Danmark har fået sin første professor i biomarkører, som med andre ord hedder professor i prognostiske bio-markører, og som bruges til at forbedre udredningen i Akutmodtagelsen. Det skriver Amager og Hvidovre Hospital i en pressemeddelelse.
Den nye professor bliver den eneste med sin titel i Danmark. Hans fornemmeste opgave bliver at forske i korte patientforløb og sikre hurtigere og mere præcise diagnoser i hospitalets akutmodtagelse.
På Amager og Hvidovre Hospital kommer 85 procent af patienterne ind akut, og derfor har man valgt at give penge til forskning i netop dette område.
Hoveddelen af den nye forskning omhandler bio-markører, som er biologiske stoffer i kroppen eller målbare funktioner, som kan sige noget om vores helbredstilstand.
”Bio-markører er smarte, fordi de giver dig noget objektivt målbart at gå ud fra. De siger med stor præcision, hvor syg patienten er. De vil altså kunne vise, om der blot er tale om en almindelig lungebetændelse, eller om der er noget bagvedliggende og mere alvorligt på spil,” forklarer Ove Andersen.
Artiklen var skrevet af
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner

















