvaltet med henblik på langsigtet beskyttelse af naturen.

"Nationalpark" tilhører kategori 2 ud af 7 kategorier af beskyttede naturområder fra "strengt naturreservat" (kategori 1a) til "fredede landskaber" (kategori 5 og 6).

IUCN definerer nationalparker som store, naturlige eller næsten naturlige områder udlagt til at beskytte storskala økologiske processer, arter og økosystemer karakteristiske for området samt økologisk forenelige aktiviteter af rekreativ, uddannelsesmæssig eller videnskabelig karakter.

IUCN nævner yderligere, at målene inkluderer så naturlig tilstand som muligt, uhindrede naturlige processer og økologisk funktionelle bestande.

Området bør være så stort, at det kan beskytte et fungerende økosystem og dets integritet, opretholde økologiske processer og sikre overlevelse for hjemmehørende arter og plantesamfund.

IUCN påpeger, at det kan være fordelagtigt at kombinere med andre beskyttede områder på de tilstødende arealer.

Læs også

Greenwashing bør stoppes – ikke gentages
Danske nationalparker opfylder slet ikke disse retningslinjer.

Der er imidlertid ingen copyright på nationalparkbegrebet, hvorfor Danmark og andre lande uden konsekvenser kan misbruge begrebet til at tiltrække besøgende uden at levere produktionsfri, vild natur.

Det er greenwashing og destruktivt for reel naturbeskyttelse. Derfor bør Lov om Nationalparker ophæves og erstattes af ny lovgivning.

Det er også tvivlsomt, om de to første danske naturnationalparker på blot otte og 11 kvadratkilometer lever op til størrelseskravet.

Ved kun at udpege 11 af Gribskovs 55 kvadratkilometer har man netop kompromitteret områdets økologiske integritet og funktionalitet, men det kunne gå an som en første fase.

De otte kvadratkilometer i Fussingø er det ikke rimeligt at kalde nationalpark, og udvidelsesmulighederne er begrænsede.

IUCN har droppet en størrelsesgrænse i kvadratkilometer, blandt andet fordi økologisk funktionalitet vil variere meget mellem for eksempel skov, fjeld og ørken.

Sverige har besluttet, at nye nationalparker skal være på mindst ti kvadratkilometer (250 kvadratkilometer i fjeldområder), mens Norges mindste nationalpark er på 51 kvadratkilometer. Sydafrikas mindste nationalpark er på 28 kvadratkilometer, og medianen er over 400 kvadratkilometer.

Danmark bør erkende, at plads er en vigtig faktor for effektiv naturbeskyttelse og sætte en respektabel nedre arealgrænse for nationalparker som for eksempel 25 kvadratkilometer.

For mindre områder bør man anvende en mere passende IUCN-kategori og navngivning som for eksempel IUCN-kategori tre "naturreservat" eller "naturmonument".

Ny lov om alle beskyttede naturområder
På denne baggrund er det tydeligt, at der er behov for ny lovgivning om en komplet vifte af kategorier af beskyttede naturområder til at komplementere hverandre.

Samtidigt bør Danmark erstatte den udvandede og kontraproduktive lov om nationalparker med en lov om biosfærereservat.

Et biosfærereservat er en geografisk klynge af beskyttede naturområder af forskellige kategorier med synergier, og hvor der ofte er planer for mere sammenhængende natur og højere grad af beskyttelse.

De forskellige kategorier af beskyttede naturområder bruges til at zonere biosfærereservatet. For eksempel kan der være et kerneområde i kategori 1a, som beskytter dyr mod menneskelig forstyrrelse i ynglesæsonen, omgivet af et kategori 2-område, hvor mennesker kan opleve vild natur.

Det kan være flankeret af et kategori 5-område med for eksempel bæredygtig jagt eller biodiversitetsvenlig afgræsning med husdyr, som dette fiktive eksempel på et biosfærereservat zoneret i tre beskyttede naturområder i IUCN''s kategori 1a, 2 og 5:

Lav konsekvent lovgivning
Danmarks nye lovgivning bør konsekvent og entydigt definere de forskellige kategorier af beskyttede naturområder. Det ville være fornuftigt at følge IUCN's retningslinjer.

Dels vil det hjælpe med at organisere lovgivningen, dels vil det blive lettere og mindre fejlbehæftet at indberette de beskyttede naturområder i de korrekte kategorier, og dels vil det give forvaltere, forskere og udenlandske besøgende mulighed for lynhurtigt at forstå og sammenligne over landegrænserne.

En naturzone helhjertet dedikeret til vildere natur er blevet foreslået som en ny zone i Planloven og kunne derfor omfatte IUCN-kategorierne 1, 2 og 3.

Lær af de gode eksempler
De kommende naturnationalparker, som retteligt blot burde hedde nationalparker, bør altså defineres af IUCN's kategori 2.

Disse retningslinjer er imidlertid for uspecifikke til at udgøre grundlaget for en entydig lovgivning. Man kan med fordel se på eksempler fra lande, der har nationalparker med et godt omdømme og gode resultater.

I kontrast til dette støttede Miljøministeriet sig under debatten og forarbejdet til Nationalparkloven til lovgivningen i England, hvis "nationalparker" ikke tilhører IUCN's kategori 2, men derimod kategori 5-fredede (kultur-)landskaber.

Et godt eksempel er South African National Parks (Sanparks), som har et netværk af 19 nationalparker. Sydafrika er relativt tæt befolket, udviklet og opdyrket, og flere af de større pattedyrarter var tidligere på randen af udryddelse.

Sanparks reddede Kap-bjergzebra og bontebok fra under 20 dyr hver til tusinder i dag. Sanparks er endvidere medansvarlig for, at Sydafrika har henholdsvis 93 procent og 39 procent af alle hvide og sorte næsehorn, huser 20.000 elefanter og beskytter et bredt udsnit af Sydafrikas 24.000 karplantearter.

The National Parks Act og The Protected Areas Act er de primære juridiske rammer for parkerne. Lovene sikrer blandt andet, at der i nationalparkerne ikke forekommer industri, landbrugsafgrøder, træproduktion, husdyrhold, garnfiskeri, jagt eller fodring af vildt.

Uafhængig af ødelæggende indtægtskilder
Mindst lige så vigtigt for nationalparkernes succes som lovgivning er, hvem der planlægger og forvalter parkerne.

Sanparks er en statsejet organisation, som er uafhængig af indtægter fra træproduktion, landbrug eller anden virksomhed, der direkte skader biodiversiteten.

Sanparks havde i regnskabsåret 2018 til 2019 indtægter på cirka 1,35 milliarder kroner, hvoraf 72 procent hidrørte fra turisme og 23,6 procent fra statstilskud. En stor del af statstilskuddet går til opkøb af jord, mens overskuddet i 2019 udgjorde 13,8 procent af indtægterne.

De tilsvarende tal for Naturstyrelsen for 2018 til 2019 var 0,79 milliarder kroner i indtægter, hvoraf 41,8 procent var fra træprodukter og 31,8 procent fra statstilskud, mens der var et underskud på 2,7 procent.

Turisme er i langt mindre grad end træproduktion og landbrug i konflikt med naturbeskyttelse, og turisme er jo direkte et af formålene med nationalparker.

En dansk naturstyrelse bør også frigøres af biodiversitetsødelæggende indtægtskilder og interesser, idet jeg i et tidligere indlæg har kaldt et paradigmeskifte.

Fordelingen mellem turistindtægter og statstilskud kan tilpasses dansk politik. Kyst og naturturisme i Danmark omsatte i 2019 for 63,2 milliarder kroner, heraf 26,2 milliarder kroner fra udenlandske turister. Blandt de udenlandske turister angav 68 procent, at naturoplevelser var afgørende for deres valg af destination.

En naturstyrelse, der er fuldt dedikeret til vild og oplevelsesrig natur, ville derfor resultere i en øget turismeomsætning og højere skatteprovenu.

Det kunne finansiere de ekstra omkostninger, sandsynligvis uden at organisationen deltager aktivt i turisme. En økonomisk analyse kunne undersøge dette nærmere.

Det er ikke retvisende med en direkte sammenligning, men et studie af Sydafrikas største nationalpark siger alligevel noget om potentialet.

Sanparks' omkostninger til driften af Kruger National Park var i 2017 cirka 263 millioner kroner, men Sanparks' egne turistindtægter fra parken var 2,4 gange højere, statens skatteprovenu fra parkens aktiviteter var 1,7 gange højere og bidraget til bruttonationalproduktet var 11 gange højere. 

Uddannelse og forskning sikrer høj faglighed
Sanparks rangere og parkforvaltere har diplom eller universitetsuddannelse i naturforvaltning, og organisationen har egen forskningsafdeling med over 60 ansatte, hvoraf mange har en ph.d. i biologi eller naturbeskyttelse. Den nuværende direktør for Sanparks har en m.sc. i miljøforvaltning.

Passende uddannelse sikrer høj faglighed på alle niveauer og dermed beslutninger, der gavner naturen og biodiversiteten.

Fagligheden betyder, at Sanparks planlægger adskillige nye parker udvalgt for deres biodiversitet, at parkernes forvaltning evalueres efter internationale standarder, og at der var 314 registrerede forskningsprojekter i 2019.

Fagligheden betyder også, at store, hjemmehørende planteædere er genudsat i parkerne, og de eksisterer i nærnaturlige tætheder med lavt niveau af menneskelig indgriben eller i helt naturlige tætheder i parker, hvor rovdyr også er genudsat eller bevaret.

Økosystemernes funktionalitet er genetableret. Nøgleord i forvaltningen er vild natur, biodiversitet, naturlig dynamik og turisme med minimalt aftryk.

Vægt beskyttelse over lave gærder
Der er givetvis andre lande, hvis modeller for nationalparker og beskyttede naturområder er værd at lære af.

Det er altafgørende, at den danske regering denne gang i stedet for at søge at springe over, hvor gærdet er lavest, vælger at lade sig inspirere af de gode eksempler med højt niveau af naturbeskyttelse og høj faglighed.

På den måde undgår vi en ny, forfejlet lov om nationalparker, og at vi om fem år begynder at tale om natur-natur-nationalparker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00