Justitia: Epidemiindgreb skal have bredt mandat for at sikre befolkningens tillid

DEBAT: Den nye epidemilov skal sikre, at Folketinget bakker op om de indskrænkninger af danskernes frihed, der kan blive nødvendige for at håndtere epidemien. Ellers risikeres det, at befolkningen mister tilliden til myndighederne, skriver Jacob Mchangama. 

Af Jacob Mchangama
Direktør for den uafhængige tænketank Justitia

Det var forståeligt, at der skulle handles hurtigt i foråret, da covid-19-epidemien tog os alle på sengen.

Det er også klart, at vi kan leve med at give afkald på visse frihedsrettigheder i en krisetilstand, så længe tilstanden er kortvarig og veldefineret.

Der er imidlertid ikke nogen undskyldning her otte måneder senere for at beholde de fejlskud som hastelovgivningen fra marts også indeholdte.

Det er derfor godt, at regeringen allerede nu har taget konsekvensen af den voldsomme kritik af dens ny forslag til nye epidemilov og lægger op til justeringer.

Selvom regeringens beslutsomme indsats i marts og april spillede en stor rolle for dengang at holde epidemien på et forholdsvist lavt niveau, så er det er afgørende for både folkestyret og en succesfuld epidemibekæmpelse, at vi kommer tilbage til en normaltilstand, hvor regeringen deler magten og ansvaret med Folketinget.

Nedsæt et epidemiudvalg
Det skal naturligvis ske gennem en revision af epidemiloven, men også ved, at regeringen i selve epidemihåndteringen inddrager de andre partier langt mere.

Det kan for eksempel være gennem et særligt epidemiudvalg i Folketinget, sådan som Justitia har foreslået i vores høringssvar.

Her skal regeringen være forpligtet til både at informere om og indhente mandat til store beslutninger i epidemiindsatsen, for eksempel en skærpelse af forsamlingsforbuddet.

I praksis ville udvalget kunne fungere som Udenrigspolitisk Nævn, hvor partierne koordinerer den udenrigspolitiske linje, og hvor der også af og til skal arbejdes endda meget hurtigt.

Komplet uforståeligt førsteforsøg
Epidemien er nu tilbage for fuld skrue, og vi er forhåbentligt alle blevet meget klogere.

Selvom der selvfølgelig på den ene side er brug for handling overfor en epidemi, der spreder sig hastigt, så er et bredt og oplyst politisk mandat bag de beslutninger, der bliver truffet, en forudsætning for, at befolkningen på længere sigt vil have tillid til myndighedernes anbefalinger og derfor følge dem.

Hasteloven fra marts måned betød en massiv magtforskydning fra Folketinget til regeringen, som store dele af det politiske og juridiske Danmark senere har kritiseret for at køre folkestyret ud på et sidespor.

Det er derfor komplet uforståeligt, at regeringen med sit forslag til ny epidemilov ikke ville bringe folkstyret på banen igen ved at inddrage Folketinget.

Beslutningerne om for eksempel forsamlingsforbud og anvendelse af tvangsbeføjelser overfor smittede danskere forbliver således i sundhedsministerens hænder, hvilket i praksis vil sige i regeringstoppen.

Ganske vist gemmes de mest vidtgående beføjelser bag en ny sygdomskategori, der hedder “samfundskritiske sygdomme”, men da det er op til sundhedsministeren selv at vurdere, hvilke sygdomme, der er samfundskritiske, gør dette ingen forskel.

Det bør imidlertid altid - også i en nødsituation - være en folketingsbeslutning, om en minister skal udstyres med så omfattende beføjelser.

Tilliden er allerede svækket
Der er enkelte små forbedringer i lovforslaget, men overordnet er det slående, i hvor høj grad regeringen har tillid til egenhændigt at kunne håndtere en epidemi, der har så omfattende og uforudsigelige konsekvenser for hele samfundet. 

Faren ved en epidemilov, der overlader så stor magt til regeringen, er ikke alene at ganske få mennesker kan træffe vidtgående beslutninger om epidemibekæmpelse, der går imod hvad et flertal i Folketinget ønsker, men også at regeringen bliver vant til at kunne handle frit uden den sædvanlige parlamentariske kontrol.

Det kan måske være en del af forklaringen på den minkskandale, der udfolder sig i øjeblikket.

En skandale der ikke alene har efterladt mange danske minkavlere i en retssikkerhedsmæssigt uholdbar situation, men også har skadet det fremtidige epidemisamarbejde med oppositionen, samt - endnu mere alvorligt - har skadet dele af befolkningens tillid til myndighedernes anbefalinger.

Udviklingen er uheldig for retsstaten og folkestyret, men sandelig også for epidemibekæmpelsen.

Regeringen bør derfor gå i tænkepause og komme tilbage med et forslag til en epidemilov, der har stærkere parlamentarisk kontrol.

Forrige artikel Vidensråd om børns mistrivsel: Initiati­ver er spredte og usammenhængende Vidensråd om børns mistrivsel: Initiati­ver er spredte og usammenhængende Næste artikel Eva Secher: Gratis psykologhjælp er ikke en modsætning til bedre psykiatri Eva Secher: Gratis psykologhjælp er ikke en modsætning til bedre psykiatri
Udsatte i København er massivt ramt af corona

Udsatte i København er massivt ramt af corona

OPRÅB: På et enkelt opholdssted for socialt udsatte er der over weekenden konstateret 26 smittede. Socialborgmester opfordrer regeringen til at huske de udsatte, når der fordeles vacciner.