Direktør: Personlig medicin er en uudnyttet livredder

DEBAT: Personlig medicin målrettet den enkelte patients behov er utvivlsomt fremtiden. Men fordi dansk viden og teknologi er verdensførende, så kan vi allerede i dag hjælpe patienter til en bedre behandling end nogensinde før, skriver Lone Fisker.

Af Lone Fisker
Adm. direktør i GeneTelligence

Vi har et problem.

Trine, der lider af depression, skulle prøve seks forskellige antidepressiva, før hun fik et med effekt. Jørgen, der kæmper med leddegigt, skulle prøve tre forskellige præparater, før han fik reduceret sine smerter. Og Karsten, der lider af kroniske smerter, skulle igennem ni forskellige smertestillende, før han fik bugt med de værste gener.

Fælles for Trine, Jørgen og Karsten er, at de alle havde været taknemmelige, hvis de havde fået et lægemiddel, som virkede første gang.

Generne fortæller historien
I 38 procent af tilfældene oplever depressive patienter, som for eksempel Trine, at de ikke har gavn af den medicin, de modtager. Det samme gælder for hele 50 procent af danskere som Jørgen, der døjer med leddegigt. Det fremgår af Danske Regioners hjemmeside.

En stor del af medicinbehandlede danskere er i dag patienter, som modtager behandling uden gavnlig effekt, og konsekvensen er lange behandlingsforløb med utallige ubehagelige og unødvendige bivirkninger for patienten og en stor regning til det offentlige.

Vi har ellers den nødvendige viden og teknologi til at medicinere patienter korrekt i første hug, vi udnytter den bare ikke nok.

Personlig medicin er medicinering på baggrund af dine gener. Så medicinen, du får ordineret af din egen læge eller farmaceut nede på apoteket, er udvalgt på baggrund af, hvad dine gener reagerer bedst på.

Området er i kraftig udvikling i forskningsverdenen, ligesom politikerne og regionerne har fået øjnene op for potentialet i personlig medicin.

Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner kom sidste år med en national 2020-strategi for personlig medicin, som skal øge indsatsen på området. Sundhedsvæsnet skal i fremtiden i højere grad behandle patienter ud fra deres DNA. Og for nylig lancerede Danske Regioner en ny kampagne, der opfordrer danskerne til at få en personlig DNA-profil.

Det gør det lettere at diagnosticere, om du eksempelvis har arvet en genfejl og således er disponeret for visse sygdomme.

"Prøv at vente"-metoden er forældet
Det er på høje tid, for mængden af både psykiske og fysiske sygdomme, hvor den ordinerede medicin ikke har effekt, er bemærkelsesværdig stor.

Man anslår, at 65.000 danskere er hjertesyge som følge af en genfejl og risikoen for at arve fejlen er omkring 50 procent. Og hele 220.000 danskere bør ifølge Hjerteforeningen undersøges for et arveligt forhøjet kolesteroltal.

I begge tilfælde kan man med en personlig medicinprofil identificere de implicerede gener og igangsætte en forebyggende behandling med den medicin, der har størst effekt for den enkelte patient.

Problemet er dog, at vi ikke udnytter de muligheder, vi allerede nu har for at medicinere Trine, Jørgen og Karsten ud fra deres gener. De løber fortsat ind i lange behandlingsforløb med bivirkninger eller mangel på effekt, mens vores fælles skattekroner samtidig går tabt.

Frem for at behandle symptomer efter "prøv dette og afvent"-metoden kan en enkelt spytprøve i dag kortlægge patientens genvariationer, som har betydning for medicinens omsætning i kroppen.

Herudfra kan læger og farmaceuter se, hvilke typer medicin den enkelte patient kan omsætte til en effektiv behandling i kroppen, og dermed ordinere et lægemiddel til patienten, som virker allerede første gang.

Lad os spare patienterne og statskassen
Personlig medicinering er fremtiden, men det er i allerhøjeste grad også nu.

Vores viden og teknologi herhjemme er allerede verdensførende, og det skal vi udnytte. Både for Trine, Jørgen og Karstens skyld, men også for lægerne, farmaceuterne og hele samfundets skyld.

Sammen med Danske Regioner kan Sundheds- og Ældreministeriet med fordel genbesøge den nationale 2020-strategi med henblik på at kortlægge, hvor det allerede nu vil give mening at implementere DNA-tests i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Til patientgrupper, som har et langt medicinforløb foran sig, kan det give mening at kortlægge, hvilken medicin der vil være mest hensigtsmæssig at anvende.

Lad os allerede i dag spare patienter for lange behandlingsforløb og samfundet for millioner af kroner med et skærpet fokus på implementering og brug af personlig medicinering.

Jeg stiller selvfølgelig al min viden til rådighed for både Ellen Trane Nørby (V) og Thyra Frank (LA), hvis de skulle vælge at gøre alvor af brugen af personlig medicin.

Forrige artikel Hæstorp: Et moderne sundhedsvæsen består af mange hænder – ikke bare “kolde og varme” Hæstorp: Et moderne sundhedsvæsen består af mange hænder – ikke bare “kolde og varme” Næste artikel Dansk Sygeplejeråd: 8 tiltag, der bør være i kommunernes økonomiaftale for 2019 Dansk Sygeplejeråd: 8 tiltag, der bør være i kommunernes økonomiaftale for 2019