Institut for Menneskerettigheder: Staten skal sikre, at handicap ikke står i vejen for en ansættelse

En dansk arbejdsplads søger nye medarbejdere, for der er gang i hjulene, og der skal flere til for at nå opgaverne.

Til jobsamtalen indkalder arbejdspladsen to kandidater med de samme kvalifikationer. Den ene sidder i kørestol, den anden gør ikke. I har sikkert gættet, hvad der sker: Arbejdsgiveren fravælger den, der sidder i kørestol.

Et nyere forskningsprojekt viser, at fravalget af mennesker med handicap ikke er en sjældenhed i Danmark: Når arbejdsgivere får at vide, at en kvalificeret jobansøger sidder i kørestol, så falder villigheden til at ansætte markant. Også selvom arbejdsgiver kan få økonomisk støtte, råd og vejledning, og selvom ansættelsen ikke kræver store tilpasninger.

Det sker, selvom det er i strid med loven at fravælge et menneske med handicap til et ledigt job på grund af ansøgerens handicap. Ligesom man heller ikke må forskelsbehandle på grund af hudfarve, religion, køn eller seksualitet. Mennesker med handicap har ret til at arbejde på lige fod med andre.

Selv nu, hvor Danmark ser en historisk lav ledighed på arbejdsmarkedet, og flere brancher melder om mangel på arbejdskraft, står 49.000 ledige med handicap uden for arbejdsmarkedet.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Ansættelsen som succes

Skepsis og bange anelser.

Sådan beskriver en arbejdsgiver de følelser hun havde, da jobcenteret matchede hende med en kandidat til jobbet som lagerchef. Kandidaten var nemlig døv.

Men nu er Ulrik, som I måske kender fra TV2 Østjyllands dækning, en af de 1.520 ud af 4.000 døve mellem 16 og 64 år, der ifølge Danske Døves Landsforbund går på arbejde og gør andres skepsis til skamme. I dag kalder arbejdsgiveren ansættelsen en succes, og hele arbejdspladsen er ved at lære tegnsprog.

Handicap behøver ikke stå i vejen for en ansættelse, for det har vi lovgivning om og hjælp til i Danmark.

Nikolaj Nielsen og Hans Bruun Dabelsteen
Hhv. ligebehandlingschef og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

For heldigvis er det sådan, at arbejdsgivere, der ved hvordan det er at have en ansat med handicap, og har fået indblik i støtteordninger, er mere villige til at gøre det igen. Og heldigvis er arbejdsgivere generelt positive over for at ansætte mennesker med handicap.

Lad os stoppe op her, for hvad betyder det egentlig? Det betyder, at konkrete oplevelser og erfaringer med ansatte med handicap gør en positiv forskel. Men det betyder også, at fordomme – ”skepsis og bange anelser” – over for at ansætte mennesker med handicap kan stå i vejen for succes.    

De fordomme må vi til livs, hvis vi skal over den barriere, der holder omkring 49.000 mennesker med handicap uden for et højkonjunktursarbejdsmarked.

Nedbryd barrierer med information

Der er behov for information til arbejdsgiverne. De har brug for at vide, hvordan det konkret er at have en ansat med handicap, og de skal vide, at der er hjælp og økonomisk støtte at hente hos kommunen.

Det er fair, at arbejdsgiverne gerne vil vide, hvad de går ind til. Derfor er det vigtigt, at kommunale jobcentre står klar med den efterspurgte information og de gode eksempler og i øvrigt har øje for at matche virksomheder med mennesker, der har et handicap.

Handicap behøver ikke stå i vejen for en ansættelse, for det har vi lovgivning om og hjælp til i Danmark.

Hele fødekæden skal sikres

Vi ved, hvad problemet er. Tal fra Handicapbarometeret og fra forskningen viser, at mennesker med handicap har en lavere beskæftigelsesgrad end resten af befolkningen og sværere ved at finde arbejde, hvis de bliver arbejdsløse.

Det er statens opgave at sikre, at retten til arbejde bliver til virkelighed. 

Nikolaj Nielsen og Hans Bruun Dabelsteen
Hhv. ligebehandlingschef og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Årsagerne er mange: Beskæftigelsessystemet er ikke alle steder gearet til handicap. Arbejdspladser er ikke altid tilgængelige for mennesker med handicap. Regler og ordninger skal være simplere, siger arbejdspladserne.

Endelig ligger uddannelsesgraden lavere blandt mennesker med handicap – og det går endda tilbage på området. Den forskel kalder på, at elever med handicap får mere fleksible vilkår og bedre støtte fra uddannelsesstederne. Til gengæld skal uddannelsesstederne have bedre information og støtte. Ellers knækker den fødekæde, der skal sikre mennesker med handicap en uddannelse og derefter et job.

Mennesker med handicap har ret til at arbejde ligesom alle andre på et arbejdsmarked, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt. Det er statens opgave at sikre, at retten til arbejde bliver til virkelighed.

Handicap bør altså ikke gøre en forskel på arbejdsmarkedet. Når det gør, bør det aldrig skyldes fordomme og manglende viden om handicap.