Bliv abonnent
Annonce
Om  
Signe Wenneberg
Marie-Louise Boisen Lendal

Tænketank-direktør overtager bestyrelsespost hos Friland efter Signe Wenneberg

Marie-Louise Boisen Lendal er nyt bestyrelsesmedlem i Friland. 
Marie-Louise Boisen Lendal er nyt bestyrelsesmedlem i Friland. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
1. juni 2022 kl. 11.20

Direktør og medstifter af Tænketanken Frej, Marie-Louise Boisen Lendal træder ind i bestyrelsen hos Friland. Det skriver Friland i en pressemeddelelse. 

"Marie-Louise Lendal kommer ind i Frilands bestyrelse med et stærkt fokus på bæredygtighed, ligesom hun har stor indsigt i forbrugernes ønsker og valg. Samtidig har hun erfaring med arbejdet i en organisation som Frej, som vi også mener passer godt ind i Frilands arbejde," siger bestyrelsesformand i Friland, Peter Fallesen Ravn. 

Kendskab til landbrugets indsatser

Marie-Louise Boisen Lendal har været direktør i Frej siden 2016. Her har hun arbejdet tæt sammen med Danish Crown, da koncernens kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen sidder i den rådgivende bestyrelse hos Frej, ligesom Marie-Louise Lendal har været en del af regeringens klimapartnerskab for landbrugs- og fødevaresektoren, hvor Jais Valeur sidder som formand. 

"Hele mit arbejde har handlet om at skabe en bæredygtig forandring i fødevaresektoren. Det sker via tæt dialog med virksomheder og organisationer. Det arbejde stemmer godt overens med at arbejde for en stor spiller som Friland, hvor der er arbejdet med og skal arbejdes mere med bæredygtighed. Det er et spændende sted at skabe forandring," siger Marie-Louise Boisen Lendal. 

Marie-Louise Boisen Lendal erstatter dermed Signe Wenneberg, som har siddet med i bestyrelsen de sidste seks år. 

"Vi siger pænt farvel til Signe Wenneberg og takker for en god og dedikeret indsats i Frilands bestyrelse. Signe Wenneberg har været med til at udvikle og flytte Friland til den stærke position, vi har i dag. Vi står et rigtigt godt sted med Friland i dag, og det har Signe Wenneberg haft en stor andel i," siger Peter Fallesen Ravn.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026