Debat

Socialrådgiverne: Socialtilsynet skal kontrollere private tilbuds økonomi

DEBAT: Siden 2014 har Socialtilsynet lukket 35 opholdssteder og tilbud for udsatte borgere. Sagerne viser behovet for, at tilsynet får bedre muligheder for at kontrollere økonomien i private tilbud, skriver Mads Bilstrup.

Politikerne bør tilføre Socialtilsynet flere ressourcer til at holde skarpt øje med økonomien hos private tilbud, skriver Mads Bilstrup.
Politikerne bør tilføre Socialtilsynet flere ressourcer til at holde skarpt øje med økonomien hos private tilbud, skriver Mads Bilstrup.Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Bilstrup
Formand for Dansk Socialrådgiverforening Region Nord

Siden 2014 har tilsynet lukket 35 opholdssteder og andre tilbud på grund af blandt andet overgreb og svigt af sårbare børn og voksne.

34 af dem var private tilbud, som blev betalt af landets kommuner for deres arbejde med udsatte grupper. I nogle tilfælde rigtigt mange penge, som for eksempel bostedkæden Hjorthøjgård, hvis tidligere direktør ifølge Fagbladet FOA har trukket mange millioner til sig selv ud af selskabet.

Der findes rigtig mange private organisationer i Danmark, som igennem årtier har leveret en kæmpe indsats for samfundets udsatte, herunder humanitære organisationer som Mødrehjælpen og Danner, der hjælper enlige forsørgere og familier med rådgivning, støtte og midlertidig bolig.

Fakta
Deltag i debatten
Send dit indlæg til [email protected]

Og der er ingen tvivl om, at mange private opholdssteder og andre tilbud hjælper udsatte børn og voksne til at komme videre i tilværelsen.

Flere ressourcer til at tjekke økonomi
Alligevel ser vi altså jævnligt eksempler på svigt af de mennesker, som har allermest brug for samfundets hjælp, samtidig med at ejerne af tilbuddene trækker penge ud.

Motivationen for arbejdet med anbragte børn, psykisk sårbare mennesker og andre udsatte grupper skal være at hjælpe, ikke at blive mangemillionær. Hvis det sidste er tilfældet, går det ud over kvaliteten.

Mads Bilstrup
Kommende formand for Dansk Socialrådgiverforening

Det bør ikke kunne lade sig gøre. Motivationen for arbejdet med anbragte børn, psykisk sårbare mennesker og andre udsatte grupper skal være at hjælpe, ikke at blive mangemillionær. Hvis det sidste er tilfældet, går det ud over kvaliteten og dermed de mennesker, der har brug for hjælp og støtte. Desværre er det i dag helt lovligt for ejere af nogle typer af private tilbud at trække et eventuelt overskud ud.

Vi mener derfor, at politikerne bør tilføre Socialtilsynet flere ressourcer til at holde skarpt øje med ikke blot kvaliteten af de sociale tilbud, men også tilbuddenes økonomi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Bilstrup

socialrådgiver

0:000:00