Nyreforeningen har ansat Michael Buksti som ny direktør.
Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Michael Buksti er på nuværende tidspunkt kommunikationsdirektør i AP Pension. Han er derudover landsformand for Parkinsonforeningen, en post han dog forlader, så der ikke opstår interessekonflikter i forhold til den nye stilling hos Nyreforeningen.
Landsformand i Nyreforeningen glæder sig til samarbejdet med den kommende direktør.
"Værdimæssigt er der et godt match mellem Michael og foreningen, og jeg er sikker på, at vi får stor glæde af hans viden og erfaringer inden for både kommunikation, ledelse og drift af en patientforening," siger landsformand Jan Rishave i pressemeddelelsen.
Michael Buksti overtager direktørposten fra Sven Gerner Nielsen, der efter 10 år i stillingen går på pension.
Nyreforeningen er en patientforening og interesseorganisation for personer med nyre- og urinvejssyge, pårørende og donorer.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner




















