Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christian Dubois

Center for personlig medicin hyrer chef fra Styrelsen for Patientsikkerhed

11. september 2020 kl. 10.00

Det er et nyt ansigt, der siden 1. september har stået i spidsen for sekretariatet i Nationalt Genom Center. 

Organisationen har nemlig hyret Christian Dubois som ny sekretariatsleder. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

"Efter fem år med dygtige kollegaer og mange spændende sager i Styrelsen for Patientsikkerhed har jeg været så heldig at få mulighed for at yde mit til et område, der bliver afgørende for udviklingen af ny og bedre behandling i vores sundhedsvæsen," skriver han i et opslag på Linkedin

Og det er et par erfarne hænder, som Nationalt Genom Center, der er en selvstændig organisation under Sundheds- og Ældreministeriet, har valgt til at styre sekretariatsarbejdet.

Christian Dubois har tidligere haft chefstillinger i både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, og han har ligeledes en fortid i Forsvarsministeriet og Folketingets EU-sekretariat.

Christian Dubois er uddannet jurist fra Københavns Universitet. 

Nationalt Genom Center arbejder for at understøtte, at læger og forskere ved hjælp af viden om patienters gener og sygdommes årsager kan udvikle skræddersyet behandling, såkaldt personlig medicin.

En af Nationalt Genom Centers primære opgaver er at udføre kortlægning af patienters genomer (arvemasse).

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026