Kvinden bag #enmillionstemmer: Handicappedes retssikkerhed sejler

DEBAT: Mennesker med handicap og deres familier er i hænderne på kommunal vilkårlighed og mistillid. Folketinget må vedtage nødvendig lovgivning, mener mor til tre børn med særlige behov.

Af Monica Lylloff
Mor til tre børn med særlige behov og initiativtager til #enmillionstemmer

Da jeg tilbage i 2002 fejrede min juridiske kandidateksamen, havde jeg ingen anelse om, at den flere gange skulle ende med at være en uvurderlig hjælp til at få helt nødvendig støtte til mine børn med handicap.

Men ikke alle er så heldige. Skal vores velfærdssamfund virkelig være baseret på held?

Sådan er virkeligheden desværre lige nu for mange mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende.

Da min mand og jeg for snart 12 år siden trådte ind i den handicappede verden, var det med et tilsyneladende naivt syn på Danmark som et land, der hjælper sine svageste.

Denne naivitet og tro på medmenneskelighed blev hurtigt vendt til massiv skepsis og mistro. For det er en kamp, der skal kæmpes.

Her er retssikkerhed, sølvfade og appelsiner i turbanen skiftet ud med syltekrukker, tørresnore og håndvaske.

Familier med ressourcer har de bedste odds
Mennesker med handicap og deres familier er i hænderne på kommunal vilkårlighed og mistillid. Det er vilkårligt, hvem der får hjælp, og hvilken hjælp der bliver bevilget.

Der er store forskelle fra kommune til kommune, fra sagsbehandler til sagsbehandler, fra leder til leder og fra familie til familie.

For de såkaldte ressourcestærke familier har de bedste odds for at få hjælp. Det kræver nemlig et indgående kendskab til en yderst kompliceret lovgivning, vejledninger og principafgørelser, og ansøgningen skal være knivskarpt formuleret.

Den manglende retssikkerhed er sat på danmarkskortet. I 2016 indførte Socialministeriet en oversigt over kommunernes afgørelser på børne- og voksenhandicapområdet, det såkaldte Danmarkskort.

Dette kort viser sort på hvidt, hvor mange forkerte afgørelser de enkelte kommuner træffer på socialområdet.

Område med enorme mørketal
I 2018 var der gennemsnitligt fejl i 47 procent af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet og 32 procent på voksenhandicapområdet. Men dette er et område med enorme mørketal.

For tallene siger kun noget om fejl i de påklagede afgørelser. Her kommer den manglende retssikkerhed igen ind i billedet.

For der er mange, der ikke orker at klage eller som ganske enkelt ikke ved, at de kan klage eller hvordan.  

På trods af de himmelråbende tal tager ingen ansvar. Der snakkes, ja. Men ingen gør noget. For der er jo kommunalt selvstyre.

Det kommunale selvstyre betyder, at kommunerne i princippet kan gøre, som det passer dem, herunder tilsidesætte ekspertudtalelser, og ret belejligt har alle de forkerte afgørelser kun konsekvenser for de berørte.

Begræns kommuners grænsesøgende afgørelser
Jeg har længe tænkt, at noget måtte jeg kunne gøre. I februar tog jeg fat i Mia Kristina Hansen, som også er en sej mor, og sammen startede vi gruppen 'Bak op om de pårørende til handicap og psykisk sårbarhed', der nu har 13.500 medlemmer.

En stor gruppe mennesker siger stop og tør endelig råbe op. Via skæbnefortællinger under #enmillionstemmer viser vi, at det ikke handler om enkeltsager.

Det er ikke enkelte kommuner, der har brug for krykker. Det sejler i hele landet. Og det er ikke kun penge, der mangler. En pengeindsprøjtning vil vare lige så længe som en tissetår i bukserne.

Men hvordan kan dette kuldsejlede område blive sejldygtigt igen? Det handler i bund og grund om at ændre et menneskesyn, der er præget af manglende empati, som lige så stille har sneget sig ind ad økonomiske huller og bidt sig godt og grundigt fat i anklerne på forvaltningerne.

Til en start må der en kop selverkendelse til rundt om i myndighederne. Hertil skal Folketinget tilsætte nogle nødvendige lovændringer, som begrænser kommunernes mulighed for grænsesøgende afgørelser. Det hele bør ende med et festfyrværkeri af en reform.

Retssikkerheden må tilbage på sporet, så en million mennesker og deres pårørende igen kan føle sig som en værdig del af Danmark.

Forrige artikel BUPL’s Lederforening: Omsorg og nærvær kræver faglighed og ledelse tæt på BUPL’s Lederforening: Omsorg og nærvær kræver faglighed og ledelse tæt på Næste artikel Magistre og læger: Virksomheder skal forhindre LGBT+-personers mistrivsel Magistre og læger: Virksomheder skal forhindre LGBT+-personers mistrivsel
  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Folketinget har vedtaget Retssikkerhedsloven, men...........

    ........ tilbage i 1998 ved vedtagelsen af sammen og mange efterfølgende skærpelser, kunne Folketinget næppe forestille sig, hvordan kommunal kreativiteten devaluerede deres Retssikkerhedslov, herunder § 3 stk.2

    Som kræver, at kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingsfrister, på kommunens hjemmeside fra 2018, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Selv meget korte sagsbehandlingsfrister skal vedtages og offentliggøres.

    Borgeren skal på forhånd, før afsendelse af en given hjælp, have mulighed, uopfordret for at kende til sin dato for en normal afgørelse skal falde.

    Det må aldrig være en ansat sagsbehandler, forvaltningschef der fastsætter en kommunes serviceniveau, men udelukkende politikerne.

    Undtagelsesvis kan sagsbehandleren udskyde en given afgørelse, imod borgeren skriftlig modtager en dato for afgørelsen skal falde. Men kun hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger til sagen.

    Begrundelser, som dødsfald i afdelingen, travlhed, ferie, økonomi må ikke bruges.

    Men check din egen kommunes hjemmeside og søg efter, hvad dine politikere har vedtaget af serviceniveau.

    Muligvis vil du opdage en stor kreativitet i tekst og sætninger, således at du tror noget forkert og din retssikkerhed er som et vådt stykke sæbe.

    EKSEMPEL:

    ""Ventetid fra modtagelse til opstart af sag, 4 – 9 mdr., Sagsbehandlingsfrist 14 dage Efter prioritering""

    ""Ved nogle typer af afgørelser gælder fristen fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse. Sagsbehandlingsfristen løber som hovedregel frem til, at der træffes en afgørelse om den hjælp, der er ansøgt om.""

    Hvor mange kommuner bruger "Tro - og Love erklæring" som Folketinget ønsker? https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/bilag/204/1234199.pdf

    Nej, efter at vundet ca 33 Tilsynssager ser jeg ikke lyst på fremtiden. Kommunerne er sig bevidst om, at ved lovbrud, bevidste som ubevidste, findes der ingen konsekvens for kommunerne. Så retssikkerheden bestemmes af ansatte kommunale medarbejdere, som kender reglerne.

    Selv Tilsynet, pt under Ankestyrelsen har sanktionsret, men har aldrig gjort brug af denne sanktionsmulighed i sociale sager.

    Held og lykke til #enmillionstemmer og Altinget med denne debatserie.

    Med venlig hilsen
    Peter Hansen
    www.k10.dk

  • Anmeld

    I.R.B · Borger, vælger og forælder

    Kræmmermarkedsmentalitet og beslutninger på uoplyst grundlag.

    Da kommunerne overtog specialområdet fra amterne, gik det galt.
    Den i amterne genererede opsamling af specialviden, indsigt, tilbud og samarbejdet imellem politikere, embedsmænd og brugerne blev splittet for alle vinde. Selv i store kommuner stod man uden egentlig vilje, indsigt, og specialviden.
    Nogle steder har man fået samlet tropperne, har fået ansat mennesker med den helt nødvendige faglige specialviden. og faglige kompetencer. Andre steder ryster man på hovedet og siger: "Det er for omkostningsfuldt. Er der ikke en anden kommune, der kan overtage ansvaret?" .
    I Dagbladet, Køge, d, 21. og 23. august og på mandag kan man læse, hvor galt. det kan gå. Kommunen har i årevis ikke vedligeholdt og renoveret boligen for 7 svært handicappede voksne udadreagerende mennesker med helt særlige pædagogiske støttebehov. De har boet der i op til 30 år. De trives godt på deres betingelser.
    Socialtilsynet påtalte manglerne i 2017, og da der ikke var sket fysiske forbedringer ved Tilsynets sidste besøg i forsommeren 2019, så faldt hammeren. Kommunen fik påbud om at fremlægge planer for istandsættelse, renovering eller nybyggeri. Frist juli d.å. Det nåede man bare "lige" ikke. Så på Socialudvalgsmøde 12. august hoppede politikerne over, hvor gærdet er lavest;
    Boenheden skal lukkes senest marts 2020 og borgerne bliver udvist af kommunen. De skal sendes hjem, hvor de kommer fra.
    Returpost til den kommune, der i sin tid,...for måske 30 år siden.... visiterede til boligen i Køge.
    Den opbyggede samhørighed mellem 'familiemedlemmerne' og de engagerede personaler splittes ad. Det kompetente socialfaglige arbejde splittes. Beboerne sendes som varer tilbage til en kommune, hvor de måske ikke har været i 30 år, og hvorfra familien måske for længst er flyttet. Det hele splittes ad for alle vinde, med den begrundelse, at
    ….det er for omkostningstungt at renovere det forsømte hus.....
    Det skal understreges, at der i boenheden gennem årene er oparbejdet en socialpædagogisk specialviden der gør, at borgeren og pårørende har følt sig helt trygge.
    Men læs Dagbladet (Køge) fra d. 21. og 22, august og igen 26. august. Der er indgående beskrivelser af, hvad der kan ske, når kræmmermentaliteten breder sig, og når kommunerne begynder at slås indbyrdes for at undgå deres egne borgere. Lorry har været på banen. Hvornår det sendes, vides ikke. Måske søndag?
    Retssikkerhed? DET er en by i Rusland, så længe man henover hovedet på handicappede mennesker og deres familienetværk kan beslutte og 'handle' indbyrdes i kommunerne med levende mennesker.
    Høringsproces om lukningen? Jo. 14 dage.
    ....
    Vi er vist blevet bombet tilbage til Svaneparken og Sprogøs tid, til før Socialminister Eva Gredal og forsorgschef Bank Mikkelsen stak deres politiske og deres faglige kompetente hoveder sammen
    Ansvaret kan og skal ikke ligge hos de hovsabesluttende kommuner, men myndigheden skal placeres i et mere overordnet regi, der kan samle kompetencerne. Eksempelvis i Regionerne.
    God læselyst i Dagbladet og godt kig i Lorry en af dagene.