Debat: Epidemiloven skal sætte rammer for erstatning til ramte virksomheder

DEBAT: Hvis den kommende epidemilov giver mulighed for at indskrænke retten til at udøve virksomhed, skal den også give mulighed for at give erstatning til de ramte, skriver formænd fra Danske Fysioterapeuter og Djøf. 

Af Tina Lambrecht og Henning Thiesen
Henholdsvis formand for Danske Fysioterapeuter og Djøf

Statsministeren har bebudet, at forslaget om en ny epidemilov er skudt til hjørne.

Udgangspunktet bliver nu i stedet, at partierne sætter sig sammen, ”og så starter vi forfra på at få lavet en epidemilov, som Folketingets partier kan se sig selv i”, som Mette Frederiksen udtrykte det.

Vi mener, det er en god ide at genbesøge lovarbejdet.

Der var efter vores mening tale om for vidtrækkende og ubalancerede beføjelser til sundhedsministeren, set fra en sundhedspolitisk, en erhvervspolitisk og en demokratisk betragtning.

Som mange andre i den danske organisationsverden læste vi med stor interesse regeringens forslag til ny epidemilov.

Med corona-epidemiens forløb in mente, er der ingen tvivl om, at der er behov for en tidssvarende lov, der kan sikre, at vi kommer sundhedsmæssigt forsvarligt igennem epidemier. Der er altså et problem, der skal løses. Men et nyt lovforslag må ikke mangle demokratisk legitimitet.

En opgave for Folketinget
Derfor mener vi helt klart, at regeringens ide om, at det skulle være op til sundhedsministeren at afgøre, om en epidemi er samfundskritisk – og dermed giver samme minister ret til meget vidtgående indgreb - nødvendigvis må tages af bordet i det fremtidige lovarbejde

Om en epidemi er samfundskritisk er både en sundhedsfaglig og en politisk vurdering. Derfor mener vi i Djøf og Danske Fysioterapeuter, at bør det være Folketinget, der – på et fagligt og sagligt oplyst grundlag – afgør, hvilke sygdomme, der skal klassificeres ”samfundskritiske”.

Det er afgørende for både demokratisk kontrol og for beslutningers legitimitet, at vores folkevalgte repræsentanter er med til at træffe beslutninger, der kan få så store konsekvenser for os alle sammen, som brugen af en epidemilovs bestemmelser kan have.

Kompensation tænkt ind
Et andet tema, som vi mener bør være i fokus i udarbejdelsen af et nyt lovforslag, er balancen mellem restriktioner og kompensationer.

Når en epidemi er erklæret samfundskritisk, giver det fornuftigt nok sundhedsministeren ret til vidtgående indskrænkninger i bevægelsesfriheden og adgangen til for eksempel erhvervslokaler, men i samme nu bør beslutninger om kompensation også være klart beskrevet.

Det er vigtigt at huske på, at når man indskrænker for eksempel praktiserende fysioterapeuters mulighed for at udøve deres erhverv, så tager man levebrødet ud af munden på dem og deres ansatte. Det kan være nødvendigt i en konkret sundhedskrise, men vi bør rimeligvis yde en erstatning til dem, der bliver pålagt at ofre deres virksomhed til fordel for fællesskabet.

Med andre ord: Hvis man i et nyt lovforslag giver mulighed for ekspropriation, skal forslaget også tage højde for, at man i praksis må forvente, at der i langt højere grad bliver tale om indskrænkninger af retten til at udøve sin virksomhed.

Derfor bør en epidemilov også give ministeren ret til for eksempel i samarbejde med Folketinget at fastsætte erstatninger, når der besluttes væsentlige indskrænkninger.

Bør indeholde tidsgrænse
Endelig er det et sundt princip, at tiltag, der er foretaget i en nødsituation, ikke per automatik kører videre.

En kommende lov bør derfor indeholde en tidsgrænse, hvorefter Folketinget skal tage stilling igen, hvis sundhedsministeren fortsat vurderer, at en sygdom er samfundskritisk. En sådan tidsgrænse kunne være seks måneder.

En analyse fra Djøfs Corona Task Force viser, at Danmark var væsentlig længere tid end de fleste andre lande i Europa om at løsne grebet om vores frihedsrettigheder efter forårets nedlukning af samfundet.

Der skal findes en holdbar balance mellem forsigtighedsprincippet og begrænsningerne i vores menneskerettigheder.

Samlet set er det afgørende, at en ny epidemilov giver de nødvendige muligheder for at sikre samfundet, men det er ikke i modsætning til en demokratisk proces.

Tværtimod så er det den demokratiske proces, der sikrer, at de nødvendige tiltag opfattes som legitime, og dermed sikrer borgere og virksomheders opbakning til de nødvendige restriktioner.

Forrige artikel Eva Secher: Gratis psykologhjælp er ikke en modsætning til bedre psykiatri Eva Secher: Gratis psykologhjælp er ikke en modsætning til bedre psykiatri Næste artikel Danske Patienter: Medicinråd skal lægge pres på producenter – ikke på patienter og klinikere Danske Patienter: Medicinråd skal lægge pres på producenter – ikke på patienter og klinikere