KL: Herberger skal forbeholdes borgere med akut behov

Af Ulrik Wilbek
Formand, KL’s Socialudvalg

Igennem tiden har der været mange bud på, hvordan vi hjælper de hjemløse borgere i Danmark.

Vi har forsøgt os med et utal af hjemløsestrategier og arbejdsgrupper, som har skullet komme med løsninger, men vi må bare erkende, at de ikke har haft den ønskede effekt.

Det er måske lidt hårdt sat op, men siden 2009 er der kommet 1500 flere hjemløse. Tiden er til, at vi gør noget nyt og simpelthen, populært sagt, ryster posen.

Men det er vigtigt at understrege, at vi i KL tænker denne reform som værende flerstrenget og en indsats på tværs af flere lovgivninger.

Hjemløseområdet er komplekst, og mange af elementerne hænger tæt sammen, så hvis vi ikke får sat de rigtige både i søen og får de rigtige værktøjer samtidig, så vil heller ikke denne reform reelt batte noget.

Som det ser ud lige nu, så giver lovgivningen ingen mulighed for at planlægge og styre kapaciteten på herbergerne.

Ulrik Wilbek
Formand, KL’s socialudvalg

Start med betalbare boliger
Først og fremmest er vi nødt til at fremskaffe flere betalbare boliger. Vi kan ganske enkelt ikke hjælpe borgere ud af hjemløshed, hvis vi ikke kan stille boliger til rådighed, som de kan betale. Reformen står og falder altså med, om vi lykkes med det.

Men nye boliger opstår ikke ved, at vi går ud og trykker på en stor rød knap. Det tager tid.

Derfor er vi også nødt til at se på, hvordan vi kan skaffe nye boliger hurtigt. Der er mange overvejelser i gang på området allerede.

En løsning kan være, at boligselskaberne får et ekstra tilskud, som er målrettet sænkning af huslejen for nogle bestemte boliger. 

En anden vej kan være, at man kan forsøge at udnytte nogle af de boliger, som ikke er så eftertragtede lige nu.

Uanset hvad, så skal alle løsninger overvejes.

Guleroden skal pege i en anden retning
Boliger gør det ikke alene – der skal følge tilstrækkelig og nogle gange omfattende hjælp og støtte med. I dag får kommunerne refusion for udgifterne til ophold på herberg. Staten betaler halvdelen.

Men den ordning kan med fordel tænkes anderledes. Og vendes om.

Vi foreslår, at de midler i stedet bruges til den hjælp og støtte, som vi ved er så vigtig for, at borgerne kan lykkes med at komme ud af hjemløshed og få hverdagen til at hænge sammen i egen bolig.

Der er brug for en gennemgribende og tværgående indsats, som sætter ind på mange niveauer. En indsats målrettet den enkelte borger, og som for nogle borgere er både meget intensiv og meget langvarig.

Det vil tage tid, men det er nødvendigt, og det må der ikke blive slækket på.

Herbergerne skal være en akut funktion
Det næste forslag kommer helt sikkert til at afføde en masse debat, men vi er nødt til at se på, hvordan vi anvender pladserne på landets herberger – hvor mange skal vi have, og skal vi have andet end blot nogle akutpladser?

Lad os dog lige slå det fast en gang for alle: Kommunerne er ikke ude på at lukke alle landets herbergpladser.

Men der er behov for ændringer. Som det ser ud lige nu, så giver lovgivningen ingen mulighed for at planlægge og styre kapaciteten på herbergerne.

Det vil der være brug for fremadrettet, så der kan ske en justering af herbergpladserne, i takt med at der skabes tilstrækkeligt med betalbare boliger. 

Herbergpladserne skal derfor være forbeholdt borgere med et akut behov. Målet må jo også være at få borgeren hurtigst muligt ud i egen bolig.

Omstillingen kræver samarbejde
De fremtidige rammer omkring hjemløseområdet skal lægges i tæt samarbejde med alle gode kræfter på området.

Kommunerne skal også finde deres ben, og nye roller og opgaver skal fordeles, så vi kan løfte i fællesskab. Det samme skal civilsamfundsaktørerne, som spiller en væsentlig rolle i dag, og som vi også har brug for fremadrettet.

Så både civilsamfundet, private og offentlige aktører kommer til at spille en rolle, og diskussionen og drøftelserne om fremtidens hjemløseområder er allerede i gang. Og det er godt det samme, for vi skylder de hjemløse borgere at gøre noget nyt – og at gøre det bedre end i dag.