Fagredaktørerne guider: Her er det mest interessante i finansloven

MINI-ANALYSER: Hvordan gik det for miljøet, kulturen og de ældre på den endelige finanslovsaftale? Og hvad er værd at lægge mærke til, når det eksempelvis gælder sundhed, klima og embedsværk? Altingets fagredaktører guider i kort form til finansloven. 

En historisk grøn finanslov, der sætter velfærden først.

Sådan solgte partiformændene den aftale om næste års finanslov, som partierne med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen kunne præsentere sent mandag aften.

Så hvor grøn er den egentlig? Hvad består velfærdsløftet i? Og hvad er det mest interessante på alle de andre områder?

Det har Altingets fagredaktører set på, og her får du deres bud:
 

Søren Elkrog FriisRedaktør for Altinget Arbejdsmarked, Søren Elkrog Friis

"Egentlig var der lagt op til en forholdsvis udramatisk – og ret kedelig – finanslov på beskæftigelsesområdet. Men resultatet overrasker, og meget tyder på, at regeringen bevidst har underspillet området for at give støttepartierne spillerum. Til stor glæde for erhvervslivet har S droppet sit forslag om at forlænge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med ti dage – og går dermed glip af en halv milliard i finansiering til finansloven.

Med Radikale som spydspids har arbejdsgiverne også fået en halv sejr, da virksomheder nu får mulighed for at rekruttere faglært arbejdskraft fra lande uden for EU til lønninger under beløbsordningen, hvis de til gengæld tager tilstrækkeligt mange lærlinge. SF og Enhedslisten har til gengæld sikret sig en oprustning på social dumping. Og så har alle partier taget et stik hjem ved at annullere det omdiskuterede opholdskrav på dagpenge. Lidt overraskende er boligjobordningen gået uskadt gennem finansloven, selvom alle støttepartier har krævet det nedlagt. Og så har partierne besluttet at give en ny chance til den barselsfond for selvstændige, som ellers kuldsejlede kort efter fødslen tilbage i 2015."

 

Andreas KrogRedaktør for Altinget Arktis, Andreas Krog 

"Finansloven indeholder ingen initiativer direkte målrettet Arktis og rigsfællesskabet. Hovedparten af den nordatlantiske pulje på 80 millioner kroner, som forhandles direkte mellem regeringen og de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer, går til justitsområdet i Grønland. Der afsættes dog også penge til blandt andet havforskning og et innovationscenter i Sisimiut."

Erik HolsteinPolitisk kommentator ved Altinget Christiansborg, Erik Holstein

"Det er en finanslov, der bør være let at sælge for de fem partier bag, fordi den både prioriterer velfærd og klima, som var afgørende i valgkampen. Omvendt er det de færreste vælgere, der bliver voldsomt generet. Der kommer afgrænsede skatte- og afgiftsstigninger som for eksempel højere cigaretpriser og en hævelse af bo- og arveafgiften, men der er ingen smertefulde reformer indbygget i denne finanslov."

"Det tog længere tid end forventet at få finansloven i hus, men ellers kan finansminister Nicolai Wammen (S) være godt tilfreds. Han har ikke måttet give indrømmelser, der gør ondt på socialdemokraterne. Til gengæld må kampen fra hus til hus med Radikale vække bekymring i S, når de ser lidt ud i fremtiden. Det bliver næppe lettere næste år."

Læs hele analysen fra Erik Holstein her.


Rasmus LøppenthinRedaktør for Altinget Civilsamfund, Rasmus Dahl Løppenthin

"Finansloven var helt som ventet ikke tynget af gaver til civilsamfundet. Men der var faktisk en lille godte til Foreningsdanmark i form af 25 millioner kroner. Pengene er tiltænkt frivillige, sociale organisationer, der mangler finansiering på grund af den sløjfede satspulje.  
Hverken finansloven eller aftalen om den tilbageværende reserve i satspuljen har dog givet noget klart svar på, hvordan man i fremtiden vil støtte den frivillige sociale sektor. 
Man har signaleret, at finansieringen skal være mere stabil. Men foreløbigt har det nye flertal primært leveret kortvarige redningskranse til konkrete foreninger og etableret nye puljer." 

 

Chris LehmannRedaktør for Altinget Digital, Chris Lehmann

"Regeringen foreslog ikke at videreføre bredbåndspuljen i sit finanslovsudspil, men det er nu blevet en del af aftalen. Puljen videreføres med 100 millioner kroner i 2020, som skal bruges til at støtte udrulningen af bredbånd i tyndt befolkede yderområder, og har i en evaluering vist sig at give "et tilfredsstillende resultat", som der står i aftaleteksten om at forlænge aftalen.  
Den største forandring på det digitale område kan dog gemme sig i formuleringerne om, at alle ministerier og styrelser skal spare på eksterne konsulenter og it-konsulenter. Taget i betragtning, at eksterne leverandører i dag står for drift og udvikling af en stor andel af de centrale it-systemer, bliver det interessant at se, hvilke effekter de besparelser får."



 Sine Riis LundRedaktør for Altinget Embedsværk, Sine Riis Lund 

"Besparelser på konsulenter i staten er en af de store kilder til finansiering i den nye aftale. Det er overraskende i den forstand, at det ikke indgik i regeringens eget finanslovsforslag, men det var dog et af Socialdemokratiets store slagnumre både før og efter partiets valgsejr. Aftaleparterne ønsker, at der skal spares mere end 300 millioner kroner på forbruget næste år, og fra 2021 stiger sparekravet til mere end 800 millioner kroner årligt. Nu bliver det op til ministerierne at sikre, at pengene rent faktisk hentes fra konsulentforbruget og ikke bare bliver en generel grønthøster." 

 

Peter Pagh-SchlegelRedaktør for Altinget Kultur, Peter Pagh-Schlegel

"Det lykkedes for støttepartierne at annullere omprioriteringsbidraget fra 2020, selvom regeringen ikke lagde op til det i sit oprindelige udspil. Socialdemokratiet gik godt nok til valg på at afskaffe besparelserne, men sagde efter valget, at det først ville ske senere. 
Interessant er det også, at regeringen får svaret igen på Mette Bock og ikke mindst Dansk Folkepartis ideologiske kampe mod Kvinfos bibliotek og symfoniorkestret Copenhagen Phil. Sidstnævnte blev genstand for en "by og land"-diskussion og beskåret med otte millioner i 2017 til fordel for de jyske orkestre. Nu er der afsat fire millioner til Kvinfo og to millioner om året til Copenhagen Phil."

 

Emma Qvirin HolstRedaktør for Altinget EU, Emma Qvirin Holst

"Det er sjældent, at det er tiltag og ændringer på EU-området, der bliver fremhævet, når regeringen og støttepartier skal reklamere for sine sejre i den nye finanslov. Og det er måske meget naturligt i denne omgang, da ingen af dem kan tage æren for en af de største ændringer. Sideløbende med finanslovsforhandlingerne har EU's medlemslande, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen indgået en aftale om EU-budgettet for næste år, og det bliver hele 700 millioner kroner billigere, end regeringen havde forventet i sit finanslovsudspil. 
Af nye ting har regeringen og støttepartierne fundet fem millioner kroner til at lokke europæisk arbejdskraft væk fra briterne. Det skal ske med en kampagne, der skal reklamere for Danmark som et godt arbejdsland, for de faglærte europæere, der føler sig på utryg grund i Storbritannien med udsigten til Brexit."

 

Kim RosenkildeRedaktør for Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde 

"Både regeringen og støttepartierne gik til valg på at løfte velfærden. Og ikke mindst den lokale del i skoler, dagtilbud og plejecentre, som kommunerne har ansvaret for. 
Efter at en række finanslove, baseret på borgerligt flertal og ikke mindst med støtte fra Dansk Folkeparti, har haft fokus på de ældre, skulle det nu være "børnenes tur." Og det er da også posten med 1,6 milliarder kroner til at løfte normeringen i daginstitutionen, der fylder mest i den del af den endelige finanslovsaftale. 
Eneste detalje er, at der forsat udestår helt centrale knaster om, hvordan de penge skal sikre et minimum af normering med højst seks børn per voksen i børnehaver og tre i vuggestuer.  
Først i senere forhandlinger i det nye år vil den konkrete model blive forhandlet på plads, og inden man når såvidt, er det fortsat uklart, hvor tæt på ambitionen om minimumsnormering den afsatte pose penge rækker til.  
SF har allerede udråbt minimumsnormering ud fra en 3-6-model som en realitet, mens ikke mindst Enhedslisten mener, at det nok er godt med et løft af normeringen, men at de afsatte penge ikke tilnærmelsesvis rækker til den ambition." 

 

Chris LehmannRedaktør for Altinget Forskning, Chris Lehmann

"I starten af november landede den første delaftale af finansloven, da midlerne fra forskningsreserven blev uddelt i en bred aftale med alle folketingets partier. Som ventet blev langt størstedelen af pengene øremærket til grøn forskning.  
I den endelige finanslovsaftale har støttepartierne, der gerne ville finansiere uddannelses- og forskningssektoren, i høj grad fået deres vilje. Det såkaldte uddannelsesloft bliver fjernet. Det samme gør den årlige besparelse på 2 procent gennem omprioriteringsbidraget. Desuden er taxameterløftet til humanistiske og samfundsfaglige uddannelser tilbage i en treårig aftale, hvilket regeringen ikke havde lagt op til i sit oprindelige udspil. Generelt er der bred tilfredshed med aflysningen af alle besparelserne, men der venter et slagsmål forude om at gøre taxameterløftet permanent, som alle støttepartierne siger, at de fortsat vil kæmpe for." 


Sine Riis LundRedaktør for Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund

"Med regeringens høje ambitioner for økologisk vækst er der tydelig skuffelse blandt økologer over finanslovsaftalen. Og selvom der for nylig blev afsat penge til erhvervet i en kvælstofaftale, så kan det godt undre, at partierne ikke eksempelvis afsatte midler til at skubbe på en udvikling mod mere økologiske og klimavenlige måltider i de offentlige køkkener. 
Værd at bemærke er det også, at staten ikke i finansloven øremærker penge til at markedsføre dyrevelfærdsmærket, som Dan Jørgensen (S) som tidligere fødevareminister tog initiativ til, og som næste år udvides til at omfatte endnu flere fødevarer."

 

Morten Øyen JensenRedaktør for Altinget Klima, Morten Øyen Jensen

"Den store overraskelse er, at regeringen, støttepartierne og Alternativet vil oprette "Danmarks grønne fremtidsfond", der skal koordinere grønne investeringer for 25 milliarder kroner. Det lyder stort, og den nærmere konstruktion og finansiering udestår da også stadig. Til gengæld var det forventet, at aftalen dropper afgiftsstigninger på elbiler og tilfører flere penge til Klimarådet og udtag af landbrugsjord. Imens må flyafgifter nok betegnes som "det, der ikke kom med." Det kunne varsle en dybere splittelse mellem partierne, når det gælder de mere "svære" klimatiltag."

 

Hjalte KragesteenRedaktør for Altinget Miljø, Hjalte Kragesteen

"Den endelige aftale er endt et godt stykke mere ambitiøst på miljø- og naturområdet end det, regeringen lagde op til og fik kritik for. Som det mest markante tiltag afsætter partierne to milliarder over ti år til at komme i gang med at udtage landbrugsjord til gavn for natur, klima og miljø. Det blev også til 20 millioner kroner om året til urørt skov i statsskovene, og partierne er også enige om at putte 100 millioner kroner i en skovfond. For alle tre elementer udestår et slagsmål om, hvordan det konkret skal føres ud i livet."

 

Signe LøntoftRedaktør for Altinget Sundhed, Signe Løntoft

"At det endelig lykkedes at lande en aftale om en markant prisstigning på cigaretter må nok betegnes som den vigtigste sundhedspolitiske sejr i mange år. Hvis det får den effekt på forebyggelsen, som politikere og aktører håber på, vil det få stor betydning for danskernes gennemsnitlige levealder, sygelighed og for offentlige udgifter til sundhed og pleje. Samtidig er afsat masser af penge til sundhed i årets finanslovsaftale – ja, faktisk tegner 2020 til at blive det bedste år længe for det regionale sundhedsvæsen, som allerede med økonomiaftalen fik en saltvandsindsprøjtning. Under forhandlingerne tøjrede Enhedslisten sig til masten og fik hevet ikke mindre end 600 millioner kroner årligt hjem til sengepladser og opnormering af behandlingspsykiatrien. Oven i hatten er der nu afsat penge til at indfri Socialdemokratiets valgløfte om 1.000 ekstra sygeplejersker – så mangler regeringen bare at finde de ledige sygeplejersker, hvilket oppositionen nok skal gøre opmærksom på i de kommende måneder."

 

Simon LesselRedaktør for Altinget Social, Simon Lessel

"Forhandlingerne om socialpolitikken på finansloven har været kompliceret af, at der har været  et parallelt forhandlingsforløb om at fordele erstatningen for satspuljen til udsatte. For eksempel endte en pulje til bedre rådgivning af voldsudsatte med at blive finansieret på finansloven i stedet for via satspuljereserven. Samtidig har aftalepartierne sat 25 millioner af at videreføre tidligere satspuljeprojekter, der kan komme i problemer senere hen på grund af den nu lille reserve. Der er derfor fortsat et stykke vej til målet om, at sociale projekter med dokumenteret virkning skal forankres på finansloven, mens nye og innovative projekter skal prøves af via midler fra resterne af satspuljen."

"Skal man udpege den store sejrherre på socialområdet, kommer man ikke uden om psykiatrien, som ellers ikke var nævnt med et ord i regeringens udspil. De 600 millioner, der årligt tilføres området, vil hovedsageligt blive brugt på flere sengepladser og flere hænder i regionale tilbud. Derfor rejser der sig allerede nuflere kan ende med genindlæggelser, fordi man ikke har afsat midler til den kommunale socialpsykiatri."

Niels Frederik RickersRedaktør for Altinget Transport, Niels Frederik Rickers 

"Aftalepartierne har lavet et smart, og forventeligt, træk i form af at udskyde den planlagte afgiftsstigning på elbiler, så den ikke træder i kraft fra næste år. Dermed køber de lidt ekstra tid til den kommission, der i løbet af 2020 skal komme med konkrete forslag til, hvordan man sikrer en grøn omstilling af personbiler.  
Mere overraskende, når det gælder grøn omstilling på transportområdet, er, at selvom der både er sat penge af til grønne busser og kommunale cykelprojekter, så byder finansloven ikke på én eneste flyafgift. Her vil især Radikale og Enhedslisten givetvis føle, at de har misset en målchance."


Tyson W. LyallRedaktør for Altinget Uddannelse, Tyson W. Lyall

"Finansloven markerer et markant gearskifte på uddannelsesområdet. Væk er omprioriteringsbidraget, og ind er kommet ekstra midler til folkeskolen.  
SF, R og EL ønskede en milliard kroner årligt til folkeskolen fra 2021. Sådan endte det ikke. Men med 275 millioner kroner allerede næste år – stigende til 807 millioner kroner i 2023 – har regeringen sat økonomi bag ønsket om at styrke folkeskolen. Går det, som aftaleparterne ønsker, vil det især betyde, at folkeskolen får flere lærere i de kommende år. "

 

Christina HoulindRedaktør for Altinget Udvikling, Christina Houlind  

"Selvom årets finanslov i høj grad bærer præg af store nationale dagsordner, blev der også lagt arm på udviklingsområdet. Det gjaldt klimabistanden, og hvorvidt man skulle finansiere den via den ramme på 0,7 procent af BNI, der i forvejen var afsat til udviklingsbistand, som regeringen ellers lagde op til. Her er det lykkedes støttepartierne og Alternativet at få afsat 150 millioner kroner ud over de penge, man vil bruge på udviklingsbistand. Det lyder ikke af meget og er det heller ikke set i det store regnskab, hvor flere ngo'er mener, at Danmarks fair andel ligger på fem milliarder kroner. Men det bliver betragtet som et vigtigt skridt i den rigtige retning."

 

Søren Elkrog FriisRedaktør for Altinget Ældre, Søren Elkrog Friis

"Ældreområdet fyldte ikke meget i regeringens finanslovsudspil, og det gør det heller ikke i den endelige finanslovsaftale. Der er dog blevet plads til ét initiativ på ældrevelfærden i form af en pulje på 125 millioner kroner årligt, som kommunerne kan søge til at udvikle og afprøve nye veje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Dermed åbner regeringen og støttepartierne op for det i forståelsespapiret erklærede mål om et opgør med bureaukrati og kontroltyranni i ældreplejen. De 125 millioner kroner kommer oven i det generelle løft af den kommunale velfærd på 1,7 milliarder kroner fra økonomiaftalen, men hvor pengene ikke er øremærket til ældreområdet."

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

19/12
2019
18/12
2019
5/12
2019
5/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
28/11
2019
20/11
2019
19/11
2019
13/12
2019
19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
31/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Finanslov: Største sundhedsløft i årevis Finanslov: Største sundhedsløft i årevis Næste artikel Radikale om tolkegebyr: Vi giver ikke op Radikale om tolkegebyr: Vi giver ikke op