Mette Friis
Christian Sophus Ehlers
Sisse FiskerSmilfonden vælger nye bestyrelsesmedlemmer
Den velgørende forening Smilfonden har ved en generalforsamling 24. april udnævnt to nye bestyrelsesmedlemmer.
Det bliver centervicedirektør i Juliane Marie Centret Mette Friis og konsulent Christian Ehlers.
Det oplyser Smilfonden i en pressemeddelelse.
Smilfonden, der blev grundlagt i 2014, er en velgørende forening, der støtter alvorligt og kronisk syge børn og deres familier.
Mette Friis er uddannet sygeplejerske, og har i sit arbejde på Juliane Marie Centret fået kendskab til Smilfondens arbejde:
"De er typisk til kontrol en halv time hos læge og sygeplejerske. Resten af tiden opholder de sig i Smilet, Smilfondens kreative værksted. Det viser, at rutiner og ritualer giver tryghed for barnet eller den unge," udtaler Mette Friis.
Christian Ehlers rådgiver organisationer med fundraising og rekruttering af medlemmer, og er selvstændig konsulent. Han har tidligere siddet i bestyrelsen i Transparency International Danmark.
"Jeg er superglad for, at to så stærke profiler har valgt at blive en del af bestyrelsen. Selvom vi er kommet langt på 10 år, betyder det meget med tilkendegivelser som disse. Det viser, at der i dén grad er brug for os," udtaler Smilfondens stifter og bestyrelsesformand, Sisse Fisker.
De to nye medlemmer erstatter Vibeke Brix Christensen og Laura Vilsbæk i Smilfondens bestyrelse.
Omtalte personer

Mette Friis
Centervicedirektør, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, bestyrelsesmedlem, Smilfonden

Christian Sophus Ehlers
Konsulent, medlemsrekruttering & privatfundraising, bestyrelsesmedlem, Smilfonden

Sisse Fisker
Professionelt bestyrelsesmedlem (i syv virksomheder), stifter og æresmedlem, Smilfonden, bestyrelsesmedlem, Sol & Strand Fonden, Vesterhavscaminoen, Clevercoffee, Royal Stage, Trefadder, Ditfinanshus.), kommunikationsrådgiver, iværksætter, Piemontecaminoen
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner

















