Debat

Konservative: Epidemiloven skal afspejle det ændrede trusselsbillede

DEBAT: Ændringerne af epidemiloven skulle aldrig have været gennemført, og den kommende lov skal justeres efter det ændrede trusselsbillede, skriver Mona Juul. 

"Jeg havde aldrig forestillet mig, at der ligefrem ville opstå et decideret demokratisk problem med en regering, der i stigende grad udnytter situationen," skriver Mona Juul (K).
"Jeg havde aldrig forestillet mig, at der ligefrem ville opstå et decideret demokratisk problem med en regering, der i stigende grad udnytter situationen," skriver Mona Juul (K).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mona Juul (K)
Medlem af Folketinget

Det vælter ind med enslydende mails om epidemiloven, og på trods af Christiansborgs tykke murer er ihærdige demonstranter med larmende slagtøj og fløjter helt oppe at køre.

Det er jeg egentligt også. Bare lidt mere sagte.

Jeg er helt oppe at køre over den horrible epidemilov, jeg selv har været med til at stemme igennem på en lang dag i marts.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det skulle ikke være sket, og det nye lovforslag, regeringen har fremlagt, lader ærligt talt også meget tilbage at ønske.

Så ja, jeg kan rigtig godt forstå de mange, der skriver, og de mange, der larmer. Selv når jeg ikke magter flere mails og knapt kan høre, hvad jeg selv tænker.

Corona er ikke længere en mystisk og uovervindelig trussel, hvor hver dag blot bringer den ene frygtelige nyhed efter den anden. Kriseniveauet er væsentligt lavere, og tiden er kommet til at lade lovgivningen følge med

Mona Juul (K)
Medlem af Folketinget

Det eneste, jeg dog vil bede kritikkerne om at huske på, er, at da coronaen kom til Danmark, var situationen meget anderledes, end den er i dag.

Truslen var voldsom og uoverskuelig stor - og informationsgrundlaget til at træffe beslutninger var småt.

Situationen udviklede sig med skræmmende fart, og vi måtte forstå, at mange menneskeliv var på spil. Noget måtte gøres.

Og som jeg forstod det, var der en reel frygt for, at det danske sundhedsvæsen kunne blive alvorligt overbelastet, og at den danske økonomi ville lide et grusomt knæk, hvis ikke der blev handlet hurtigt og konsekvent.

Derfor stemte jeg for ændring af epidemiloven, så regeringen kunne træffe de nødvendige beslutninger med størst mulig hast, indtil situationen var stilnet af.

Epidemiloven blev således ikke ændret, fordi coronakrisen ændrede ved vores fundamentale forståelse af pandemier. Loven blev ændret, fordi vi stod over for en akut udfordring af gigantisk karakter. Når det akutte forsvinder, gør grundlaget for lovændringen selvfølgelig det samme.

Ikke længere samme trussel
Det har dog aldrig været tanken, at ændringerne skulle være permanente.

Der er solnedgangsklausul i loven, og derfor skal der nu forhandles en ny epidemilov. Bemærk ordet ’forhandles’.

I dag ser trusselsbilledet væsentligt anderledes ud, end hvad vi så dengang, for det der føles som for snart 100 år siden.

Vores sundhedsvæsen har på intet tidspunkt været så belastet, som man frygtede. Værnemidler er blevet både billigere og langt mere tilgængelige. Og vigtigst af alt, så ved man nu langt mere om virussen, end man gjorde i foråret.

Corona er ikke længere en mystisk og uovervindelig trussel, hvor hver dag blot bringer den ene frygtelige nyhed efter den anden. Kriseniveauet er væsentligt lavere, og tiden er kommet til at lade lovgivningen følge med.

Det var nu heller aldrig tanken, at den til enhver tid siddende regering skulle udnytte muligheden til at træffe enevældige beslutninger uden involvering af Folketinget. Det har vi da ikke tradition for i Danmark.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at der ligefrem ville opstå et decideret demokratisk problem med en regering, der i stigende grad udnytter situationen eller bare ikke føler sig forpligtet til at spørge andre end sig selv.

Læs også

Al magt til folket
Der er ikke blot tale om en demokratisk betragtning, men også en faglig betragtning.

For før en beslutning endeligt træffes i Folketinget, er den jo igennem en række behandlinger i folketingssalen og et udvalgsarbejde, hvor politikere og fagpersoner går ned i hver enkelt detalje for at sikre, at alt er belyst, og at alle faglige indsigter er taget i betragtning.

Når en beslutning træffes enerådigt af regeringen, forsvinder denne grad af varsomhed og betænkelighed. Derfor er beslutningstagningsprocessen i Folketinget ofte at foretrække frem for den i regeringen.

Dermed går demokrati og faglighed hånd i hånd. Naturligvis, kunne jeg fristes til at sige.

Tilbage står, at epidemiloven skal ændres væsentligt. Det skal sikres, at Folketinget står over regeringen. Magten skal ligge hos danskerne og dermed Folketinget - ikke hos regeringen.

Al magt til folket - også selvom de larmer ad h til.

Dokumentation

Temadebat: Hvor ligger balancen mellem politik og faglighed i epidemiloven?

Danmark skal have en ny epidemilov.

De ændringer af den nuværende, der blev hastevedtaget i foråret, udløber nemlig 1. marts 2021, og derfor har regeringen sendt et udkast til en ny lov i offentlig høring.

Men udkastet kritiseres af partier fra begge sider af folketingssalen for, at den fastholder regeringens vidtgående magtbeføjelser uden at stille større krav til inddragelsen af Folketinget og de relevante sundhedsmyndigheder.

Nu spørger Altinget Sundhed i en ny debat, hvordan man sikrer balancen mellem sundhedsfaglighed og politik. Placerer regeringen med udspillet for stor en del af magten hos sig selv?

Hvad er vigtigt, når politikerne skal skrue en ny epidemilov sammen?

Er den gældende hastelov unødvendigt indgribende - eller har den sikret rammerne for den politiske styring gennem coronakrisen?
 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mona Juul

Politisk leder, Konservative, MF (K)
civiløkonom (Syddansk Uni. 1993)

0:000:00