Karin Friis Bach: Fælles front om forebyggelse i sundhedsvæsenet

TEMADEBAT: Sundhedsvæsenet skal ikke kun behandle og kurere sygdom, det skal også have stærkere fokus på at forhindre sygdom og forværring af sygdom. Det kræver samarbejde mellem alle aktører, som har en aktie i folkesundheden, skriver Karin Friis Bach.

Af Karin Friis Bach (R)
Formand, Sundhedsudvalget i Danske Regioner

De seneste 10 år er der sket et kæmpe kvalitetsløft i hele sundhedsvæsenet. I regionerne har vi fokuseret på at øge kvaliteten, specialiseringen og produktiviteten på hospitalerne. På den måde har vi opnået store forbedringer for patienterne i form af for eksempel bedre overlevelse og et opgør med ventelister.

Men hvis vi skal imødegå de kommende års udfordringer, er det ikke nok at fortsætte af samme sti. Det er en kendsgerning, at der bliver flere mennesker med kroniske sygdomme, og mange vil være multisyge.

Det vil lægge et voldsomt pres på sundhedsvæsenet – og samfundet som hele.

Derfor skal vi se sundhedsvæsenets opgave i en større sammenhæng. Vi skal fortsat blive bedre til at behandle og kurere sygdom, men vi skal samtidig have et meget stærkere fokus på at forhindre sygdom og forværring af sygdom. Eller sagt på en anden måde: vi skal ændre fokus fra sygdom til sundhed.

Forebyggelse er en central del i kampen om at få mest sundhed for pengene
Vi ser, at der er behov for, at alle der har en aktie i folkesundheden, samarbejder om en fælles og slagkraftig forebyggelsesindsats. Sammen skal vi investere i fremtidens velfærd.

Når det gælder sundhedsvæsenets aktie i folkesundheden, kan vi sagtens styrke samarbejdet om forebyggelse indenfor de ansvarsområder og ekspertiser, som gælder i dag.

Vi ser for os, at fremtidens sundhedsvæsen tager udgangspunkt i en populationsbaseret tilgang, hvor alle parter i sundhedsvæsenet arbejder for at skabe mest mulig sundhed for pengene. Et helt centralt element i denne tilgang er fokus på forebyggelse.

Vi skal blive meget bedre til at se på specifikke grupper i befolkningen, som er i risiko for at udvikle sygdom. Vi skal skaffe viden og vurdere deres behov og ønsker. Og vi skal målrette indsatserne - sammen.

Og så skal vi se længere end til grænserne for sundhedsvæsenet, for skal der sammenhæng i indsatsen, så kræver det et helhedsorienteret blik på den enkelte, som både er forbruger, besøgende i sundhedsvæsenet, far, del af et lokalsamfund, ledig, fraskilt og medlem af den lokale fodboldklub.

Derfor er vi meget enige med Sundhedsstyrelsens enhedschef, Niels Sandø, i, at der er behov for en fælles, bred satsning på forebyggelse. I fremtiden vil vi ganske enkelt som samfund ikke have råd til kun at fokusere på sygdom og behandling, når behovet opstår.

Og det er heller ikke rimeligt overfor borgerne, at de skal blive til patienter, før vi hjælper dem. Vi skal fokusere mere på indsatser, der kan forebygge sygdom og behovet for dyre behandlinger på hospitalerne.

Det kræver en samlet indsats, hvor det enkelte menneskes samlede livssituation og behov er i centrum.

Nye tiltag skal sikre forebyggelse
I regionerne ønsker vi at løfte vores medansvar for, at flere undgår at blive ramt af sygdom, som kunne have været forebygget. Vi ønsker, at den viden og ekspertise, som er på sygehusene, også anvendes til opgaver inden for forebyggelse.

I den forbindelse er regionerne i gang med at tage skridt mod et populationsbaseret sundhedsvæsen. Alle regioner er for eksempel i gang med at udbrede internetbaseret psykologbehandling til borgere med let til moderat depression og angst.

Det er et godt eksempel på, hvordan man ved hjælp af teknologi kan skabe nye løsninger, der er tættere på borgerne, og som forebygger forværring af sygdom.

Alle regioner ønsker også at bidrage til, at flere henvises til de kommunale forebyggelsestilbud. Regionerne udvikler aktuelt metoder til, at alle relevante patienter på hospitalerne henvises til kommunale rygestop og alkoholafvænningstilbud.

Regionerne er også i gang med at udvikle et forebyggelseslaboratorium. Alle, der har en aktie i folkesundheden, inviteres til at udvikle og indgå partnerskaber. Det gælder kommuner, praktiserende læger, frivillige foreninger, erhvervsliv, idrætsforeninger, patientforeninger, borgere, dagligvarehandlen og flere endnu. 

Alle indsatser, der udvikles i laboratoriet, tager afsæt i viden fra de regionale sundhedsprofiler, og indsatser dokumenteres. Fokus vil være på samarbejdet om forebyggelse, og hvad der har effekt.

Blus på indsatsen
Alle regioner tilbyder desuden at rådgive de enkelte kommuner om deres population ud fra viden fra de netop lancerede sundhedsprofiler. Sundhedsprofilerne er et vigtigt redskab, der kan bruges til prioritere og planlægge forebyggelsesindsatsen i kommunerne og samfundet som hele.

Senest har Danske Regioner sammen med en række organisationer foreslået et nyt behandlingstilbud til børn og unge i landets kommuner med bistand fra den regionale psykiatri. Det er et tiltag, der skal forebygge, at mistrivsel ender med en indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien.

Alle indsatser er eksempler på, hvordan vi sammen kan forebygge, at tegn på sygdom udvikler sig til meget komplekse tilstande, der først og fremmest er omkostningsfuldt for den enkelte – men også for samfundet. Bedre forebyggelse er et vigtigt element i at skabe mest mulig sundhed for pengene og et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden. 

Jeg glæder mig til samarbejdet med alle øvrige parter i sundhedsvæsenet om for alvor at sætte blus på en stærk forebyggelsesindsats i Danmark.

Forrige artikel Tidligere regionstopfolk: Økonomiforhandlinger er startskud til valgkampen Tidligere regionstopfolk: Økonomiforhandlinger er startskud til valgkampen Næste artikel 3F: Hvorfor efterlades de kortuddannede på perronen? 3F: Hvorfor efterlades de kortuddannede på perronen?