Forsker om OK21: Mangel på sygeplejersker, sosu’er og pædagoger kræver offensive løsninger

Behov for handling, men økonomi kan spænde ben
Helt konkret peger hun på, at blandt andet ting som tilrettelæggelsen af arbejdstiden og vagtplaner samt løntillæg kan betyde meget for den enkelte sygeplejerske eller sosu-assistent.

Men at der simpelthen ikke har været levnet eller brugt meget tid til de mere detaljerede gennemgange af de mange forskellige offentlige overenskomster ved de seneste forhandlinger.

Med den økonomiske usikkerhed, som coronakrisen har skabt, så er forventningen umiddelbart, at de økonomiske rammer igen ved de kommende forhandlinger bliver relativt snævre.

Og det store spørgsmål er derfor, om der bliver penge nok til at udvikle overenskomsterne. Bliver økonomien stram, så peger erfaringen nemlig i retning af, at der igen vil blive tale om vedligeholdelse frem for fornyelse.

”Det er det mønster, vi kan se fra tidligere. Men hvis der er noget økonomi, og hvis der er noget vilje til det og noget kreativitet ved forhandlingsbordet, så kan man godt udvikle overenskomsterne. Det behøver ikke at koste vildt meget,” siger Nana Wesley Hansen.

Skæv fordeling af lønkroner har trænge kår
En vej til at fremme rekruttering går ifølge KL’s forhandlingskrav ud på at ’skævdele’ en del af de kommende lønstigninger, så de i højere grad målrettes de områder, hvor kommunerne har svært ved at skaffe arbejdskraft.

Altså først og fremmest ansatte inden for ældreplejen.

Det ønskede KL også i 2018. Men på medarbejdersiden kunne man kun blive enige om en langt mindre skævdeling, end den KL havde lagt op til. Alt den stund at ekstra lønstigninger til blandt andet sosu’er jo så skulle tages fra andre medarbejdergrupper.

Denne gang er man på medarbejdersiden i regi af Forhandlingsfællesskabet blevet enige om en vis, men dog fortsat mindre grad af skævdeling.

”Det er en måde at forsøge at adressere rekrutteringsproblemet, men det tjener samtidig til at spille lønmodtagerne ud mod hinanden. Og en smal økonomisk ramme vil formentlig lægge en yderlig dæmper på lysten til at indgå den slags aftaler med arbejdsgiver,” siger Nana Wesley Hansen.

En attraktiv arbejdsplads handler også om antal kollegaer
Hun tror derfor mere på, at temaet om at skabe ’attraktive arbejdspladser’ vil kunne danne rammen om løsningsorienterede drøftelser mellem de forskellige parter om forbedringer, som kan gøre det mere tillokkende at forblive i eller søge et job i ældreplejen eller sundhedsvæsnet.

Det kommer blandt andet til at handle om seniorpolitik, og hvad man kan gøre for at fastholde medarbejdere i den øvre ende af alderskalaen. Vel og mærket på en måde, hvor man ikke giver folk et incitament til at gå mere ned i tid, end de ellers ville have gjort.

Og så handler det om arbejdsmiljø og ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø.

Men der er grænser for, hvor langt man kan komme for at skabe mere attraktive arbejdspladser ved overenskomstforhandlingerne.

”Det er også en udfording, at man gennem en lang periode har haft stramme budgetter. Og at skabe attraktive arbejdspladser handler også om at øge antallet af stillinger, og det kræver, at der kommer flere penge udefra,” siger Nana Wesley Hansen.

Der er fortsat tid, og Christiansborg må hjælpe til
Det er derfor ifølge hende også centralt, at de aktuelle forhandlinger foregår på et andet udgiftspolitisk bagtæppe end i 10’erne.

Den siddende regering og dens støttepartier har både lovet at give flere penge til den offentlige sektor, i takt med at der kommer flere ældre. Og så har de ved de seneste to finanslove afsat midler målrettet ansættelsen af flere sygeplejersker, sosu’er og pædagoger.

”Noget kan man løse med overenskomster i forhold til at gøre de offentlige arbejdspladser mere attraktive. Men andet kræver politiske prioriteringer uden for aftalesystemet,” siger Nana Wesley Hansen.

Hun mener dog endnu ikke, at det er tid til at gå i panik, hvis man heller ikke denne gang skulle lykkes med at skabe større fornyelser af overenskomsterne, som kan afhjælpe behovet for mere arbejdskraft.

”Det er ikke givet, at det er lige nu, at det hele står og falder. Man kan godt løse noget nu, og så vil det være en dagsorden, man kan arbejde videre med ved de næste overenskomstforhandlinger, uanset om man ender ud med en etårig eller treårig periode,” siger Nana Wesley Hansen.