Sygehusdirektører vil løse problemet med inhabile læger i Medicinrådet

STRID: Sygehusdirektørerne fra blandt andet Sygehus Lillebælt og OUH vil løse krisen med Medicinrådets skærpede habilitetskrav i fagudvalgene. Det skal fremover være sygehusene og ikke industrien, der betaler lægernes kongresture.   

I fremtiden skal sygehusene finansiere sygehuslægers deltagelse i de faglige lægekongresser. Det skal ikke længere være lægemiddelindustrien. Sådan lyder det fra to sygehusdirektørerne, Mads Koch Hansen og Kim Brixen, fra henholdsvis Sygehus Lillebælt og OUH.

Problematikken er blevet højaktuel, da det nye Medicinråd har strammet habilitetsreglerne i forhold de eksisterende prioriteringsorganer KRIS OG RADS. Stramningen har betydet, at mange specialister ikke kan rådgive Medicinrådet i de såkaldte fagudvalg. Disse fagudvalg skal Medicinrådet nedsætte alt efter hvilken type medicin, der skal vurderes. Sagen er spidset til, efter at gigtlægerne samlet set har afvist at deltage i Medicinrådets arbejde på grund af de skærpede habilitetsregler.

Men sagen kan løses, uden at man behøver at gå til politikerne på Christiansborg eller i regionerne, mener Mads Koch Hansen.

”Vores specialister skal have mulighed for at komme på lægefaglige kongresser, men vi vil også gerne have, de deltager i Medicinrådets arbejde. Derfor må sygehusene finansiere medarbejdernes deltagelse,” siger Mads Koch Hansen, der støtter de skærpede regler, som Medicinrådet har indført.

Måske en gradvis løsning
Kim Brixen er enig med Mads Koch Hansen.

”Det er vigtigt for os, at vores fagpersoner kan erklæres habile, så de kan rådgive myndighederne. Og vi er enige i den linje Medicinrådet har lagt. Så jeg tror, vi finder en vej til selv at finansiere udgifterne til lægernes deltagelse i lægekongresser. Hvis ikke på én gang, så gradvist,” siger Kim Brixen.

Selv om sygehusene har pressede budgetter, så vurderer Kim Brixen og Mads Koch Hansen, at de enkelte sygehuses budgetter, der ofte er på flere milliarder, godt kan rumme denne ekstra udgift.

”Jeg vurderer allerede nu, at udgiften er håndterbar. Det skal være den enkelte sygehusafdeling, som skal prioritere, hvilke kongresser lægerne skal på,” siger Mads Koch Hansen. Han varsler samtidig en strammere styring med, hvilke kongresser lægerne tager på.

”Sygehuslægernes deltagelse på kongresser har været et slags tag-selv-bord. Fremover bør de enkelte afdelingsledelser sammen med de ansatte prioritere, hvilke kongresser de enkelte læger skal på. Så man er sikker på, at lægerne kommer til de fagligt set mest relevante konferencer.”

Vicedirektør: For mange kongresser
Vicedirektør på Holbæk Sygehus, Knut Borch-Johnsen, mener, at regionerne eller sygehusene må sikre pengene.

”Det er vigtigt, at sygehusene eller regionerne påtager sig ansvaret for lægernes efteruddannelse. Efteruddannelse er meget mere end internationale kongresser. Der skal være en kritisk vurdering af, hvem skal afsted og hvornår,” siger Knut Borch-Johnsen. Han og andre sygehusdirektører mener, at lægernes kongresbesøg har taget overhånd.
”Det vil i langt de fleste tilfælde ikke give mening, at en læge tager til flere kongresser årligt. Så hurtigt flytter videnskaben sig ikke,” siger Knut Borch-Jonsen. Han mener, at der bliver brugt for mange lægetimer på kongresser, der kunne have været brugt på patienterne eller til mere presserende efteruddannelse.

LVS: De store hospitaler skal også betale
Formanden for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, har i forbindelse med debatten om de skærpede regler i Medicinrådet efterspurgt, at regionerne sikrer finansieringen af lægernes efteruddannelse.

Han er glad for sygehusdirektørernes melding om, at de vil finde penge til lægernes kongresbesøg og anden efteruddannelse, der forhindrer adgangen til Medicinrådets fagudvalg.  
”Vi har hele tiden peget på, det bør være en offentlig opgave at finansiere lægernes efteruddannelse,” siger Henrik Ullum. Han peger dog på, at det er vigtigt, at de andre forskningstunge universitetshospitaler i København, Aarhus og Aalborg erklærer sig klar til at betale for lægernes deltagelse i kongresser.

”Udgifterne kan være markant højere på universitetshospitalerne. Derfor er det vigtigt, at vi også er sikre på, at de forpligter sig til at betale for lægernes efteruddannelse,” siger Henrik Ullum.

Uddannelse er andet end kongresser
I forhold til en strammere styring af lægernes deltagelse i videnskabelige kongresser erkender Henrik Ullum, at ikke alle lægekongresser er nødvendige. Men efteruddannelse af andet end lægekongresser, understreger han.

”Det er ikke kun lægekongresser, vi har fokus på. Det er efteruddannelse generelt. Nogle kongresser vil være nødvendige at deltage i. Andre kan man nok klare sig fint uden. Man skal bare gøre sig klart, at deltagelse i kongresrejser ud over det faglige indhold også er netværk med kolleger uden for Danmark. Det er også vigtigt for den lægefaglige standard i Danmark. Vi er jo et lille land,” siger Henrik Ullum.

Forrige artikel PLO og regioner forsøger at lande overenskomst inden sommerferien PLO og regioner forsøger at lande overenskomst inden sommerferien Næste artikel Regeringen: Sammenligning af kommuner skal sikre billigere velfærd Regeringen: Sammenligning af kommuner skal sikre billigere velfærd
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.