Ungealliancen: Ingen dør må være forkert, når unge med dobbeltdiagnoser søger hjælp

Valgtrommerne buldrer, og den aktuelle debat om den kommende psykiatriplan viser, at stort set alle partier er enige om, at der skal ske drastiske ændringer, så mennesker med psykiske lidelser får relevant og rettidig hjælp. Især er fokus på børn og unges mistrivsel og på mennesker ramt af psykiske lidelser og samtidigt problematisk rusmiddelbrug (dobbeltdiagnoser).

Det er godt, men der er brug for meget mere end politiske lappeløsninger.

Øverst på en ny regerings dagsorden bør der stå et paradigmeskift i hjælpesystemerne – unge med behov for hjælp skal mødes af 'No Wrong Door'.

Uanset hvor de unge under 25 år, ramt af psykiske lidelser og samtidigt problematisk brug af rusmidler, henvender sig for at få hjælp, skal de bydes velkommen og opleve at blive hjulpet.

Der må ikke være forkerte døre, og det skal være hjælpesystemerne ansvar at sikre, at behovet for hjælp og behandling identificeres og imødekommes - enten direkte eller gennem henvisning og brobygning til relevant hjælp.

Hjælpen er svær at finde

I dag har de unge og deres forældre ofte svært ved at få den rette hjælp, når de har brug for den.

Det har enorme konsekvenser for de unge: Med en kombination af ubehandlet psykisk sygdom og sideløbende misbrug er der stor risiko for, at de unge mister dyrebare år af deres ungdomsliv.

De er dermed i stor risiko for at falde ud af uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet, at få/forstærke sociale problemer samt at udvikle et massivt og langvarigt behov for hjælp og behandling fra psykiatri, kommune, rusmiddelbehandling med mere.

Det er ikke bare synd for de unge. Det er også voldsomt belastende for deres forældre og søskende, der ofte rammes af alvorlige belastningssymptomer, stress og sygemeldinger.

Når de unge og deres forældre rækker ud efter hjælp, mødes de i dag ofte af firkantede kasser, som de skal passe ind i

Trine Ry, Susanne Pihl Hansen, Katrine Schepelern Johansen, Ditte Andersen, Birgitte Thylstrup og Anne Thorup
Projektledere og medlemmer af advisory board, UngeAlliancen

Det er også rigtig skidt og dyrt for samfundet: De unge er en del af den gruppe på syv procent af alle mellem 15-24 år, som i dag står uden uddannelse og job og udgør ifølge Reformkommissionens formand, økonom Nina Smith "en af de allerstørste udfordringer for det danske samfund."

Når de unge og deres forældre rækker ud efter hjælp, mødes de i dag ofte af firkantede kasser, som de skal passe ind i, både i det almene og i det specialiserede hjælpesystem. Det sker alt for sjældent, at hjælpesystemerne udfordrer og tilpasser deres indsatser, så de passer til de unges behov. Og de unge og deres forældre oplever i stedet, at de har banket på en forkert dør.  

Ingen forkerte døre

'No Wrong Door' er opstået og er i stærk udvikling i en række engelsksprogede lande, blandt andet Australien, England og USA.

SAMHSA, en afdeling under det amerikanske sundhedsministerium, anbefaler i deres retningslinjer fra 2020, at princippet om 'No Wrong Door' skal være centralt i indsatsen til mennesker med dobbeltdiagnoser.

Princippet om 'No Wrong Door' vil have en række implikationer for organiseringen af specialiserede indsatser, der er direkte målrettet unge med dobbeltdiagnoser, men vil også have betydning for organisering af de øvrige hjælpesystemer, der møder de unge: 

1. Visitation, henvisning og planlægning af behandling på tværs af sektorer skal være baseret på en 'No Wrong Door'-politik.
2. Det er nødvendigt, at behandlingstilbud indeholder opsøgende indsatser, let adgang og relationsopbyggende socialpædagogisk arbejde: Det er ikke nok at vente på, at de unge og deres forældre af sig selv finder frem til den rette behandlingsindsats.
   

   Øverst på en ny regerings dagsorden bør der stå et paradigmeskift i hjælpesystemerne

   Trine Ry, Susanne Pihl Hansen, Katrine Schepelern Johansen, Ditte Andersen, Birgitte Thylstrup og Anne Thorup
   Projektledere og medlemmer af advisory board, UngeAlliancen

3. Det skal være muligt for de fagprofessionelle at tilpasse behandlingsindsatserne, så de passer til den enkelte unges behov: Hvis det første tiltag ikke virker, bliver man nødt til at gøre noget andet.
4. Behandlingsmål og behandlingsplaner skal være baseret på den unges behov, skal involvere de nære pårørende og skal respondere på ændringer i de unges livssituation, som ofte opstår undervejs: Lyt til og involver de unge og deres nærmeste.
5. Hjælpesystemerne bør være 'sømløse' og sikre kontinuitet i hjælpen på tværs af fagligheder, forvaltninger og sektorer – og på tværs af kommuner, regioner og stat. 

'No Wrong Door' vil kun være muligt at gennemføre i Danmark, hvis princippet udmeldes som en overordnet politisk prioritering og tilgang, som hjælpesystemer skal baseres på og organiseres efter.

Og hvis den overordnede prioritering følges op af relevant kompetenceudvikling, så alle i hjælpesystemerne møder de unge med åbne arme og tager ansvar for at hjælpe de unge – i stedet for at de unge og deres familier selv skal finde vej gennem hjælpesystemerne.

Ingen dør må være den forkerte dør.