Debat

Herbergsleder: Her er fem veje, der virker mod hjemløshed

DEBAT: Antallet af hjemløse er steget over de seneste år, og kommunerne har brug for støtte for at kunne løfte opgaven. Her er fem mulige tilgange, der vil gøre en forskel, skriver Per K. Larsen.

Blandt andet vil flere almene ungdomsboliger, beskyttede boformer for ældre hjemløse og mere opsøgende rådgivning medvirke til at få antallet af hjemløse ned, skriver Per K. Larsen.
Blandt andet vil flere almene ungdomsboliger, beskyttede boformer for ældre hjemløse og mere opsøgende rådgivning medvirke til at få antallet af hjemløse ned, skriver Per K. Larsen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per K. Larsen
Forretningsfører, Overførstergården

Socialministeriet har siden 2009 brugt tre til fire milliarder for at få kommunerne til at bruge "housing first"-tilgangen til hjemløse.

Resultatet ifølge Vive: Fire procent af de hjemløse er blevet hjulpet, og hjemløsetallet er steget fra 5.000 til 6.500. Housing first virker, men man skal åbenbart gå andre veje for at få den til at virke i Danmark.

Den dårlige nyhed er, at kommunerne, som har alle housing first-redskaberne, har større udfordringer. Hjemløshed er normalt ikke prioriteret, og kompleksiteten rimer dårligt med regel- og økonomistyringen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Den gode nyhed er, at der er masser af inspiration til løsninger i de mange rapporter og projekter, som satspuljen bragt med sig.

Her er fem veje, der virker:

Tiden må være kommet til, at staten kommer mere ind i kampen og finder løsninger sammen med kommuner, almene boligselskaber, tværfaglige teams, herberger, paragraf 108-boformer, opsøgende projekter og væresteder

Per K. Larsen
Forretningsfører, Overførstergården

1. Flere almene ungdoms- og startboliger med bostøtte til unge hjemløse
Løsningen er kendt, og boligselskaberne er gode til at løse opgaven. Men løsningen forudsætter kommunal visitation og finansiering og eventuelt huslejetilskud. Alt dette kan løses, hvis stat og kommuner betaler direkte til de almene boligselskaber, ligesom i Finland.

2. Flere tværfaglige teams 
Evidensen for housing first-tilgangen beror på, at hjemløse får en støtte, som matcher behovet, men erfaringerne er, at danske hjemløse højst får en begrænset bostøtte, også kaldet Critical Time Intervention (CTI).

Den tværfaglige hjælp – ACT (Assertive Community Treatment) eller ICM (Intensive Case Management) – som næsten alle har brug for, kan eller vil kommunerne ikke yde. Her kan staten være med til at udvikle og finansiere, ligesom i Norge.

3. Bedre efterforsorg
Der er årligt op mod 6.000 hjemløse, som søger hjælp på herberger, hvor de kan falde til ro og få hjælp til at søge bolig og udredning med henblik på kommunale handleplaner.

Desværre viser Ankestyrelsens undersøgelser, at kommunerne ikke kan realisere handleplanerne. Men herbergerne kan være med til at realisere handleplanerne, hvis efterforsorgen udvides til at omfatte alle housing first-metoderne CTI, ACT og ICM, samt anvisning af boliger i samarbejde med de almene boligselskaber.

I dag er der kun efterforsorg på 55 procent af herbergerne, og intensiteten varierer. Der er altså potentiale både for, at herbergerne tager opgaven mere på sig, og at kommunerne tager deres ansvar for at følge op på handleplaner mere seriøst.

4. Flere beskyttede boformer for ældre hjemløse
Mange ældre hjemløse er så mærkede, at de ikke magter at bo i egen bolig, men har brug for botilbud med socialpædagogisk og sundhedsfaglig hjælp, svarende til servicelovens paragraf 108-tilbud. Mange ophold på herberger forlænges unødigt, fordi sådanne tilbud mangler.

5. Mere opsøgende rådgivning
To ud af tre hjemløse lever uden for herbergerne på tilfældige adresser, på gaden, varmestuer med mere. Mange kommer på de op mod 200 væresteder, som findes over hele landet.

Satspuljeprojekterne viser, at den opsøgende og forebyggende indsats styrkes, når kommunerne sender socialrådgivere ud, hvor de hjemløse er, men viser desværre også, at kommunerne lukker indsatsen igen, når projektmidlerne stopper.

Det synes derfor oplagt, at stat og kommuner støtter væresteder og opsøgende projekter, så den opsøgende rådgivning ydes, hvor de hjemløse er.

Mange kommuner yder gode forebyggende indsatser, halvdelen af de hjemløse får egen bolig inden for et år, og med undtagelse af de sidste ti år har Danmark i mange år haft det laveste hjemløsetal i Norden. Men der er åbenbart en grænse, hvor andre aktører må på banen, hvis hjemløsetallet skal reduceres igen.

Kommunerne har stået næsten alene med ansvaret i over 40 år. Tiden må være kommet til, at staten kommer mere ind i kampen og finder løsninger sammen med kommuner, almene boligselskaber, tværfaglige teams, herberger, paragraf 108-boformer, opsøgende projekter og væresteder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00