Handicapformand: Alle tilbud skal have et årligt socialtilsyn

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Overordnet set er de fem nye socialtilsyn en succes.

Vi har fået en uvildig myndighed, der godkender og fører tilsyn med nogle af de sociale tilbud, der er til for de allermest sårbare mennesker med handicap.

Det er godt eksempelvis for mennesker på bosteder. Nu er det nemlig ikke kun dem, der driver tilbuddet, der skal sikre, at alt går rigtigt for sig.

Det giver både borgeren og de pårørende en vished om, at dårlige forhold bliver opdaget af socialtilsynet.

Med socialtilsynet er der kommet en systematisk tilgang til tilsynet, hvor tilsynet skal sikre, at kvaliteten er i orden på otte overordnede parametre. Hermed er der en ensartet tilgang til, hvad det er, man ser efter, når man besøger et tilbud.

Det er afgørende, at alle tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, får ét årligt besøg af tilsynet. På den måde sikrer vi, at der ikke er tilbud, der går under radaren.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

At der stadig er forskelle mellem de fem socialtilsyn, skal der selvfølgelig arbejdes videre med. Det har evalueringsrapporten fra Socialstyrelsen også fokus på.

De forskellige tilgange hos socialtilsynene ses blandt andet ved inddragelsen af borgere og pårørende. Jeg synes, det er vigtigt, at pårørende og borgere inddrages i størst muligt omfang, da de har vigtig viden om, hvordan den enkelte trives i tilbuddet.

Derfor en opfordring til, at der arbejdes med mere ensartet tilgang, og socialtilsynene her lærer af hinanden.

Vigtigt med årligt tilsyn
Der er blevet luftet tanker i forbindelse med evalueringen af tilsynene om, at socialtilsynet skal være mere risikobaseret. For mig er det ikke helt tydeligt, hvordan man skal tolke det.

Det er dog afgørende, at alle tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, får ét årligt besøg af tilsynet. På den måde sikrer vi, at der ikke er tilbud, der går under radaren.

Vi skal huske på, at der ofte er tale om meget sårbare mennesker eller mennesker med omfattende handicap, som ikke selv kan råbe op, hvis noget er galt – og nogle har heller ikke pårørende, der kan hjælpe.

Det er en udfordring for de allersvageste borgere at bruge whistleblowerordningen, fremgår det af evalueringen. Alle tilbud skal derfor have et årligt besøg – og de må selvfølgelig gerne være uanmeldte.

Systematisk samarbejde med andre tilsyn
Politikerne må i deres evaluering også gerne være opmærksomme på behovet for at skabe et mere systematisk samarbejde mellem de forskellige tilsyn såsom Arbejdstilsynet og tilsynet Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvis et tilsyn støder på problematiske forhold, skal de øvrige tilsyn have den viden. For eksempel hvis Arbejdstilsynet finder kritisable forhold for medarbejdere, da det kan smitte af på dagligdagen hos borgerne.

Det er vigtigt med et helhedsorienteret syn på tilbuddene. Det sikrer nemlig et helhedsorienteret syn på de mennesker med handicap, som har behov for omfattende hjælp og støtte i deres hverdag og dermed dagligt har brug for de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet.  

Pris og kvalitet skal hænge sammen
For kommunen betyder pris noget, når den skal visitere en borger til et tilbud. Derfor skal tilbuddets pris (taksten) svare til den indsats, borgeren får.

Sådan forholder det sig desværre ikke i dag. Her kan det være uklart, hvad der ligger i taksten, og hvordan et tilbuds økonomi er skruet sammen.

I sidste ende går det ud over borgeren, hvis den hjælp og støtte, som man troede var inkluderet i prisen, ikke er det. Evalueringen af socialtilsynene må derfor se på, hvordan der reelt skabes gennemsigtighed om tilbuddenes økonomi. Vi skal vide, at vi får det, vi betaler for, og at pengene går til en faglig, kvalificeret indsats.