Debat

Eksdirektør i Sundhedsstyrelsen: Viljen til at bruge magt står slet ikke mål med sygdommens alvorlighed

DEBAT: En epidemilov kan godt indeholde indskrænkninger af den personlige frihed, men under coronakrisen har regeringen udvist uforholdsmæssig stor vilje til at bruge magten, skriver forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. 

"Hvilken risiko man tåler som samfund, er vel i sin kerne en politisk sag, men beslutninger om indgriben i befolkningens personlige frihed bør tages demokratisk og gennemsigtigt," skriver Else Smith.
"Hvilken risiko man tåler som samfund, er vel i sin kerne en politisk sag, men beslutninger om indgriben i befolkningens personlige frihed bør tages demokratisk og gennemsigtigt," skriver Else Smith. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Else Smith
Forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen

Danmark har i over 100 år haft en epidemilov, og i marts blev i alt hast vedtaget en ny med en solnedgangsklausul, hvorfor der nu skal vedtages en langtidsholdbar epidemilov.
 
Regeringens først bud på en ny gav stadig sundheds- og ældreministeren vidtgående magtbeføjelser til at træffe beslutninger uden at skulle inddrage Folketinget eller sikre demokratisk legitimitet - og uden sikring af sundhedsfaglig vurdering. Det dur ikke.

De sygdomme, loven dækker, var fortsat opdelt i to lister defineret af Sundhedsstyrelsen:

Liste A sygdomme, der er defineret som ”alment farlige”, er infektioner med en stor smitterisiko, et sædvanligvis alvorligt forløb og ofte en høj dødelighed og omfatter sygdomme som sars og pest.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Under covid-19 har vi fra regeringen set en stor villighed til brug af magt, som slet ikke står i forhold til den aktuelle sygdomsbelastning eller covid-19-infektionens alvorlighed

Else Smith, Forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen

Liste B er andre smitsomme sygdomme såsom kolera, tyfus og influenza.

Behov for transparens
Med det nye forslag ønskedes yderligere en kategori: samfundskritisk sygdom.

Forslaget gav også mulighed for at tvangsvaccinere udvalgte grupper og borgere forebyggende, og det er at gå endog meget for langt

Else Smith, Forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen

Den siddende sundheds- og ældreminister skulle uden et flertal i Folketinget, og uden en indstilling fra en sundhedsmyndighed, på eget initiativ kunne placere en ny sygdom som samfundskritisk sygdom og dermed udløse en række vidtgående beføjelser til sig selv, herunder tvangsbeføjelser og nedlukninger.

Samfundskritisk sygdom skulle i henhold til forslaget forstås som en infektion, hvis udbredelse ville medføre eller risikere at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Forslaget fastholdt endvidere, at der heller ikke fremover skulle gives erstatning til de personer, der rammes af restriktioner.

Hvilken risiko, man tåler som samfund, er vel i sin kerne en politisk sag, men beslutninger om indgriben i befolkningens personlige frihed bør tages demokratisk og gennemsigtigt.

Der er behov for transparens, hvis man tyr til brug af tvang.

Tillid er en grundpræmis
En epidemilov kan godt indeholde visse muligheder for at indskrænke den personlige frihed, hvis samfundet trues på livet af en alvorlig smitsom sygdom, men under covid-19 har vi fra regeringen set en stor villighed til brug af magt, som slet ikke står i forhold til den aktuelle sygdomsbelastning eller covid-19-infektionens alvorlighed.

Det er fundamentalt afgørende, at man som læge ikke kan blive tvunget til brug af magt overfor en borger, og slet ikke hvis det er et pålæg, der kun kommer fra en minister uden parlamentarisk flertal. Sundhedsvæsenet lever af at have befolkningens tillid. Det er en grundpræmis.

Forslaget gav også mulighed for tvang, så eksempelvis beboere på et botilbud kunne få forbud om besøg i deres egen bolig, selvom deres helbred ikke var i fare.

I det nye forslag reduceredes Sundhedsstyrelsens magt generelt, så Sundhedsstyrelsen blot ville have ansvaret for at rådgive og vejlede myndigheder, institutioner og offentligheden generelt om sundhedsmæssige forhold i forbindelse med håndtering af smitsomme sygdomme.

Læs også

Forslag gik meget for langt
Måske kan fagligheden suppleres ved, at loven sikrer, at næste gang vi står med en ny epidemi, så skal der etableres et tværfagligt ekspertpanel til rådgivning af beslutningstagere og meget gerne med eksperter fra andet end statslige myndigheder og institutioner.

Styrelsen for Patientsikkerhed gøres ansvarlig for smitteopsporing og får en række beføjelser til brug af tvang, herunder at kunne tvangsundersøge, tvangsindlægge, tvangsisolere og tvangsbehandle en person, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Ja, der kan endda bruges fysisk fastholdelse, hvis en borger vægrer sig.

Forslaget gav også mulighed for at tvangsvaccinere udvalgte grupper og borgere forebyggende, og det er at gå endog meget for langt. I Danmark har vi god tradition for, at vaccinationer foregår frivilligt, og det bør vaccination mod covid-19 naturligvis også.

Kriser kalder på beslutninger, men ikke så hastigt, at der ikke efterlades tid til at samle viden og tænke sig om sammen med indsigtsfulde folk.

Lad os få en fremtidssikret epidemilov, der med afsæt i et klart sundhedsfagligt mandat lader politikerne beslutte, hvad der skal ske under en epidemi – gennemsigtigt og inden for lovens klare muligheder.

Dokumentation

Temadebat: Hvor ligger balancen mellem politik og faglighed i epidemiloven?

Danmark skal have en ny epidemilov.

De ændringer af den nuværende, der blev hastevedtaget i foråret, udløber nemlig 1. marts 2021, og derfor har regeringen sendt et udkast til en ny lov i offentlig høring.

Men udkastet kritiseres af partier fra begge sider af folketingssalen for, at den fastholder regeringens vidtgående magtbeføjelser uden at stille større krav til inddragelsen af Folketinget og de relevante sundhedsmyndigheder.

Nu spørger Altinget Sundhed i en ny debat, hvordan man sikrer balancen mellem sundhedsfaglighed og politik. Placerer regeringen med udspillet for stor en del af magten hos sig selv?

Hvad er vigtigt, når politikerne skal skrue en ny epidemilov sammen?

Er den gældende hastelov unødvendigt indgribende - eller har den sikret rammerne for den politiske styring gennem coronakrisen?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Else Smith

Speciallæge og bestyrelsesleder, Sex & Samfund
cand.med. (Aarhus Uni. 1982), ph.d. (1996), speciallæge i samfundsmedicin (1999)