Når politik ses med fortidens briller
Det er nogle gange en anelse sørgeligt at se, hvordan folk taler om og til vores politikere. Et eksempel er den tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som ofte får visse personer til at komme med de mest perfide kommentarer. Hvorfor er den politiske debat egentlig blevet SÅ dårlig i tonen?
Jeg forstår til dels godt, at nogle kan være frustrerede over, at Lars først blev klogere da han frisatte sig af sine bindinger til sit gamle parti. Jeg kan samtidig ikke forstå, at de samme mennesker, som taler om at give folk en chance ikke vil give manden en chance for, at blive klogere...
Lars Løkke Rasmussen ER blevet klogere
Enhver der har læst de to bøger Befrielsens øjeblik og Om de fleste og det meste vil vide, at Lars Løkke Rasmussen HAR erkendt, at mange vil se ham i VKO/VLAK-perspektiv, og at der ville komme en shitstorm omkring hans person, men spørgsmålet er: hvorfor?
Er vi som folk virkelig SÅ dumme, og så dårlige til at formulere os, at vi kun kan skyde med hurtige overskrifter i tabloidstil? Det burde vi godt kunne gøre bedre, hvis vi virkelig vil leve op til, at vores uddannelsessystem skulle være blandt verdens bedste.
Det MÅ være muligt at lytte til manden, og give ham en fair chance for, at blive vurderet på hvad han rent faktisk SIGER, frem for, at blive i samme kedelige rille på den politiske pladespiller. En af disse chancer har man fx hvis man følger med på hans webinar-oversigt Det politiske mødested.
Min egen rejse i det politiske landskab
Hvis jeg selv skulle se på min egen politiske rejse, så har jeg været på partishopping gennem livet. Jeg har været overalt, og de eneste partier jeg aldrig har stemt på er i bund og grund kun Nye borgerlige, Liberal Alliance, Enhedslisten og SF. Resten har jeg enten stemt på eller både stemt på, og været medlem af. Jeg vil ikke skjule, at det for mig handler om, at turde erkende, at vi som mennesker udvikler os - og da alle ville kunne grave informationerne frem, ser jeg ingen grund til at skjule det...
Hvis det så gør mig mindre troværdig at jeg tør vedstå mig en bredspektret erfaring udi det politiske, så må det være sådan. Til de mennesker, der kommer med den vurdering, kan jeg kun svare, at vi nok heller aldrig kunne indgå i en meningsfyldt dialog, fordi du i så fald er et snæversynet menneske, som ikke TØR udfordre egne holdninger.
Så kort kan det siges. 👀
Jeg står ved mine holdninger, og det morsomme er faktisk, at når jeg kigger tilbage på læserbreve og debatindlæg fra tidligere tider, så har jeg ALDRIG sagt noget, jeg ikke mente dengang eller for den sags skyld mener i dag. Når jeg ser mine svar i en konkret situation for 25 år siden var svaret både rigtigt og ærligt.
Den slags autenticitet skræmmer kun dem, som er så svage, at de ikke vil vokse i både erkendelse af egne fejl, men også den vækst, som livet giver én som del af de erfaringer man gør sig gennem tiden.
I en tid hvor den politiske virkelighed har rykket sig på flere politiske områder kan det ikke undre, at vi som mennesker må rykke os, hvis et parti forlader det værdigrundlag man selv står på. At være socialdemokrat under Anker svarer bestemt ikke til at være socialdemokrat under Mette Frederiksen, præcis som Venstre under Uffe Ellemann-Jensen var meget anderledes end Venstre under hans søn, den nuværende formand, Jakob Ellemann-Jensen...
Derfor: næste gang du hører de tossede one-liners om, at folk 'bare' kunne gøre det ene eller det andet, så tænk lige på, at politisk strategi ikke er nogen facitliste. Man kan håbe, at folk selv kan se egne dumheder, men livserfaringen er, at du kan bringe et æsel til truget, men du kan ikke tvinge æslet til at drikke.
Rigtig god dag til alle bloggens læsere. :-)
