Forsker: Minister bør lytte til bevægelsen #Enmillionstemmer

DEBAT: Indenrigs- og socialminister Astrid Krag bør holde ord og arbejde for værdighed og bedre vilkår for folk med funktionsnedsættelse, skriver ph.d.-studerende Emil Sjøberg Falster.

Af Emil Sjøberg Falster
Ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet

Den sociale græsrodsbevægelse #Enmillionstemmer, der arbejder for at få handicappolitik på dagsordenen, har netop sendt en henvendelse til Folketingets Socialudvalg og indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S).

Henvendelsen er todelt og indeholder dels et brev, hvor der redegøres for tre grundlæggende udfordringer på handicap- og psykiatriområdet og dels en oversigt med forslag til lovændringer, der kan forbedre livet for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres familier, og som er produceret på baggrund af en høring blandt bevægelsens egne medlemmer.

Det er en henvendelse, der på mange måder bør give anledning til refleksion på forskellige politiske niveauer – både på det kommunale og landspolitiske niveau.

Voksenbestemmelser volder problemer
For det første problematiseres overgangen fra barn til voksen.

Når en ung bliver 18 år, overgår vedkommende nemlig til servicelovens voksenbestemmelser, hvilket i praksis volder store problemer for familien og den unge, da de typisk oplever at få ringere hjælp og støtte, eller også forventes de i visse tilfælde at sende den unge på døgninstitution.

Som bevægelsen selv skriver: "Et barn med funktionsnedsættelser bliver ikke selvkørende eller fuldt funktionsdygtigt, fordi det fylder 18 år. Et barn skal ikke tvinges væk fra sine forældre og på institution, fordi barnet fylder 18 år".

Gennem mit arbejde på Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap har jeg selv mødt og talt med unge mennesker og forældre, der har oplevet ovenstående udfordring, og som bevægelsen rigtig nok fremhæver: "Indtil barnet fylder 18 år, er de pårørende den primære hjælp, og dem, som har det største ansvar og den største viden om barnet og barnets behov".

Et pludseligt brud med forældrene kan derfor virke særligt voldsomt på den unge.

Der skal etableres en forvaltningsdomstol
For det andet problematiseres den manglende viden i kommunerne og den manglende anvendelse af lægeudtalelser og generelt lægefaglig viden.

Det er en kendt problemstilling, at lægefaglige udtalelser negligeres.

I disse tilfælde vil vedkommende få bevilliget hjælp og støtte, der ikke svarer til behovet, hvilket potentielt risikerer at forværre den psykiske, sociale og sundhedsmæssige tilstand hos den enkelte.

For det tredje opfordres Folketingets socialudvalg og indenrigs- og socialministeren til at etablere en forvaltningsdomstol.

Igen er det en kendt problemstilling, idet flere ikke oplever Ankestyrelsen som en effektiv klageinstans, men nærmere som en rasteplads, hvor kommuner i visse tilfælde aktivt parkerer borgere for at udskyde bevillingen af hjælp og støtte – en teknik, der er enormt effektiv, hvis kommunen skal spare penge på den korte bane.

Vi har nu en situation, hvor en bevægelse med 15.000 medlemmer aktivt henvender sig til de nyvalgte landspolitikere.

En henvendelse, der går på tværs af ideologi og politiske standpunkter, da den i stedet handler om en kamp for rettidig opfyldelse af basale menneskelige behov og en ambition om, at alle mennesker uafhængigt af deres handicap eller psykiske lidelse hører til og kan være til – alene fordi de er mennesker.

Udfordringerne er serveret for ministeren
En sådan tankegang har indenrigs- og socialministeren selv været fortaler for i et interview i Altinget fra 22 august 2019, hvor hun fremhæver, at:

"I dag får man hjælpen for sent. Det skal ikke være sådan, at man skal have en diagnose for at få hjælp, og det må heller ikke være sådan, at det, at man får en diagnose, betyder, at man ender som marginaliseret uden for arbejdsmarkedet. Vi har snakket meget om at investere, før det er gået galt. Nu har vi brug for også at få skruet på nogen af de makroskruer, vi har i samfundet, for at sikre, at den omstilling også slår helt igennem."

Det er derfor nu, at Astrid Krag for første gang holdes fast på sine ord og prøves af som minister.

Udfordringerne er nu blevet serveret for hende, og hun er minister og øverste ansvarlig for de berørte ressortområder.

Spørgsmålet er, hvorvidt hun vil imødekomme #Enmillionstemmer? Eller vil hun blive husket som den minister for, hvem en million stemmer ikke var nok?

Så hvor langt er der fra borgernes krav om social forandring til konkret politisk handling, Astrid Krag?

Forrige artikel Formænd: Saml behandling af misbrug og psykisk sygdom ét sted Formænd: Saml behandling af misbrug og psykisk sygdom ét sted Næste artikel Psykiatri-Listen: Sammenlæg psykiatrien under regionerne Psykiatri-Listen: Sammenlæg psykiatrien under regionerne
  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Serviceloven nævner intet om diagnoser, kære minister.

    Så dine udtalelser: "I dag får man hjælpen for sent. Det skal ikke være sådan, at man skal have en diagnose for at få hjælp" viser, at du fremadrettet er tvunget til at proklamere, hvem der bestemmer, du sammen med Folketing, eller embedsmænd, ansatte, sagsbehandlere, socialrådgivere, jobkonsulenter.

    Alle , stort set, sociale sager starter op med en ulovlighed, hvor borgeren ikke har mulighed for at kende til sin normale afgørelsesdato, før man afsender en given ansøgning om hjælp. Ref. Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

    En § hvor de 98 kommuner udviser en særlig stor kreativitet, for at forvirre borgeren, trods loven blev vedtaget i 1998, skærpet adskillige gange siden og alligevel, ser vi igen og igen, at ansatte embedsmænd, socialrådgivere, jobkonsulenter og en del kommunalbestyrelser ikke ønsker, at følge både Folketingets og dine ønsker, for fremtiden.

    Fordi, der ikke findes een enste konsekvens af kommunale lovbrud, vil det naturligvis fortsætte. Tilsynet, pt underlagt Ankestyrelsen, har sanktionsret, men er aldrig brugt i sociale sager.

    Derfor vil du tabe, over for dine udtalelser.

    Dokumentation med fakta:
    http://www.k10.dk/showthread.php?p=368180#post368180
    samt
    http://www.k10.dk/index.php?pageid=statusrapport_svarfrister_2008

    Tak, til Emil Sjøberg Falster for din ihærdighed.

    Med venlig hilsen

Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-reserven

Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-reserven

SATSPULJE: Regeringen vil finansiere sit børneudspil med 600 millioner kroner årligt fra satspulje-reserven. Men selvom satspuljen er nedlagt, er det fortsat satspuljepartierne, som disponerer over de tilbageværende midler, understreger Radikale.