Handicapforbund: Screening, tid og viden skal slå døren op til job for personer med handicap
Vi skal punktere fordomme mod personer med handicaps muligheder på arbejdsmarkedet med viden om, hvad der virker for målgruppen. Vi skal derfor aktivt bruge erfaringer fra screening, formidlere i jobcentre og eksisterende projekter og støttemuligheder for arbejdsgivere, skriver Susanne Olsen.
Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap ForbundLad mig begynde med at slå fast, hvor opløftende det er, at så mange aktører her på Altinget energisk og konstruktivt diskuterer og kommer med forslag til, hvordan vi får flere mennesker med handicap, vores medlemmer, i arbejde.
Det er både relevant og vigtigt at tale åbent om, og det er en problemstilling, som selvfølgelig ligger os meget på sinde, og som vi har arbejdet intenst med i mange år efterhånden. For det er jo helt vanvittigt, at vi har et arbejdsmarked, der skriger på kvalificerede medarbejdere, mens 49.000 mennesker med handicap står uden job.
I løbet af de seneste uger er der blevet fremlagt en række gode forslag til, hvordan vi kan fremme matchet mellem arbejdsgiverne, der mangler arbejdskraft, og jobsøgende med handicap. Vores egen paraplyorganisation, Danske Handicaporganisationer, har været ude med et forslag om at styrke data på området, og det er et vigtigt tiltag, da handicapområdet er notorisk dårligt belyst.
Hvordan får vi flere personer med handicap i arbejde?
Der er ganske enkelt ikke nok hænder og hoveder i danske virksomheder, og det kræver politisk handling, lyder kritikken fra flere aktører fra dansk erhvervsliv, som efterspørger en mere ambitiøs finanslov til at løfte arbejdsudbuddet.
Samtidig kalder Danske Handicaporganisationer det ”et selvmål”, hvis gruppen af ledige personer med funktionsnedsættelser stadig tæller 49.000 næste år – mennesker, som alle står klar til at tage et arbejde.
Hvordan kan kommunerne for eksempel bedst muligt hjælpe personer med handicap i arbejde, og hvad er grunden til den store variation i jobcentrenes praksis? Mangler der viden om og redskaber til screening af handicap, kvalifikationer og uddannelsesniveau? Og hvad mangler politikerne at få taget livtag med for at løse udfordringen?
Altinget Social spørger de næste uger, hvilke tandhjul der bør skrues på for, at flere personer med handicap kommer i arbejde.
Ønsker du at deltage i debatten, så skriv til [email protected].
I København er der et flertal i Borgerrepræsentationen for at forpligte virksomheder til at ansætte flere mennesker med handicap, hvis de vil have opgaver i kommunen. Også Venstre presser politisk på for at skubbe på udviklingen.
Mit bidrag til debatten her vil være at trække os ned på individniveau. Al vores erfaring siger os, at det er nødvendigt, hvis vi vil komme i mål.
Mød mennesket frem for fordomme
Hvis jeg læser Institut for Menneskerettigheders indlæg på Altinget rigtigt, så er det også noget af det, instituttet efterlyser: Arbejdsgivere skal have mere at vide og konkret møde jobsøgere med handicap, så de kan se, at fordomme, skepsis og bange anelser faktisk ikke har hold i virkeligheden.
Det har været en øjenåbner for jobcentrene at blive præsenteret for de mennesker med handicap, som det handler om
Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund
Det flugter fuldstændigt med det, vi ved fra vores arbejde de seneste år, hvor vi under overskriften "Vi hjælper dem, der hjælper andre’" bidrager med en målrettet indsats, der alene i 2021 har betydet, at 300 personer fra målgruppen er kommet i arbejde.
Og hvad er det så, der virker?
Vores konklusion er, at dér, hvor man som kommune beslutter sig for at gennemføre en målrettet indsats, sker der noget, og værktøjerne er relativt enkle: Det handler om fokus, screening, antal af sager hos medarbejderne i jobcentrene og viden om målgruppen og de eksisterende støttemuligheder for arbejdsgiverne.
Screening bryder effektivt fordomme
Vi har de senere år haft projekter i 11 kommuner, og der er blevet screenet mere end 15.000 borgere. Hver tiende af dem har tilkendegivet, at de har et handicap, og når de er kommet frem i lyset, har jobcentrene kunnet hjælpe dem hurtigt og effektivt – det kan de ikke, når de ikke ved, hvor de er.
I projekterne har vi set, at det har været en øjenåbner for jobcentrene at blive præsenteret for de mennesker med handicap, som det handler om, da de tydeligt har fået at se, hvad et handicap i forhold til arbejdsmarkedet faktisk er.
Vi ved allerede rigtig meget om, hvad der virker, og nu handler det om, at vi får det udbredt og brugt i langt højere grad.
Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund
Tilbagemeldingen er da også, at flere har fået gjort deres forforståelser af handicap til skamme. Dét er en effektiv måde at komme fordomme til livs på, hvis du spørger mig.
Tid og formidling er afgørende
Vi har desuden set, hvor vigtigt det er, at jobformidlerne har tid til den enkelte. For en stor del af succesen kan tilskrives de jobformidlere, som jobcentrene har ansat i vores projekter.
Deres sagsstammer har været mindre end de øvrige jobcentermedarbejderes, og de har haft friere hænder til at hjælpe de kandidater med handicap, der har været en del af projekterne. På den måde har de kunnet opbygge et mere nuanceret og helstøbt billede af den enkelte jobsøgende, og de har haft langt bedre mulighed for at følge borgeren hele vejen i mål med samtaler og støtte undervejs i processen.
Vores erfaringer er dermed overordnet de samme, som forskerne Finn Amby og Lena Kjeldsen fremlagde her på Altinget i januar, efter de havde gennemgået alle projekterne i "et mere rummeligt arbejdsmarked", hvor de blandt andet nævnte screening, tid og viden som afgørende for succes.
Af alle de grunde tror jeg heller ikke, det er nødvendigt at opfinde en masse nyt. For vi ved allerede rigtig meget om, hvad der virker, og nu handler det om, at vi får det udbredt og brugt i langt højere grad. Lad os hjælpes ad, for vi ønsker alle sammen det samme: Et arbejdsliv til alle dem, som kan og vil, men som ikke i dag får lov.