Rådmand: Et uafklaret spørgsmål skygger for sociale investeringers potentiale

Hvem skal betale?

Det er det store spørgsmål, som fortsat skygger for sociale investeringers potentiale til at løse nogle af nutidens største velfærdsudfordringer. Og det bliver ikke mindre komplekst af, at spørgsmålet vender to veje.

Sociale investeringer er fortsat nyt territorie i Danmark. Men i Aarhus og flere af landets andre kommuner har vi de seneste år gjort os vigtige erfaringer med at udvikle investeringscases på tværs af myndigheder, fonde og organisationer.

I fællesskab afprøver vi innovative, forebyggende eller intensive sociale indsatser, som kun få myndigheder kan finde plads til inden for egne budgetter. Indsatsen finansieres af en investor, som til gengæld får et afkast, hvis indsatsen afleder den formodede effekt.

Potentialet er stort i en tid, hvor socialområdets budgetter er pressede, og hvor flere børn, unge og voksne oplever mistrivsel og sociale udfordringer. Men skal vi indfri potentialet, er det helt nødvendigt, at Christiansborg bidrager til at fjerne to af de største barrierer for sociale investeringer.

Mister momentum

Da Folketinget for godt fire år siden etablerede en fond, der skulle udbrede sociale investeringer i Danmark, fulgte 50 millioner kroner med. Men da regeringen og KL i sommerens økonomiaftale forlængede Den Sociale Investeringsfonds levetid frem til 2026, var der ingen penge til nye investeringer, hvilket betyder, at fonden nu reelt set skal afvente, at tilbagebetalinger med tiden skaber ny investeringskapital.

Det kan blive afgørende for sociale investeringers fremtid.

Vores erfaringer er, at der bag hver investering ligger et omfattende arbejde med at udvikle både business case og indsats

Anders Winnerskjold
Social- og beskæftigelsesrådmand, Aarhus Kommune

Med det relativt smalle erfaringsgrundlag i Danmark spiller fonden også i de kommende år en vigtig rolle i forhold til at modne markedet og dokumentere sociale investeringers relevans som business cases, så de kan blive attraktive for pensionsfonde, realkreditinstitutter og andre private investorer, som ønsker at investere med social ansvarlighed.

Private aktører har indtil nu været tilbageholdende og afventet håndfaste resultater, som imidlertid har været svære at vise frem, fordi de samlede effekter først ses over flere år. Samtidig kan de lange tilbagebetalingsperioder begrænse de nuværende investorers muligheder for at foretage nye investeringer, og finder Christiansborg ikke midler til sociale investeringer i SSA-reserven, kan vi ende i et dødvande.

Mister vi det momentum, som Den Sociale Investeringsfond sammen med blandt andre Aarhus Kommune har været med til at drive, kan det være svært at genskabe.

I Aarhus har vi i dag syv sociale investeringer, og vores erfaringer er, at der bag hver investering ligger et omfattende arbejde med at udvikle både business case og indsats. Der er altså fortsat et stykke vej, før sociale investeringer bliver et lettere tilgængeligt værktøj for flere kommuner, regioner og øvrige aktører.

Etabler outcomefonde

En anden væsentlig barriere er det nuværende setup omkring tilbagebetaling. I dag bliver alt for få investeringsmuligheder til virkelighed, fordi kommuner ofte står alene om resultatbetalingen, selvom de positive effekter også reducerer udgifterne i andre sektorer.

Christiansborg bør derfor kigge mod Storbritannien, hvor statslige outcomefonde står for størstedelen af tilbagebetalingen

Anders Winnerskjold
Social- og beskæftigelsesrådmand, Aarhus Kommune

I Aarhus har vi gode erfaringer med et socialt investeringsprogram, som hjælper unge ud af hjemløshed. I indsatsen  'Havnen' har vi sammen med Den Sociale Investeringsfond, Bikubenfonden og Hjem til Alle Alliancen skabt overgangsboliger med intensiv støtte til nogle af de mest udsatte unge, som har levet et hårdt liv på gaden eller på byens forsorgstilbud.

Det er unge, som vi med investeringen får mulighed for at følge tæt og skabe en tillidsfuld relation til. Et lille skridt ad gangen.

Lykkes vi med at hjælpe en ung med massive sociale udfordringer ud af hjemløshed, er det ikke kun kommunens udgifter til forsorgspladser, der falder. Det samme gør udgifterne til misbrugsbehandling, forsørgelsesydelser, sundhedsindsatser, kriminalforsorg og psykiatri. Og vigtigst af alt hjælper investeringen den unge til et bedre liv.

Resultatbetalingen skal afspejle resultaterne, som er spredt over mange sektorer. Vores beregninger fra ’Havnen’ viser, at blot 49 procent af besparelserne ligger hos kommunen – resten er delt mellem stat og region.

Christiansborg bør derfor kigge mod Storbritannien, hvor statslige outcomefonde står for størstedelen af tilbagebetalingen for de resultater, som indsatserne opnår. Det vil skabe et større og fælles incitament til at udvikle sociale investeringer.

Sociale investeringer kan blive et afgørende greb, hvis vi skal tage livtag med den stigende mistrivsel blandt unge og andre store velfærdsudfordringer.

For modellen er ikke blot med til at sikre finansieringen af fremtidens sociale indsatser, den fremmer også nye samarbejdsformer mellem offentlige, private og civilsamfundsorganisationer, skaber rum til social innovation og vigtig viden om både menneskelige og økonomiske effekter.