Bliv abonnent
Annonce
Debat

Hjernesagen og Danske Patienter: Embedsværket arbejder med model for rehabilitering, der går stik imod de folkevalgtes ønsker

Den nuværende model for samlingen af rehabiliteringsforløb ser ud til at ligge meget langt fra de folkevalgtes ønsker, skriver Anne Gotlieb Hertz og Morten Freil.
Den nuværende model for samlingen af rehabiliteringsforløb ser ud til at ligge meget langt fra de folkevalgtes ønsker, skriver Anne Gotlieb Hertz og Morten Freil.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
23. maj 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da Folketinget sidste år vedtog en ny ambitiøs sundhedsreform, meldte landets folkevalgte politikere klart og klogt ud, at rehabilitering, som tilbydes til nogle af landets mest udsatte borgere, fremadrettet skal samles i de fire nye regioner.

Det vedrører patientgrupper med komplekse behov, som kræver en særlig og specialiseret indsats med de rette faglige kompetencer hos medarbejderne, eksempelvis borgere med hjerneskade efter blodprop, trafikuheld, tumorer, iltmangel med videre.

Opgaveflytningen skal styrke kvaliteten for de patienter, der har behov for mere specialiserede indsatser for eksempel hos borgere med sjældne kræftdiagnoser, kroniske sygdomme i centralnervesystemet og hos børn og unge. 

Ifølge vores oplysninger ser det desværre nu ud til, at den model, man aktuelt arbejder med i embedsværket, ligger overordentligt langt fra det, de folkevalgte ønsker. Eksempelvis lægges der op til, at kun 1.000 af i alt 12-13.000 årlige rehabiliteringsforløb for hjerneskadede flyttes fra kommunerne til regionerne.  

Læs også

Strider mod central placering i sundhedsreformen

En samlet opgaveløsning er den bedste måde at styrke området på. Det giver en bedre brug af samfundets ressourcer og øger samtidig livskvaliteten for de ramte og deres pårørende.

Når netop hjerneskadeområdet fik en helt speciel placering i sundhedsreformen, skyldes det, at hjerneskaderehabilitering er en vanskelig proces, som kræver specialviden og erfaring.

I 2007 blev rehabiliteringen flyttet fra datidens amter til landets 98 kommuner, og lige siden har kritikken af denne atomisering af området været højlydt og vedholdende.  

Ganske få med hjerneskade, måske hver tiende, kan klare sig med en helt basal træning.

Anne Gotlieb Hertz og Morten Freil
Hhv. Direktør for Hjernesagen og Direktør for Danske Patienter

Fagpersoner og patientforeninger har sammen peget på, at landets kommuner simpelthen er for små til at opbygge tilstrækkelig ekspertise og sikre udvikling af kvaliteten. At kritikken har hold i virkeligheden, er gentagne gange dokumenteret over årene.  

Omkring 20.000 voksne rammes hvert år af en skade på hjernen for eksempel som følge af stroke, hovedtraumer eller hjernetumorer. Det giver ofte komplekse og invaliderende følgevirkninger som lammelser, afasi, kognitive problemer og adfærdsændringer.

Sundhedsstyrelsen har tidligere beregnet, at mere end halvdelen af dem, der rammes, har behov for en efterfølgende rehabilitering.  

I de seneste 10 år har det været lovbestemt, at alle med behov for rehabilitering skal have en lægeordineret genoptræningsplan ved udskrivelsen, og lægerne skal også vurdere, hvor specialiseret træningen skal være for at have effekt.

Ganske få med hjerneskade, måske hver tiende, kan klare sig med en helt basal træning. Resten skal have forskellige grader af avanceret og specialiseret træning, som kræver specialistviden og stor erfaring.  

Politisk ambition overhøres

I de planer for opgaveflytningen, vi er bekendte med, ser det desværre ud til, at man – stik mod alle anbefalinger – har valgt at vende pyramiden på hovedet ved at foreslå, at kun få forløb fremadrettet sikres en rehabilitering i regionalt regi – for eksempel 1.000 efter erhvervet hjerneskade.  

90 procent efterlades med andre ord på det kommunale niveau. En i forvejen lille patientgruppe splittes yderligere, og den helt afgørende politiske ambition om at sikre kvaliteten og forbedre udviklingen af området overhøres.

Det vil forringe kvaliteten af rehabiliteringen for det helt store flertal og opdele patienterne i et A- og et B-tilbud. Altså øge uligheden på området – stik mod alle andre bestræbelser i alle andre dele af sundhedsvæsnet.  

Det kan umuligt være det, de folkevalgte sidste år stemte for.

Læs også

Der er heldigvis ikke taget en endelig beslutning endnu, og derfor opfordrer Hjernesagen og Danske Patienter politikerne bag sundhedsforliget til at bede embedsværket om en ny plan, så vi sikrer, at alle med behov for specialiseret og avanceret træning samles under regionerne.

Det vil både være samfundsøkonomisk klogt og et stort fremskridt for mennesker med hjerneskade, andre patienter med behov for specialiseret rehabilitering og deres pårørende. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026