Cand.scient og ph.d. Rikke Steensbjerre Møller skal forske i sammenhængen mellem genetik og epilepsi i nyt professorat ved Syddansk Universitet. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Rikke Steensbjerre Møller er cand.scient i biomedicin og har skrevet ph.d. i medicinsk genetik med fokus på misdannelser ved epilepsi. I sit nyt professorat skal hun fortsætte i samme retning, der er skabt i samarbejde med Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund.
Til daglig er Rikke Steensbjerre Møller leder af Afsnit for Epilepsigenetik og Personlig Medicin ved Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund.
"Vi er meget stolte af, at Rikke Steensbjerre Møller nu bliver Filadelfias tredje professor inden for epilepsi. Rikke Steensbjerre Møller styrer med sikker hånd forskningen med genetik, og resultaterne er internationalt anerkendte. Samtidig har hun god kontakt med familierne, som har tillid til hende i arbejdet med familieplanlægningen," siger direktør for Filadelfia, Jens-Otto S. Jeppesen.
Rikke Steensbjerre Møller har været tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU som hhv. adjunkt og lektor siden 2013, men tiltræder nu sit første professorat.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner

















