Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kim Brixen

Odense Universitetshospital ansætter ny oversygeplejerske

11. juni 2019 kl. 11.19

Ditte Naundrup Therkildsen har siden oktober 2018 været ansat som konstitueret oversygeplejerske på Odense Universitetshospital.

Men nu kan hun slette "konstitueret" fra sin titel, da hun 1. juli er ansat permanent som oversygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling X.

Det skriver Odense Universitetshospital til Altinget.

Ditte Naundrup Therkildsen har været ansat som udviklingssygeplejerske på hæmatologisk afdeling X de seneste ti år. Med sin nye stilling fortsætter hun arbejdet på afdelingen, som hun kender rigtig godt. 

"Jeg har lært Ditte at kende som en dygtig og kompetent leder. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi nu har fået ansat hende permanent som oversygeplejerske. Det var et stærkt ansøgerfelt, men der er ingen tvivl om, at Ditte er den helt rigtige," siger lægelig direktør på Odense Universitetshospital, Kim Torsten Brixen.

Ditte Naundrup Therkildsen ser også selv frem til at fortsætte samarbejdet med sine kollegaer og patienter.

"Det er en afdeling med et kæmpe potentiale, motivationen er høj, og det tværfaglige samarbejde er unikt. Jeg har stor respekt for det engagement, alle lægger for dagen, og den altid høje faglighed og særlige stemning, der er i afdelingen. Jeg er stolt over at være en del af en afdeling, hvor man altid har patienter og pårørende i første række, tager ansvar og tænker nyt og glæder mig derfor meget til det fortsatte samarbejde", siger Ditte Naundrup Therkildsen.

Ditte Naundrup Therkildsen er uddannet sygeplejerske på Sygeplejeskolen i Odense. Derudover har hun en master i humanistisk sundhedsvidenskab. 

Hun er tidligere formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026