Nationalt Genom Center har fra 1. juli ansat DTU-professor Ole Lund som ny Chief Bioinformatics Officer.
Det skriver centeret i en pressemeddelelse.
I den nye stilling skal Ole Lund være med til at understøtte sundhedsvæsenet til i højere grad at behandle patienter mere præcist og målrettet ud fra viden om deres gener. Det er et arbejde, Ole Lund glæder sig til at komme i gang med.
”Det er en fantastisk mulighed at være med til at skabe de systemer, der skal til, for at præcisionsmedicin kan blive til gavn for alle i Danmark” siger Ole Lund.
Lund kommer fra en stilling som professor på Danmarks Tekniske Universitet, hvor han har arbejdet på både Center for Biologisk Sekvensanalyse og Fødevareinstituttet.
Her har han blandt andet arbejdet på at udvikle hurtige og præcise metoder til at forudsige, hvilke egenskaber en organisme har, og hvad den er relateret til ud fra hel-genomsekventering, og anvende dette til global sygdomsovervågning.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner

















