Debat

Overlæge: Politikerne må sikre muligheden for den værdige død

DEBAT: Vejledningen om fravalg af genoplivning er blevet forbedret. Men borgere uden alvorlig sygdom kan ikke længere på forhånd fravælge hjertestopbehandling, skriver overlæge Ove Gaardboe.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) bør sikre, at borgere uden alvorlig sygdom på forhånd kan fravælge hjertestopbehandling, skriver overlæge Ove Gaardboe.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) bør sikre, at borgere uden alvorlig sygdom på forhånd kan fravælge hjertestopbehandling, skriver overlæge Ove Gaardboe. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ove Gaardboe
Overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Ejnar er 93 år og en glad og tilfreds beboer på sit plejehjem.

Han er frisk i hovedet, men ikke i resten af kroppen. Han fejler ikke noget rigtig alvorligt. Han er bare gammel og skrøbelig. Det er derfor, at han bor på plejehjem.

Da han flyttede ind på plejehjemmet, spurgte hjemmets leder på et tidspunkt meget respektfuldt, hvad der skulle ske, hvis han en dag blev alvorligt syg, eller hvis han pludseligt faldt om og var død.

Alle har ret til en værdig død. Alle bør få stillet spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig?

Ove Gaardboe, Overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Ville han i givet fald gerne have maksimal behandling med sygehusindlæggelse? Og ville han ønske forsøg på genoplivning med hjertestarter og akutlæge, hvis hjertet pludselig stoppede?

Tilskynd syge til selv at tage stilling
Tidligere var man død, når hjertet holdt op med at slå. Nu hedder det, at man får hjertestop, og hjertestop er en tilstand, der i princippet kan behandles.

Resultatet af behandlingen er imidlertid bedre, jo yngre og raskere man var forud for hjertestoppet – og jo hurtigere og mere professionel behandling man får.

Er man gammel og skrøbelig, eller lider man af en eller flere kroniske sygdomme, er resultatet af behandlingen sjældent særlig godt.

Hvis man tilbydes "genoplivning," vil de fleste sige ja tak – de fleste af os vil jo gerne være raske og i live. Men hvis samtalen er en reel drøftelse af hjertestopbehandling, vil mange fravælge det.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at de ældste og de mest syge tilskyndes til selv at tage stilling til, hvad der er vigtigst, når døden kommer tæt på.

Samtaler skaber klarhed
Ejnars datter var med til indflytningssamtalen, og hun blev lidt urolig over, at emnet blev taget op – men det gjorde Ejnar ikke.

Ejnar havde faktisk regnet med, at man var sikret mod den slags "narrestreger," når man flyttede på plejehjem.

Hvis han fik en sygdom, som man nemt kunne behandle, og hvor indlæggelse kunne hjælpe, var det okay – men han ønskede ingen (usikker) livsforlængende behandling, og den dér hjertestarter stod hans navn altså ikke på.

Hvis Ejnar "vågnede en morgen og var død", skulle de ansatte på plejehjemmet forholde sig i ro og ringe efter familien. Kunne døden forudses, skulle de selvfølgelig ringe i god tid.

Efter den samtale fik de en god snak i familien – og bagefter med Ejnars læge, som noterede i sin og plejehjemmets journal, at hvis Ejnars hjerte holdt op med at slå, skulle han have lov at være død.

Og hvis Ejnar blev syg, skulle situationen vurderes konkret med udgangspunkt i, hvilket behandlingsniveau Ejnar på det tidspunkt måtte ønske.

Læs også

Flere forudsætninger
Så, ja, selvfølgelig kan man dø værdigt på et plejehjem. Forudsætningerne er 'bare':

At man på plejehjemmet er klar til at tage disse vigtige samtaler med beboerne. Det kræver gode rutiner og retningslinjer.

At personalet bakkes op af ledelse og kollegaer, når samtalerne sker – planlagt eller som en del af samværet med beboeren.

At der er styr på juraen, så hele personalegruppen er trygge ved deres egen rolle og ansvar.

At der er et godt samarbejde med beboernes læger, som skal sikre, at beslutningerne skrives ind i beboerens journal – først da er de forpligtende for personalet.

At der er et godt samarbejde med de pårørende, så der ikke opstår for store forskelle i holdningerne til behandling.

Politikerne må sikre mulighed for værdig død
Mange tror, at det nye behandlingstestamente giver Ejnar mulighed for at fravælge genoplivning.

Men behandlingstestamentet gælder først, når man er varigt inhabil – og altså ikke, hvis Ejnar pludselig falder om og er død eller findes livløs i sin seng.

Vejledningen om fravalg af genoplivning blev forbedret i 2019 – men på ét punkt skete en forringelse. Hverken Ejnar eller andre i samme situation kan længere på forhånd fravælge hjertestopbehandling, hvis man ikke lider af en alvorlig sygdom. Det er ikke nok at være gammel og skrøbelig og bo på et plejehjem.

Det må sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og sundhedsordførerne se at få ændret – også selvom der er lidt coronatravlt.

I regi af Fremfærd Sundhed og Ældre arrangerer KL, DSR, FOA og Dansk Selskab for Patientsikkerhed her i efteråret en række virtuelle konferencer i kommunerne med fokus på den værdige død i kommunernes ældreområder

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, KL, Danske Regioner, Lægeforeningen, DSR, FOA, Ældre Sagen og Styrelsen for Patientsikkerhed fortsætter samarbejdet om 'Klar til samtalen'

vores hjemmeside har vi samlet materialer og erfaringer fra sygehuse og kommuner, der har arbejdet med at tage samtalen – i god tid.

Alle har ret til en værdig død. Alle bør få stillet spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig?

Dokumentation

Temadebat: Overbehandler vi svækkede og døende patienter?

Usikkerhed om etik og sundhedsjura og forskellige normer for behandling af svækkede ældre eller terminale patienter har i mange år fyldt på sygehuse, plejecentre og i den kommunale hjemmepleje.

Politikerne har forsøgt at skabe klarhed om regler og retningslinjer. Først med loven om behandlingstestamente og siden med forslaget om "nej tak til genoplivning" i kølvandet på nye vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Altinget giver ordet til aktører, som i en temadebat vil give deres svar på, om vi har de rette regler og rammer for arbejdet med svækkede patienter.

Behandler og genopliver vi for meget? Er selvbestemmelsen sikret under de nuværende regler? Risikerer politikerne at erstatte etik og faglige skøn med firkantet jura i ønsket om at sikre en værdig død? Hvilke dilemmaer oplever sundhedspersonalet i dag – og kan de overhovedet løses?

Her er aktørerne:
  • Anna Wilroth, seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen
  • Anne Bendix Andersen, formand, Sygeplejeetisk Råd
  • Anne-Marie Axø Gerdes, formand, Etisk Råd
  • Anni Pilgaard, førstenæstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Bolette Friderichsen, næstformand, Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
  • Hanne Irene Jensen, lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt
  • Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse
  • Inge Jekes, formand, Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne
  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
  • Kristoffer Marså, overlæge i lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Lisa Seest Nielsen, funktionsansvarlig overlæge, Intensiv Afdeling, Sygehus Lillebælt, og formand, Klinisk Etisk Udvalg
  • Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet
  • Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter
  • Rune Lynge Rasmussen, paramediciner og formand, Reddernes Fagforening
  • Solvejg Henneberg Pedersen, specialeansvarlig overlæge, Geriatrisk Sektion, Holbæk Sygehus
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ove Gaardboe

Overlæge, selvstændig konsulent
cand.med. (Aarhus Uni. 1981)