Forsker: Minister bør lytte til bevægelsen #Enmillionstemmer

Af Emil Sjøberg Falster
Ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet

Den sociale græsrodsbevægelse #Enmillionstemmer, der arbejder for at få handicappolitik på dagsordenen, har netop sendt en henvendelse til Folketingets Socialudvalg og indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S).

Henvendelsen er todelt og indeholder dels et brev, hvor der redegøres for tre grundlæggende udfordringer på handicap- og psykiatriområdet og dels en oversigt med forslag til lovændringer, der kan forbedre livet for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres familier, og som er produceret på baggrund af en høring blandt bevægelsens egne medlemmer.

Det er en henvendelse, der på mange måder bør give anledning til refleksion på forskellige politiske niveauer – både på det kommunale og landspolitiske niveau.

Voksenbestemmelser volder problemer
For det første problematiseres overgangen fra barn til voksen.

Når en ung bliver 18 år, overgår vedkommende nemlig til servicelovens voksenbestemmelser, hvilket i praksis volder store problemer for familien og den unge, da de typisk oplever at få ringere hjælp og støtte, eller også forventes de i visse tilfælde at sende den unge på døgninstitution.

Udfordringerne er nu blevet serveret for hende, og hun er minister og øverste ansvarlig for de berørte ressortområder.

Emil Sjøberg Falster
Ph.d.-studerende ved Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet

Som bevægelsen selv skriver: "Et barn med funktionsnedsættelser bliver ikke selvkørende eller fuldt funktionsdygtigt, fordi det fylder 18 år. Et barn skal ikke tvinges væk fra sine forældre og på institution, fordi barnet fylder 18 år".

Gennem mit arbejde på Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap har jeg selv mødt og talt med unge mennesker og forældre, der har oplevet ovenstående udfordring, og som bevægelsen rigtig nok fremhæver: "Indtil barnet fylder 18 år, er de pårørende den primære hjælp, og dem, som har det største ansvar og den største viden om barnet og barnets behov".

Et pludseligt brud med forældrene kan derfor virke særligt voldsomt på den unge.

Der skal etableres en forvaltningsdomstol
For det andet problematiseres den manglende viden i kommunerne og den manglende anvendelse af lægeudtalelser og generelt lægefaglig viden.

Det er en kendt problemstilling, at lægefaglige udtalelser negligeres.

I disse tilfælde vil vedkommende få bevilliget hjælp og støtte, der ikke svarer til behovet, hvilket potentielt risikerer at forværre den psykiske, sociale og sundhedsmæssige tilstand hos den enkelte.

For det tredje opfordres Folketingets socialudvalg og indenrigs- og socialministeren til at etablere en forvaltningsdomstol.

Igen er det en kendt problemstilling, idet flere ikke oplever Ankestyrelsen som en effektiv klageinstans, men nærmere som en rasteplads, hvor kommuner i visse tilfælde aktivt parkerer borgere for at udskyde bevillingen af hjælp og støtte – en teknik, der er enormt effektiv, hvis kommunen skal spare penge på den korte bane.

Vi har nu en situation, hvor en bevægelse med 15.000 medlemmer aktivt henvender sig til de nyvalgte landspolitikere.

En henvendelse, der går på tværs af ideologi og politiske standpunkter, da den i stedet handler om en kamp for rettidig opfyldelse af basale menneskelige behov og en ambition om, at alle mennesker uafhængigt af deres handicap eller psykiske lidelse hører til og kan være til – alene fordi de er mennesker.