Forsker om OK21: Mangel på sygeplejersker, sosu’er og pædagoger kræver offensive løsninger

FREMTIDSSIKRING: Udsigten til en kraftig stigning i antallet af ældre og flere børn er ved at blive en brændende platform for ændringer på det offentlige arbejdsmarked. Men stram økonomi kan blokere fornyelse, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

Der er brug for flere ansatte i den offentlige sektor til at sikre velfærd til et stigende antal ældre og børn. Det kan ikke alene løses ved overenskomstforhandlinger, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker.
Der er brug for flere ansatte i den offentlige sektor til at sikre velfærd til et stigende antal ældre og børn. Det kan ikke alene løses ved overenskomstforhandlinger, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er ikke, fordi det kommer bag på nogen. Det stigende antal ældre med behov for pleje og behandling har sådan set været til at forudse i over et halvt århundrede.

Men inden for det kommende årti kommer det til at gå stærkt. Frem mod 2030 vil antallet af borgere over 80 år stige med knap 60 procent svarende til 160.000 personer.

I samme periode forventes der at blive godt 55.000 flere børn under seks år, samtidig med at kravene til normeringer i børnehaver og vuggestuer skærpes.

Derfor er behovet for at rekruttere medarbejdere til centrale velfærdsområder et uomgængeligt tema, når den offentlige sektors arbejdsgivere og ansatte de kommende måneder skal forhandle nye overenskomster.

Fordi vi har den her demografiske udvikling i befolkningen og en aldrende medarbejdergruppe, så taler relativt meget for, at der nu er behov for rent faktisk at udvikle overenskomsterne.

Nana Wesley Hansen
Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

”Det er dagsordener, der har været der længe. Men som også er blevet mere presserende, fordi man nogle steder begynder at kunne mærke, at man har svært ved at skaffe arbejdskraft,” siger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Hun peger på, at ’arbejdskraftsudfordringen’ også er blevet adresseret i forbindelse med tidligere overenskomstaftaler. Men at der også har været andre ting på bordet ved de forhandlinger, som har været med til at fjerne fokus fra den udfordring.

Vi kommer ud af en tiårig periode, hvor der mest har været tale om vedligeholdelsesaftaler.

Nana Wesley Hansen
Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Ti år med trange budgetter og konflikt
I både 2011 og 2013 var de endelige aftaler præget af en diskussion om den overordnede lønramme, som var særlig stram, i kølvandet på at der i 2008 lige inden finanskrisens udbrud var indgået overenskomster med en relativ høj lønudvikling.

Oven i det kom lærerkonflikten, som heller ikke levnede meget plads til diskussion af fremtidens strukturelle udfordringer.

”Vi kommer ud af en tiårig periode, hvor der mest har været tale om vedligeholdelsesaftaler, fordi økonomien har været presset, og en mere generel kamp mod forringelser har taget tid og opmærksomhed,” siger Nana Wesley Hansen.

I 2015 var der lidt bedre økonomi i aftalerne, men igen ikke de store fornyelser. Og i 2018 kom hele det dramatiske forhandlingsforløb med kampråb om en sønderskudt forhandlingsmodel til at tage tiden fra de mere konkrete forhandlinger om de enkelte organisationers overenskomstudfordringer.

”Set i det lys, og fordi vi har den her demografiske udvikling i befolkningen og en aldrende medarbejdergruppe, så taler relativt meget for, at der nu er behov for rent faktisk at udvikle overenskomsterne,” siger Nana Wesley Hansen.

Læs også

Behov for handling, men økonomi kan spænde ben
Helt konkret peger hun på, at blandt andet ting som tilrettelæggelsen af arbejdstiden og vagtplaner samt løntillæg kan betyde meget for den enkelte sygeplejerske eller sosu-assistent.

Men at der simpelthen ikke har været levnet eller brugt meget tid til de mere detaljerede gennemgange af de mange forskellige offentlige overenskomster ved de seneste forhandlinger.

Med den økonomiske usikkerhed, som coronakrisen har skabt, så er forventningen umiddelbart, at de økonomiske rammer igen ved de kommende forhandlinger bliver relativt snævre.

Og det store spørgsmål er derfor, om der bliver penge nok til at udvikle overenskomsterne. Bliver økonomien stram, så peger erfaringen nemlig i retning af, at der igen vil blive tale om vedligeholdelse frem for fornyelse.

”Det er det mønster, vi kan se fra tidligere. Men hvis der er noget økonomi, og hvis der er noget vilje til det og noget kreativitet ved forhandlingsbordet, så kan man godt udvikle overenskomsterne. Det behøver ikke at koste vildt meget,” siger Nana Wesley Hansen.

Skæv fordeling af lønkroner har trænge kår
En vej til at fremme rekruttering går ifølge KL’s forhandlingskrav ud på at ’skævdele’ en del af de kommende lønstigninger, så de i højere grad målrettes de områder, hvor kommunerne har svært ved at skaffe arbejdskraft.

Altså først og fremmest ansatte inden for ældreplejen.

Det ønskede KL også i 2018. Men på medarbejdersiden kunne man kun blive enige om en langt mindre skævdeling, end den KL havde lagt op til. Alt den stund at ekstra lønstigninger til blandt andet sosu’er jo så skulle tages fra andre medarbejdergrupper.

Denne gang er man på medarbejdersiden i regi af Forhandlingsfællesskabet blevet enige om en vis, men dog fortsat mindre grad af skævdeling.

”Det er en måde at forsøge at adressere rekrutteringsproblemet, men det tjener samtidig til at spille lønmodtagerne ud mod hinanden. Og en smal økonomisk ramme vil formentlig lægge en yderlig dæmper på lysten til at indgå den slags aftaler med arbejdsgiver,” siger Nana Wesley Hansen.

En attraktiv arbejdsplads handler også om antal kollegaer
Hun tror derfor mere på, at temaet om at skabe ’attraktive arbejdspladser’ vil kunne danne rammen om løsningsorienterede drøftelser mellem de forskellige parter om forbedringer, som kan gøre det mere tillokkende at forblive i eller søge et job i ældreplejen eller sundhedsvæsnet.

Det kommer blandt andet til at handle om seniorpolitik, og hvad man kan gøre for at fastholde medarbejdere i den øvre ende af alderskalaen. Vel og mærket på en måde, hvor man ikke giver folk et incitament til at gå mere ned i tid, end de ellers ville have gjort.

Og så handler det om arbejdsmiljø og ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø.

Men der er grænser for, hvor langt man kan komme for at skabe mere attraktive arbejdspladser ved overenskomstforhandlingerne.

”Det er også en udfording, at man gennem en lang periode har haft stramme budgetter. Og at skabe attraktive arbejdspladser handler også om at øge antallet af stillinger, og det kræver, at der kommer flere penge udefra,” siger Nana Wesley Hansen.

Der er fortsat tid, og Christiansborg må hjælpe til
Det er derfor ifølge hende også centralt, at de aktuelle forhandlinger foregår på et andet udgiftspolitisk bagtæppe end i 10’erne.

Den siddende regering og dens støttepartier har både lovet at give flere penge til den offentlige sektor, i takt med at der kommer flere ældre. Og så har de ved de seneste to finanslove afsat midler målrettet ansættelsen af flere sygeplejersker, sosu’er og pædagoger.

”Noget kan man løse med overenskomster i forhold til at gøre de offentlige arbejdspladser mere attraktive. Men andet kræver politiske prioriteringer uden for aftalesystemet,” siger Nana Wesley Hansen.

Hun mener dog endnu ikke, at det er tid til at gå i panik, hvis man heller ikke denne gang skulle lykkes med at skabe større fornyelser af overenskomsterne, som kan afhjælpe behovet for mere arbejdskraft.

”Det er ikke givet, at det er lige nu, at det hele står og falder. Man kan godt løse noget nu, og så vil det være en dagsorden, man kan arbejde videre med ved de næste overenskomstforhandlinger, uanset om man ender ud med en etårig eller treårig periode,” siger Nana Wesley Hansen.

Dokumentation

Centrale overenskomstkrav

Forhandlingsfællesskabet
Kommunalt og regionalt

  • Generelle, procentuelle lønstigninger, der som minimum indebærer en sikring af reallønnen
  • Reguleringsordningen videreføres
  • Midler til et lavtlønsprojekt og til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper
  • Midler til organisationsforhandlingerne
  • En fortsat fælles forpligtende indsats for forbedret arbejdsmiljø på de
    kommunale arbejdspladser inden for en uændret økonomisk ramme
  • En styrket og forpligtigende seniorindsats, der fastholder seniorer på arbejdsmarkedet samt understøtter et langt og godt arbejdsliv
  • Forbedrede muligheder for fuldtids- og helårsbeskæftigelse, herunder at udgangspunktet er, at nyopslåede stillinger slås op på fuld tid

Alle krav til kommuner/KL

Alle krav til regioner/Dansk Regioner

KL

  • Overenskomster og aftaler skal fornyes inden for en samfundsøkonomisk ansvarlig ramme
  • Eventuelle lønmidler til rådighed ved forhandlingerne målrettes i
    højere grad områder med særlige rekrutteringsmæssige udfordringer.
  • For at sikre et godt og langt arbejdsliv i kommunerne moderniseres Rammeaftalen om seniorpolitik
  • En drøftelse af, om modellen for forældreorlov bør omlægges med henblik
    på, at mænd og medmødre tager en større del af den eksisterende
    forældreorlov

Alle KL's krav


Danske Regioner

  • Et aftaleresultat skal holdes indenfor en samfundsøkonomisk ansvarlig
    ramme, og skal være robust i forhold til at kunne håndtere en afdæmpet
    privat lønudvikling i perioden
  • Overenskomster og aftaler skal understøtte, at patientfokus er omdrejningspunktet for både organisering, ledelse, behandling og pleje, og som samtidig sikrer fokus på høj effektivitet og kvalitet
  • Eventuelle til rådighed værende lønmidler kan anvendes til at fremme
    centrale dagsordener, der understøtter udviklingen og opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet
  • Rammeaftale om seniorpolitik moderniseres med fokus på en mulighedsbaseret tilgang på området
  • Aftale om fravær af familiemæssige årsager, herunder rettigheder i forældreorlovsperioden, drøftes med henblik på at fremme ligestilling

Alle krav fra Danske Regioner


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nana Wesley Hansen

Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet
Ph.d. i sociologi, cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00