Patientforeninger: Danske kræftpatienter får nej til behandling, som vores naboer siger ja til

Lægen læner sig frem over skrivebordet, mens efterårssolen falder ind gennem vinduet. "Der findes en ny behandling," siger han. "Den virker bedre, har færre bivirkninger og er godkendt i Sverige, Norge og Tyskland."

Et håb tændes i patientens blik. "Men…" fortsætter lægen. "Den er ikke godkendt i Danmark. Medicinrådet har sagt nej."

Patienten ser på ham. "Hvorfor ikke? Hvis den virker?"

Det er spørgsmål, som mange danske patienter stiller. For samtalen gentager sig – igen og igen – når læger må sige, at den bedste behandling findes. Bare ikke i Danmark.

Som afdelingslæge Niels Fristrup fra Aarhus Universitetshospital formulerer det: "Det er frustrerende at sidde med en viden om, at der findes effektive og sikre behandlinger, som danskere ville kunne få gavn af, hvis bare de var født på den anden side af Øresund."

Tallene bag samtalen

Det er ikke et enkelt tilfælde. Danmark ligger på en niendeplads i Europa, når det gælder adgang til nye, innovative lægemidler.

Ser vi kun på lægemidler, der er fuldt tilgængelige for alle relevante patientgrupper, falder vi til en 15. plads – under det europæiske gennemsnit. Blandt vores nordiske naboer er vi nummer tre.

Sverige og Norge anbefaler 59 og 57 ud af de 73 lægemidler, der er vurderet i de tre lande i perioden januar 2021 til august 2024. Danmark anbefaler kun 51.

Danmark er ikke blandt de lande, der hurtigst ibrugtager nye lægemidler med dokumenteret mereffekt.

Anja Skjoldborg Hansen, Carsten Levin m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Medicinrådet har kun godkendt 60 procent af de 173 nye lægemidler, der fik europæisk markedsføringstilladelse mellem 2020 og 2023. Og selv blandt disse 60 procent er adgangen ofte begrænset – klausuleret eller kun for udvalgte patientgrupper.

Nogle patienter vælger at rejse til Sverige eller Tyskland for behandling – fordi de har råd, kan tage lån i huset eller indsamle penge til behandlingen på sociale medier. Andre må opgive håbet, hvilket skaber massiv ulighed. Og midt i det hele står læger, der må forholde deres patienter viden, de ikke kan handle på.

Irrationel dobbeltgodkendelse

Paradokset er, at lægemidlerne allerede er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA, der har gennemgået nøjagtig de samme effekt- og sikkerhedsdata, som Medicinrådet bruger måneder – ofte over et år – på at gennemgå igen.

Denne dobbelte godkendelsesprocedure er ikke bare tidsspilde. Den skaber usikkerhed og ulighed, hvor nogle søger til udlandet eller privathospitaler. Og den placerer lægerne i en umulig situation, hvor deres faglige kompetence fortæller dem, hvad der er bedste behandling – men systemet forbyder dem at tilbyde den til patienterne.