Selveje Danmark: Herberger skal være et skridt videre i livet

DEBAT: Herberger skal ikke være opbevaringssted for de borgere, som bliver svigtet af andre dele af velfærdssamfundet. De skal være et skridt videre i egen bolig eller til den rette indsats, skriver Kåre Skarsholm.

Af Kåre Skarsholm
Chefkonsulent, Selveje Danmark

Debatten om fremtidens hjemløseindsats er glædelig og tiltrængt. Der er brug for at se på, hvordan vi får skabt en hjemløseindsats, der bringer mange flere ud af hjemløshed, for den nuværende fungerer ikke godt nok.

I Selveje Danmark er vi enige om målet: Færre mennesker skal havne i hjemløshed, og de mennesker, der alligevel gør det, skal hurtigst muligt hjælpes ud af hjemløsheden, så de ikke bliver langtidshjemløse.

Herbergerne spiller en central rolle i den forbindelse, da cirka en tredjedel af alle i hjemløshed opsøger hjælp her, men herbergerne har længe været trængt fra forskellige sider. 

Ikke mindst af det forhold at en del af de borgere, der tager ophold på et herberg, reelt ikke burde bo på et herberg, fordi de har behov for anden type indsats som for eksempel en psykiatrisk indlæggelse, et længerevarende botilbud eller døgnbehandling. 

Derfor er relevant at se på, hvad der kan gøres for, at herberger ikke bliver et opbevaringssted for de borgere, som bliver svigtet af andre dele af velfærdssamfundet. 

Det kan hverken herberger eller samfundet være tjent med og slet ikke borgerne, som det går urimelig hårdt ud over. I stedet skal herberger være et skridt videre. Videre i egen bolig eller til den rette indsats, når mennesker falder gennem maskerne i velfærdssamfundets sikkerhedsnet.

Politiske initiativer udvander indsatsen
Desværre ser vi igangværende politiske initiativer, der er med til at udvande herbergernes indsats for eksempel i forhold til at hjælpe borgeren videre i egen bolig. 

Seneste er der sendt et lovforslag i høring, som indebærer, at herberger ikke må yde bostøtte, når borgeren skal flytte i egen bolig. 

I stedet reduceres herbergets indsats (den såkaldte efterforsorg) til praktisk hjælp og til at holde kontakten med borgeren.

Det er meget vanskeligt at se, hvad borgerne får ud af, at personalet på herberget, som borgeren ofte får en god relation til under sit ophold, ikke må levere bostøtte i den svære, men vigtige overgang til egen bolig. 

Et personale som har et godt kendskab til den pågældende borgers særlige forhold og situation. Og som er ansat i organisationer, der i flere tilfælde har opbygget kompetencer til at bekæmpe hjemløshed i 100 år.

I stedet skal kommunen, ifølge forslaget, som tredje part levere bostøtten, medmindre kommunen aktivt vælger at betale herberget for at levere ydelsen. 

Og det på trods af, at Ankestyrelsen i deres undersøgelse af hjemløseområdet peger på, at relationen mellem borger og den person, der yder bostøtte, er afgørende for effekten.

Giv borgeren frit valg
KL foreslår, at den refusion en kommune modtager for udgifterne til en borgers ophold på et herberg omlægges, så kommunerne i stedet får refusion for udgifterne til bostøtte. 

Det giver god mening at give kommunerne et vist økonomisk incitament til at hjælpe borgeren hurtigst muligt videre i egen bolig. 

Samtidig er det helt afgørende, at borgeren ønsker bliver hørt i forhold til bostøtten. Det er borgerne, som bedst kender deres egen situation, og ved hvem de har den bedste relation til. 

Derfor bør det også være borgerne, og ikke herberget eller kommunen, der afgør, hvem der skal levere bostøtten. Selveje Danmark opfordrer på den baggrund til, at der indføres frit valg af bostøtte.

Selvom man kunne få det modsat indtryk af den nuværende debat, så står herberger ikke i modsætning til Housing First-tilgangen, hvor fokus er på at få borgeren i egen bolig hurtigst muligt. 

Herberger er sat i verden for at tilbyde en akut og midlertidig indsats i en kritisk situation. De er ofte det første sted et menneske i hjemløshed henvender sig, og de har en dyb indsigt i at arbejde med mennesker i hjemløshed.

Derfor skal herberger også sættes fri til at bringe deres kompetencer i spil og levere en kvalificeret indsats, der løfter mennesker ud af hjemløshed og ind i egen bolig.

Nødvendig struktur
Det kræver på den anden side, at der opbygges en struktur, hvor kommunerne står klar med en billig bolig eller visiterer borgerne til for eksempel et botilbud eller døgnbehandling, alt afhængig af behovet. 

Samtidig skal der findes holdbare løsninger i den kommende tiårsplan for psykiatrien, som kan rumme mennesker, der kæmper med både misbrug og psykiske lidelser i kombination med hjemløshed.

Derfor er det også glædeligt, at regeringen på den ene side har øje for de strukturelle problemer og for noget tid siden har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal skaffe flere billige boliger til målgruppen. 

Og på den anden side også har et skarpt blik for psykiatriens betydning for bekæmpelse af hjemløshed. Vi ser derfor med spænding frem til regeringens udspil i det nye år.

Forrige artikel Herbergsleder: Her er fem veje, der virker mod hjemløshed Herbergsleder: Her er fem veje, der virker mod hjemløshed Næste artikel Astrid Krag til DF: Drop stråmanden og lad os sætte børnene først Astrid Krag til DF: Drop stråmanden og lad os sætte børnene først
Børne-ngo’er i opråb: Kampen mod profit kan lukke de bedste socialtilbud

Børne-ngo’er i opråb: Kampen mod profit kan lukke de bedste socialtilbud

DEBAT: Det er dybt bekymrende, at forhandlingerne om profitregulering på det sociale område ikke har et tilstrækkeligt fagligt grundlag. Forhandlingerne bør udskydes, så et entydigt fokus på profit ikke går udover udsatte børn og unge, skriver Rasmus Kjeldahl og David Adrian Pedersen.