Kommentar af 
Jakob Lamm Zeuthen

Der er ingen vej uden om den cirkulære økonomi

Bæredygtig udvikling på forbrugsvarer skal tage hensyn til markedsmekanismerne. Globale udfordringer løses bedst, når grønne regler målrettes international produktion og handel. Vi skal skabe forståelse og efterspørgsel, for at gøre reparationer af produkter billigere, skriver Jakob Lamm Zeuthen.

Politikerne bør forberede de danske forbrugere på, at de skal bidrage til at levetidsforlænge deres forbrugsvarer, skriver Jakob Lamm Zeuthen.
Politikerne bør forberede de danske forbrugere på, at de skal bidrage til at levetidsforlænge deres forbrugsvarer, skriver Jakob Lamm Zeuthen.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Jakob Lamm Zeuthen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er ingen vej uden om den cirkulære økonomi.

Omstiller vi os ikke cirkulært, får vi ikke effektivt lettet det globale negative aftryk på natur, biodiversitet og klima. Formår vi at drive en effektiv omstilling, bliver vi i stand til at udnytte de oplagte erhvervs- og samfundsmuligheder, der ligger i at være bedst til det grønne og cirkulære. Der er bare en del faldgruber i, hvordan vi omstiller til at være mere grønne.

I sidste måned præsenterede regeringen den første officielle vurdering af, hvordan danske forbrugere, erhvervsliv og myndigheder på forskellig vis påvirker de globale CO2-udledninger.

Det var ikke overraskende nyt, at vores indirekte udledninger og klimaaftryk for varer og tjenesteydelser er på hele 61 millioner ton CO2 om året eller 11 ton CO2 per dansker.

Her stammer 60 procent, eller 37 millioner ton CO2, af det samlede aftryk fra privatforbrug fra indkøb af udenlandske varer eller til mere end halvdelen af de direkte udledninger på omkring 58 millioner ton, som skal nedbringes med 70 procent under Parisaftalen. Dette viser, hvor afgørende vigtigt cirkulær økonomi er for alle forbrugslande, når det gælder den grønne og bæredygtige omstilling.

Mængden af affald skal ned og bæredygtighed normen
EU har for alvor indset forbrugsvarernes betydning for klimaet og er på vej med nye regler for bæredygtige produkter – det såkaldte sustainable products initiative (SPI), som en del af EU's New Green Deal-dagsorden. SPI er et lovinitiativ, der skal gøre vores produkter mere bæredygtige blandt andet i kraft af længere levetid, bedre cirkularitet, flere reparationer og øget genbrug.

Politikerne kan med fordel begynde at forberede de danske forbrugere på, at de skal bidrage til at levetidsforlænge deres forbrugsvarer

Jakob Lamm Zeuthen
Kommentarskribent

SPI skal føre til forskellige foranstaltninger der øger cirkularitet, som for eksempel produktkrav om digitale produktpas og brug af deklarationer, der synliggør produkters miljømæssige fodaftryk, kaldet PEF.

Samtidig skal mængden af affald ned og bæredygtighed skal blive til normen i både erhvervslivet og i forbruget. Den målsætning bakker Dansk Erhverv til fulde op omkring.

Det er dog værd at bemærke, at det er yderst sjældent, at vi i Dansk Erhverv har set et lovgivningsinitiativ fra EU inden for miljøområdet, der kan få så stor en betydning for vores fremtidige forbrug og miljøet – både på godt og ondt.

Der kan opnås grønne og cirkulære gevinster, men samtidig er der en fare for at lukke af for innovation og påføre unødvendige byrder for dem, der producerer vores forbrugsvarer, så det bliver for dyrt og besværligt at udvikle mere miljøvenlige produkter. Bliver kravene for komplicerede og omfattende, risikerer især små virksomheder at måtte dreje nøglen om.

Vis hensyn til markedsmekanismer på det indre marked
En anden fare er, at hvis man fra dansk side går grøn enegang og vedtager danske særregler for at fremme cirkulære og grønne produkter.

Problemet ved dette er, at mange af de varer, som vi danskere køber som elektronik og tøj, ikke produceres kun til det danske marked, men til EU eller det globale efter internationale standarder.

Dermed opnår man ikke den ønskede effekt og virksomheder med produktion i Danmark kan risikere byrder og konkurrenceforvridning, fordi produktion udenfor Danmark i sagens natur ikke kan tage hensyn til særlige danske grønne eller cirkulære krav og tilgange møntet på at fremme materialer og produkters levetid.

Vil man sikre en grøn og bæredygtig udvikling på vores forbrugsvarer, så er det bydende nødvendigt, at man både fra dansk og europæisk side tager hensyn til markedsmekanismerne inden for EU's indre marked og viser forståelse for, at globale miljøudfordringer bedst løses, når grønne regler og initiativer videst muligt målrettes international produktion og handel med varer.

Forbrugsvarer skal have forlænget deres levetid 
EU's arbejde for at skabe et bæredygtigt forbrug igennem SPI vil uden tvivl udfordre vores erhvervsliv og medføre en risiko for betydeligt dyrere forbrugsprodukter. For eksempel kan en bærbar pc bliver dyrere, fordi den skal kunne skilles ad og repareres og ikke bare kan limes sammen.

Danske forbrugere vil hellere købe nyt og reparerer ikke deres elektronik og tøj, simpelthen fordi det er besværligt og for dyrt. De kan ikke finde reparationssteder og det er billigere at smide ud og købe nyt

Jakob Lamm Zeuthen
Kommentarskribent

Adskillelse kan blive et EU-krav i fremtiden. Så med den slags krav er det også vigtigt, at lovgivningen muliggør, at producenterne kan tænke nyt og lave nye produkter, som bedre kan leve op til at skulle kunne genanvendes og repareres.

Hvis man fra dansk side gerne vil kippe med det grønne flag og komme EU's ambitiøse SPI indsats i forkøbet, som for alvor ruller nu, så har vi i Dansk Erhverv følgende forslag, når det gælder grønnere forbrugsvarer: Politikerne kan med fordel begynde at forberede de danske forbrugere på, at de skal bidrage til at levetidsforlænge deres forbrugsvarer.

Vores befolkningsundersøgelser viser blandt andet, at danske forbrugere hellere vil købe nyt og ikke reparerer deres elektronik og tøj, simpelthen fordi det er besværligt og for dyrt. De kan ikke finde reparationssteder, og det er billigere at smide ud og købe nyt.

Forståelse og efterspørgsel gør reparation billigere
Regeringen bør allerede nu se dybere i, hvad det er, der i dag holder reparationer tilbage.

Er det skattetryk, tilgængelighed eller for høje lønninger? En løsning skal naturligvis fremme reel grøn omstilling ved at stimulere til flere reparationssteder, så forbrugeren oplever, at det bliver lettere og billigere at reparere.

Ved at stimulere, så investeres der i flere reparationssteder i medfølgende information, så vokser efterspørgslen efter reparationer, og på den måde bliver de billigere. Det er dog afgørende vigtigt, at en reparationsordning ikke blot subsidierer reparationer, der allerede i dag bliver repareret, fordi så er det blot et tilskud til en bestemt branche. Der er således eksempelvis allerede i dag et veletableret og travlt reparationserhverv for reparationsmarked for større forbrugsgoder som køleskabe.

En løsning bør være bred – og eksempelvis ikke alene have fokus på grønne levetidsforlængende reparationer – da smalle fokuserede løsninger har en tendens til at medføre højere priser, og en sådan ordning giver ikke nødvendigvis flere grønne jobs, men kan medføre dyrere reparationer for forbrugeren.

Der er brug for en ordning, der udvider området af produkter, som det i dag kan betale sig at få repareret. Der skal skabes flere reparationssteder, så forbrugerne tager produkterne med til for eksempel butikken eller en reparationsvogn, der kommer forbi.

Det er klart, at selv om der indføres en reparationsordning for eksempelvis elektronik eller tøj, er den ged ikke barberet. Men vi må starte et sted, og der er brug for et samfundssignal, der kan medvirke til at skabe en forståelse og efterspørgsel, som gør reparationen billigere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00