Bliv abonnent
Annonce
Om  
Elsebeth Lynge

Professor modtager fondsmidler til HPV-forskning

26. november 2019 kl. 09.25

Elsebeth Lynge, som er professor i epidemiologi og leder af Center for Epidemiologisk Forskning hos Nykøbing F. Sygehus, har modtaget 2,4 millioner til sin forskning af Novo Nordisk Fonden. Pengene skal gå til at undersøge, om en screening for livmoderhalskræft af HPV-vaccinerede piger hvert sjette år er lige så sikker som at blive screenet en gang hvert tredje år. 

Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. 

En begrundelse for en nedsættelse af screeninger er, at det er besværligt og psykisk belastende for kvinderne at blive undersøgt. Desuden koster det en masse penge for sundhedsvæsenet. 

Undersøgelsen er et metodestudie. Alle deltagerne får stadig tilbudt screening hvert tredje år undervejs. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland og dele af Region Syddanmark.

HPV-vaccinen har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 2009. I dag tages der omkring 400.000 screeningprøver hvert år. Screeningen tilbydes kvinder mellem 23 og 64 år, hvor man tjekker for celleforandringer i livmoderhalsen, der kan være forstadiet til kræft. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026