De seks nordiske landes fagforeninger for sygeplejersker har i disse dage været samlet i Reykjavik, hvor Grete Christensen er blevet genvalgt som formand for organisationen.
Det skriver Dansk Sygeplejeråd i en pressemeddelelse.
"Jeg er glad for at fortsætte arbejdet med det nordiske samarbejde. Der er rigtigt mange forhold, som forener os i Norden, og vi kan sammen styrke arbejdet med de store dagsordener som eksempelvis ligeløn, arbejdsforhold, barselsregler og så videre. Det er meget inspirerende at høre om hinandens indsatser og opnåede mål," siger Grete Christensen. Hun har været formand for SSN siden 2011.
SSN blev grundlagt i 1920, hvor foreningen blev sat i verden for at sætte fokus på sygeplejerskernes fælles udfordringer, der dengang blandt andet talte sygeplejerskernes ret til at gifte sig, ret til at bo i egen bolig, kortere arbejdstid og ikke mindst bedre lønforhold.
Ligeløn eller mangel på samme er stadig et fokus for SSN, der i år har sat fokus på ulighed i lønposen. Derfor har det ifølge bestyrelsesmedlem i SSN, Karen Bjøro, været meget passende, at årets møde fandt sted på Island.
Nordic Nurses Federation in Iceland focus on equal pay. @GudbjorgPals06 says: Of 144 countries Iceland number one🥇on political empowerment of women & 🥇on closing gender pay gap. @NursingNow2020 @vardforbundet @norsksykepleier @Sygeplejeraadet @Sairaanhoitajat
— Karen Bjøro (@KarenBjoro) 26. september 2018
SSN repræsenterer i alt 320.00 nordiske sygeplejersker, hvoraf 75.000 af disse er repræsenteret af Dansk Sygeplejeråd.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner


















