Overlæge: DR svigter mennesker med depression

DEBAT: DR-dokumentaren "De raske syge", som satte fokus på depressionsdiagnosen, var præget af manglende journalistisk research og helt forkerte præmisser. DR er dermed med til at stigmatisere psykisk syge, mener Poul Videbech, professor og overlæge i psykiatri.

Af Poul Videbech
Professor og overlæge på Center på Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Glostrup

Danmarks Radio er ligesom så mange andre bekymret for den tilsyneladende stigning i mennesker med depression, angst og stress. Ganske vist har antallet af mennesker, der hævede recept på antidepressiv medicin, været jævnt faldende de seneste seks år, men alligevel er det bestemt en problematik, der er værd at lave en udsendelse om.

Er der en reel stigning i antallet af mennesker med depression og angst, eller er barren sænket så lavt, at flere mennesker kunstigt kaldes deprimerede, selvom de i virkeligheden har en naturlig reaktion på problemer og belastninger i deres tilværelse? Svaret er sandsynligvis ja til begge spørgsmål, men sagen er kompliceret og kræver bestemt en nøjere undersøgelse.

Skema blev anvendt forkert
DR tog emnet op i en udsendelse 25. august 2016, men desværre blev dette vigtige problem grebet an på en meget useriøs måde. Man udleverede et depressionsspørgeskema kaldet MDI til 100 unge mennesker, som så skulle svare på ti spørgsmål om deres psykiske tilstand de seneste to uger. Flere af disse unge havde oplevet forskellige større og mindre hændelser i deres liv: for eksempel var en blevet far, en var blevet svigtet af sin kæreste, og en havde for nyligt haft influenza og blev på denne måde udnævnt til at være deprimerede, fordi de var trætte, ukoncentrerede og triste.

En efterfølgende samtale med en psykiater viste dog heldigvis, at de ikke fejlede noget psykisk. Problemet i denne fremgangmåde er, at eksperter og sundhedsmyndigheder de seneste ti år har sagt, at man ikke må anvende MDI på den måde. De praktiserende læger, som jeg blandt andet har undervist på utallige kurser, lærer, at man kan bruge skemaet som baggrund for en nærmere samtale, men at man for at stille depressionsdiagnosen bør have mindst to grundige samtaler med patienten. Hvis ikke man gør det, vil man netop risikere at fejldiagnosticere mildere tilfælde samt andre lidelser som for eksempel angstlidelser til at være depression.

Faktisk er hele præmissen for programmet forkert, for der er selvfølgelig stor forskel på, om man undersøger tilfældigt udtagne unge, der føler sig raske, med et depressionsspørgeskema som MDI, eller om man bruger det samme skema på en gruppe af mennesker, der opsøger deres egen læge, fordi de føler, de har psykiske problemer. Selvfølgelig vil det føles mærkeligt og endog krænkende at få en depressionsdiagnose trukket ned over hovedet, hvis man selv føler sig rask. Det er nemt at forstå.

DR anvender altså redskabet MDI forkert og harcelerer derefter over, at det måler forkert! Det mest ærgerlige er, at man let ville kunne have opsøgt præcis viden om depressionsdiagnostik med en smule journalistisk research.

DR skulle have læst vejledninger
Der er mindst tre problemer i dette kreative tiltag. For det første må det være meget ubehageligt for de mennesker, der vitterligt lider af en depression, at se den sygdom, som måske truer med at ødelægge deres parforhold og medføre fyring fra arbejdet på grund af for mange sygedage, udsat for den slags tivolisering. Man skal huske på, at det er indbygget i en depression, at man føler sig som et usselt menneske, og når DR fortæller, at man slet ikke kan stole på den praktiserende læges evner til at stille diagnosen, må man jo tænke, at måske fejler man slet ikke noget, men vitterligt er en ussel person, der bare burde tage sig sammen. Tilsvarende i forholdet til de pårørende. DR bidrager på den måde til stigmatiseringen af psykisk syge.

Et andet stort problem ved udsendelsen er, at DR underforstår, at hvis man har en depression ifølge MDI, så skal man have antidepressiv medicin. Men her kunne man igen med fordel have læst de vejledninger, som for eksempel Sundhedsstyrelsen og andre eksperter over hele verden har udsendt de sidste ti år. Af dem fremgår det, at lette depressioner slet ikke skal behandles. Hverken med medicin eller psykoterapi! Og det er netop de lette depressioner, der kan forveksles med sorgreaktioner eller andre belastningsreaktioner. Men det er klart, at for DR er historien bedre, hvis man kan sige, at de praktiserende læger ikke kan skelne kærestesorg fra depression og i det hele taget behandler begge dele med antidepressiv medicin, fordi de er i lommen på medicinindustrien.

Det tredje store problem ved udsendelsen er, at den potentielt er dybt reaktionær og skadelig for vores sundhed. Hvorfor nu det? Jo, for hvis verdenssundhedsorganisationen WHO har ret i deres rapporter, der viser, at depression er et stigende problem – rapporter, der støttes af amerikansk, svensk og dansk forskning, må man jo spørge sig selv, hvad årsagen er til dette foruroligende fænomen snarere end at benægte det.

Hvad er årsagerne til depression?
Amerikanske undersøgelser viser, at gennemsnitsalderen for, hvornår man får sin første depression, har været jævnt faldende fra 30-40 år i 1950'erne til omkring 20 år i dag. Det vil sige, at mennesker er yngre og yngre, når de for første gang bliver deprimerede. Det er da foruroligende. Men hvad er årsagerne til dette?

Skyldes det vores moderne kost? For eksempel ved vi at forsøgsdyr, der spiser en meget fed kost udvikler symptomer, der ligner depression hos mennesket. Vi ved, at fed kost ændrer vores tarmflora, og det kan igen påvirke hjernens funktion og formentligt give symptomer, der ligner depression. Det udforskes intenst i dag over hele verden. Eller skyldes de øgede problemer med angst og depression, at vi stresser vores unge alt for voldsomt i uddannelsessystemet, sådan som en sociolog for nylig påpegede? Skyldes det de tungmetaller eller fluorerede stoffer, vi udsættes for i miljøet, som angriber centralnervesystemet og virker hormonforstyrrende?

Vi ved det ikke, men perspektiverne er skræmmende. Det store spørgsmål efter DR's udsendelse må være, hvorfor DR slet ikke interesserer sig for disse spørgsmål, men i stedet skøjter hen over de reelle problemer og anvender spørgeskemaer stik imod alle vejledninger? Er det, fordi det er nemmere at skyde på de praktiserende læger end at lave ordentligt journalistisk research?

Glemmer problematikken med underdiagnosticering
Selvfølgelig vil der være mennesker, der ønsker en depressionsdiagnose og en sygemelding frem for at ændre en utålelig hverdag. Selvfølgelig vil der være læger, der anvender MDI forkert, eller som forveksler kærestesorg med depression. Læger er også mennesker, der kan lave fejl, og depressionsdiagnosen er meget svær at stille.

En række legemlige sygdomme kan faktisk også give symptomer, der kan forveksles med depression. Det er derfor, at det er vigtigt, at man taler med sin egen læge, hvis man føler, man har symptomer på depression, men de fleste mennesker med sorgreaktioner vil jo netop ikke opsøge lægen, fordi de godt selv ved, hvor skoen trykker. Dummere er danskerne altså heller ikke, DR!

Som udsendelsen fremfører, kan der være god grund til at være bekymret over om for mange udstyres med diagnosen let depression (men de skal som sagt slet ikke behandles). Udsendelsen er dog for unuanceret, fordi den slet ikke berører problemet med underdiagnosticering. En dansk undersøgelse viser således, at blandt mennesker med svær depression, som, alle eksperter er enige om, skal behandles med antidepressiv medicin og samtaler, er kun cirka halvdelen i behandling.

Underdiagnosticering er således et alvorligt problem. Udover den lidelse, det medfører, er det problematisk, fordi vi ved, at moderat til svær depression, der får lov at bestå i halve og hele år uden behandling, meget nemt bliver kronisk. Det betyder, at patienten ikke vil få det bedre trods psykoterapeutisk eller medicinsk behandling. Selv elektrochok vil ikke hjælpe. Dette sker i omkring 20-30 procent af tilfældene og er tragisk, fordi vi trods alt råder over behandlinger, som er effektive, hvis de anvendes tilstrækkeligt hurtigt. For eksempel er det vist i videnskabelige undersøgelser, at psykoterapi er effektivt og har en vis forebyggende effekt.

Yngre debutanter betyder flere depressioner
Desuden har undersøgelser vist, at har man først fået en depression, er risikoen for, at man får en ny, meget stor. Det betyder, at når vi ved, at depressioner debuterer tidligere og tidligere, vil der også være flere depressioner i befolkningen, simpelthen fordi vi lever længere. Den ændrede demografiske sammensætning af befolkningen med flere ældre vil også spille ind på en anden måde.

Blandt andet har forskning på min afdeling vist, at åreforkalkning, som jo tiltager med alderen, kan beskadige hjernen og medføre depressioner. Risikoen for åreforkalkning øges jo af en række livsstilsfaktorer, hvor rygning og mangel på motion er vigtige. Specielt det sidste kan også give aflejring af fedt blandt de indre organer i bughulen, hvilket kan medføre en kronisk let betændelsestilstand, som kan disponere til depression. Dette er relativt ny viden, men selvfølgelig meget vigtigt også, fordi denne betændelsestilstand sandsynligvis kan øge risikoen for blodprop i hjertet og en række andre alvorlige sygdomme.

Der er således en række vigtige problemer, som DR kunne have taget op, når blandt andet WHO siger, at depression er et stigende problem, for eksempel: hvorfor er det sådan? Hvordan hænger det sammen med vores ydre miljø, stress, vores kost og levevis i det hele taget? I stedet undlod man ordentlig journalistisk research, brugte MDI forkert, skød på de praktiserende lægers brug af psykiatriske diagnoser og forsøgte at få dem til at ligne fjolser, der ikke kan kende kærestesorg fra depression. Frygteligt ærgerligt.

Forrige artikel Diabetesforeningen: Regionale diabetescentre er rettidig omhu Diabetesforeningen: Regionale diabetescentre er rettidig omhu Næste artikel AU-forskere: Lad sundhedsvæsenet tjene penge på ny medicin AU-forskere: Lad sundhedsvæsenet tjene penge på ny medicin
  • Anmeld

    Mikael Bjerrum

    Grundlaget for diagnoserne

    Relevante og grundige kommentarer. Det ville være fint, hvis der også kunne kommenteres på påstandene i DR programmet ang. diagnosticering af depression. Det hævdes at dette sker på baggrund af DSM fra USA og at de folk, der definerer symptomerne i vidt omfang er tilknyttet medicinalfirmaer, der producerer anti-depresiv medicin. Samt at symptomerne har forandret sig over de seneste år, således at flere bør have diagnosen depression i dag sammenlignet med tidligere.

  • Anmeld

    Sune Straszek

    Diagnostik (af DR)

    I Danmark anvendes WHO-kriterier, kaldet ICD-10 til at diagnosticere. MDI er et instrument baseret på ICD-10. Instrumentet er lavet helt efter hensigten, så det så vidt muligt ikke overser depression, men prisen er så flere "falske" med positive svar - det er ganske velkendt - det er så derfor lægen også taler med patienten...
    Jeg tænker desværre ikke at DR er, hvad det var en gang.

  • Anmeld

    Peter Vang · Blogger

    60-80% af alle med ADHD har depression

    Når vi I det danske samfund har valgt at børn, unge og voksne med ADHD, ikke må medicineres med den nødvendige medicin, ja så er det ikke så mærkeligt at så mange udvikler angst og depression, allerede fra barndommen af.

    I Danmark er blot 15% af alle med ADHD i nogen form for behandling, til gengæld dør der 10x flere af ADHD relaterede dødsårsager, end der dør i trafikken, om året.

Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.