Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jais Valeur
Kjeld Johannesen

Danish Crown henter ny topchef fra Arla

1. oktober 2015 kl. 10.44

Kjeld Johannesen, der har været direktør i Danish Crown gennem 27 år, har valgt at fratræde. Det skriver Børsen.

”Kjeld Johannesen er en unik leder, som over årene har formået at binde hele værdikæden sammen. Han har forstået at udvise både stor forståelse for ejersiden – og har samtidig haft fokus på den stadig mere internationale udvikling af afsætningen. Jeg tror ikke, at man mange steder i erhvervslivet kan pege på et menneske med mere detaljeret kendskab til alle lag i en virksomhed,” siger Danish Crowns bestyrelsesformand Erik Bredholt til Børsen.

Kjeld Johannesen blev som 18-årig kontorelev på Danish Crown-slagteriet i Hurup, hvorfra han har arbejdet sig op til i dag at være direktør. Han fratræder i foråret 2016.

Efterfølgeren til den 62-årige topchef er fundet hos Arla i form af Jais Valeur, der er global ansvarlig for marketing i mejerikoncernen og har bestyrelsesposter i Royal Unibrew som Foss.

Han tiltræder medio november, og efter en kort introduktionsperiode overtager han det fulde ansvar i begyndelsen af 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026