Det Sociale Netværk: Psykiatrien kan blomstre, hvis bare den får lov

Af Trine Hammershøy
Direktør for Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark

”Et historisk løft på 2,2 milliarder”. Sådan lød de optimistiske toner, da regeringen lancerede sin psykiatriplan i 2014. En plan, der langt fra har ført de ændringer med sig, som organisationer, behandlere og borgere håbede på.

Tilbage står vi med et par prestigeprojekter og byggerier, der har samlet psykiatrien i centrale enheder - men uden tilstrækkeligt med varme hænder. I stedet er der siden 2007 kommet 400 færre senge i psykiatrien, mens antallet af unikke psykiatriske patienter er vokset med 50 procent. Og i børne- og ungepsykiatrien har vi på kun seks år set en stigning fra 20.686 patienter til 33.851.

Personalet og brugerne har råbt vagt i gevær, men kun få steder er de blevet hørt. Sandheden er, at vi ikke har råd til at lade stå til. Vi har ikke råd til, at mennesker bliver udskrevet, fordi det er fredag, eller at den næste i rækken med et nummer er mere selvmordstruet. Vi har ikke råd til at nøjes med lappeløsninger.

Psykisk sygdom koster 55 mia.
Psykiatrien skal prioriteres og ligestilles med det somatiske system både økonomisk og symbolsk. Et mantra, der har været et buzz-ord i en årrække, men vi mangler stadig at se handling bag ordene.

Især når vi ved, at psykisk sygdom samlet set koster samfundet omkring 55 milliarder kroner årligt, når vi nedslåede kan konstatere, at psykisk sårbare lever op til 15 år kortere end gennemsnittet, når vi i headspace kan se, at unge mistrives i en grad, som vi ikke har set før, er der ikke råd til at lade være.

Psykiatrien skal prioriteres og ligestilles med det somatiske system både økonomisk og symbolsk. Et mantra, der har været et buzz-ord i en årrække, men vi mangler stadig at se handling bag ordene.

Trine Hammershøy
Direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark

Der skal investeres i psykiatrien, i forebyggelse af mentale helbredsproblemer og i indsatser, der virker. Vi skal have troen på recovery frem i lyset, og vi skal lytte til borgerne, der ved, hvad der skal til for at komme sig.

Vi hører fra brugere og pårørende, at de ikke bliver inddraget, når behandlingen skal tilrettelægges, at systemet er gennemsyret af silotænkning, men vi hører også om, at professionelle, brugere og pårørende nogle steder har fundet nye veje i fællesskab. At der er vilje til at gøre tingene anderledes og gøre mere af det, der virker, hvis bare man kunne få lov. Derfor: sæt medarbejderne og borgerne fri. Giv dem reelle handlemuligheder, så vil I se en psykiatri, der kunne blomstre, hvis bare den fik lov!

Borgernes ressourcer
Alt for ofte bruger vi ikke de ressourcer, borgerne besidder, godt nok. I blandt andet Australien og England har de længe arbejdet med skræddersyede forløb, hvor borgerne har en afgørende stemme.

I England følger pengene simpelthen borgerne gennem ’Choice and Control’ – også i det psykiatriske system. Her tager man udgangspunkt i den enkeltes behov, og det er borgeren, der sætter retningen for sin recovery.

Der er også gode eksempler fra Danmark - eksempelvis i form af brugerstyrede senge, hvor den enkelte selv bestemmer, hvornår vedkommende lader sig indlægge. Det mindsker behovet for dyre, langvarige indlæggelser.

Vi har set, hvordan tidligere brugere – såkaldte peers – kan sætte tro, håb og recovery på dagsordenen i sådan en grad, at personalet får et nyt syn på borgerne og en reel tro på, at de kan komme sig. Som en peer selv udtrykte det forleden: ”Nogle gange er ting bare nemmere at tale om, når man selv har gået ruten." Vi skal have indarbejdet troen på, at mennesker kan komme sig, at psykisk sårbarhed blot er en overfrakke, ikke et livstidsstempel. Det vil vi sætte fokus på i weekenden, når Psykiatritopmøde 2017 – det niende af slagsen – løber af stablen, fordi borgerne godt selv ved, hvad der er til deres eget bedste!

...

Psykiatritopmødet 2017 finder sted lørdag 7. oktober på Sankt Annæ Gymnasium i Valby. Læs mere her.