Det danske velfærdssamfund er presset og vil kun blive det yderligere de kommende år som følge af den demografiske udvikling, der skaber et øget finansieringsbehov for at opretholde det nuværende serviceniveau og en øget kompleksitet i flere af de sociale udfordringer, hvilket vil gøre det endnu vanskeligere for det offentlige at leve op til danskernes forventning til bedre velfærd.

I lyset af det pres, har relevansen for sociale effektinvesteringer næppe været større. Derfor udvikler og afprøver vi i Den Sociale Kapitalfond nye veje til at hjælpe kommuner med at løse sociale problemer på en måde, der kan medføre blandt andet kommunale budgetforbedringer og dermed gøres til en god investering.

Spørgsmålet er så om en oplagt teoretisk løsning virker i praksis?

Afkastet afhænger af sociale effekter

I juni 2021 blev Den Sociale Kapitalfond Effekt I etableret med et kapitaltilsagn på cirka 96 millioner kroner. Fondens seks investorer udgøres af PKA, Arbejdernes Landsbank, Vækstfonden, Lind Foundation, SI Safe og Det Frederiksbergske Ejendoms-Societet Aktieselskab. De har en ambition om at forbedre livet for 3.000 udsatte danskere, samtidig med at de har en forventning om at få et finansielt afkast på 5-7 procent.

Siden etableringen har fonden foretaget otte sociale effektinvesteringer fordelt over syv danske kommuner med udvalgte private leverandører. Investeringerne er direkte målrettet mere end 500 danskere og indirekte alle borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb i tre af kommunerne.

De sociale udfordringer, som investeringerne adresserer, er både fysiske og psykiske udfordringer, integrationsudfordringer, udfordringer i relation til udsatte boligområder samt ledighed generelt. Det som derudover kendetegner alle investeringerne er, at investeringernes finansielle afkast er direkte betinget af, at de sociale effekter indfries. 

Investorerne har en ambition om at forbedre livet for 3.000 udsatte danskere og en forventning om at få et finansielt afkast på 5-7 procent

David Dietz og Jannik Tharben Buchholz
Partnere, DSK Effekt Management

Alle investeringer og partnerskaber er stadig er aktive, og der kan derfor ikke drages en endelig konklusion på nogen af investeringerne. De foreløbige erfaringer er dog positive.

Hvorfor virker det?

For det første tyder det på, at det i samarbejdet mellem kommunerne og de private aktører er muligt at skabe bedre sociale effekter på både kort og langt sigt sammenlignet med, hvad kommunerne og de private aktører historisk har præsteret hver for sig i sammenlignelige indsatser.

En mulig forklaring er, at der i samarbejde indgår et langsigtet fokus, som i investeringerne kommer til udtryk ved, at borgerne får en indsats, der som minimum strækker sig over en toårig periode, og hvor en stor del af investeringen er allokeret til en efterværnsindsats, hvor borgerne har adgang til støtte og support fra leverandørerne samtidig med at de er i beskæftigelse.

For det andet udtrykker borgerne stor tilfredshed med indsatserne, hvilket kan skyldes, at de får en mere individualiseret og helhedsorienteret løsning, og hvor tillid spiller en meget central rolle i relationen mellem borger og de personer, som står til rådighed for borgerne i de konkrete løsninger.

Derudover oplever borgerne at få præcis den hjælp, de har behov for, på det rette tidspunkt, da alle investeringerne fokuserer på at kunne levere en tværfaglig indsats.

De stærke sociale effekter betyder ligeledes, at det er muligt at skabe det forventede finansielle afkast på fondens investeringer.

Jo mere fragmenteret den offentlige business case er mellem kommune, region og stat, des mere kan betalingsviljen svækkes 

David Dietz og Jannik Tharben Buchholz
Partnere, DSK Effekt Management

Men selvom, at erfaringerne i de konkrete investeringer er positive, er der fortsat en række systemiske barrierer, som skal håndteres, hvis man ønsker et stort og velfungerende marked for sociale effektinvesteringer.

Struktur og opbygning står i vejen

En af udfordringerne er, at de sociale udfordringer håndteres på tværs af mange afdelinger i velfærdssystemet, og dermed forskellige offentlige budgetter.

Jo mere fragmenteret den offentlige business case er mellem kommune, region og stat, des mere kan betalingsviljen svækkes hos den enkelte offentlige aktør. Og dermed kommer borgerne i klemme i et system, hvor struktur og opbygning står i vejen for at give borgerne den bedste og mest effektive løsning.