Internt notat: Regeringen vil trække støtten til sociale projekter

FARVEL: Der er afsat penge på satspuljen til en række sociale projekter rettet mod ældre, unge og frivillige. Men de projekter vil regeringen droppe, viser notat. Forkert og uklogt, kritiserer DF og Frivilligrådet.

Regeringen vil blandt andet droppe en pulje, der skulle gå til at skabe mere hjemlige rammer på landets plejehjem.<br><br>
Regeringen vil blandt andet droppe en pulje, der skulle gå til at skabe mere hjemlige rammer på landets plejehjem.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Simon LesselRasmus Dahl Løppenthin

Der bliver alligevel ikke penge til blandt andet mere hjemlige rammer på plejehjemmene, nye ungekrisecentre og en whistleblowerordning, der skal afsløre svindel i frivilligsektoren.

Vi har tidligere indgået en aftale om projekterne, og derfor er det principielt forkert ikke at leve op til den.

Karina Adsbøl
Socialordfører, DF

Det viser et regeringsdokument, som Altinget er i besiddelse af.

Fakta
Her er projekterne, regeringen vil droppe:
· Drifts- og overgangsstøtte til projekter med udløb i 2012 (2020-2023): 0,3 mio.
· Satspuljeaftalen for 2012, driftsstøtte til bevillinger, der udløber i 2011 (2020-2023): 0,9 mio.
· Satspuljeaftalen for 2012, driftsstøtte til bevillinger, der udløber i 2012 (2020-2023): 0,9 mio.
· Social investeringspulje på hjemløseområdet (2020-2021): 9,2 mio.
· Støtte til borgere i langvarig hjemløshed (2021): 1,9 mio.
· Støtte til ungekrisecentre (2020-2022): 17,7 mio. + 0,5 mio. til evaluering, der bortfalder, hvis etableringen af krisecentrene droppes
· Whistleblowerordning (2020-2022): 2,6 mio. + 1 mio. til evaluering som bortfalder, hvis ordningen droppes.
· Hospicepladser (2020-2023): 2,8 mio. (Tidligere afsat penge til syv pladser, men kun seks er etableret. Der er ikke ansøgt om penge til den sidste plads, hvorfor regeringen vil bruge penge på noget andet fremadrettet)
· Lægeordineret heroin (2021-2023): 3 mio. (På grund af mindreforbrug vil penge fordele 1 mio. årligt til andre formål)
· Pulje til mere hjemlighed på plejehjem (2021): 19,6 mio. + 0,3 mio. til evaluering (ordningen blev aftalt som en del af satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021)  
· Regeringen vil afsætte ti millioner til Socialstyrelsen, der skal bruges til, ”at Socialstyrelsen fortsat kan understøtte en virksom socialpolitik”. I 2020 vil regeringen lave en analyse af Socialstyrelsens bevillingsbehov fremover.

Dokumentet fra Social- og Indenrigsministeriet indgår i de igangværende forhandlinger om udmøntningen af den reserve, der erstatter den aflivede satspulje og skal finansiere midlertidige projekter på socialområdet fremover.

Dokumentation

Satspuljens død og genopstandelse

Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som er blevet forhandlet mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten til at finansiere initiativer, der forbedrer vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.

Det betyder, at satspuljeforliget er opsagt, og at mindrereguleringen for hovedparten af overførselsindkomster afskaffes fra 2020. Folkepensionister får pengene som højere direkte ydelse, mens pengene for borgere på blandt andet kontanthjælp og dagpenge vil gå til tvungne pensionsindbetalinger.

Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje på ialt 15,7 milliarder kroner – den såkaldte reserve.

Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner.

Størstedelen af de penge er bundet af eksisterende projekter. Puljen vokser, efterhånden som projekter ophører, og pengene løber tilbage i puljen. Derfor er reserven i 2020 og 2021 meget begrænset.

Det er aftalt, at reserven som udgangspunkt anvendes til midlertidige initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med videre, men at der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende civilsamfund.










0:000:00