Sygeplejeetisk Råd: Kategoriseringen af svækkede og terminale ældre undrer os

DEBAT: Patienter betegnes som "svækkede ældre" og "terminale ældre", uden at der nødvendigvis er sammenhæng mellem de to grupper, mener Sygeplejeetisk Råd.

Af Lisbeth Aaskov Falch, Kirstine Rosendal og Anne Bendix Andersen
Sygeplejersker og medlemmer af Sygeplejeetisk Råd

Når vi taler over- og underbehandling, handler det vel som udgangspunkt for de sundhedsprofessionelle om at støtte og styrke den enkelte patients handlemåder og handlekapacitet, så den enkelte bliver i stand til at mestre sin situation i overensstemmelse med egen forståelse af sygdom, lidelse og det gode liv eller den gode sidste tid.

Det formål må nødvendigvis også omfatte "svækkede ældre" eller "terminale ældre", som er afsættet for Altingets temadebat. Det er i den sammenhæng interessant, at temadebatten i forhold til overbehandling ser ud til at fokusere særligt på den gruppe af patienter, der betegnes som "svækkede ældre" og "terminale ældre", uden at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem disse to grupper.

Vi undres over denne type af kategorisering. Vi mener, at det kan være problematisk at bruge et begreb som svækket. For hvad vil det sige at være svækket, og hvem definerer, hvornår man er svækket?

Vi mener, at det er en nødvendig diskussion at tydeliggøre og afklare, hvad der menes, når der tales om "svækkede ældre". Ellers er der risiko for, at der bliver tale om, at nogle borgere vil havne i en sådan kategori, uden at det er tydeligt hvorfor.

Kategorisering skaber a- og b-hold
De svækkede ældre er ifølge Sundhedsstyrelsen kendetegnet ved svær sygdom, flere samtidige sygdomme, nedsat fysisk og/eller kognitivt funktionsniveau, begrænset egenomsorgskapacitet og  multimedicinering.

En sådan kategorisering begrundes ofte med, at det er nødvendigt at prioritere, men det kan også siges at medvirke til, at netop denne gruppe med sundhedsvæsenets indretning i dag er blevet til en slags "b-patienter", som for enhver pris skal holdes i kommunalt regi, mens sygehusene er for de typisk yngre specialiserede "a-patienter".

Der ses således en tendens til, at de svækkede ældre med strukturreformens indførelse i 2007 skal forblive i kommunale tilbud. Begrundelserne er, at de svækkede ældre har behov for trygge og hjemlige rammer, hvilket til dels er rigtigt, idet deres reducerede reservekapacitet gør dem mindre i stand til at klare mange miljøskift.

Men samtidig skal de vel ikke stilles dårligere pleje- og behandlingsmæssigt end andre patienter, som tilbydes andre og flere behandlingsmuligheder i sygehusregi. Så spørgsmålet i forhold til overbehandling handler vel snarere om at tilbyde pleje og behandling, som kan bidrage til indenfor de tilstedeværende rammer og vilkår at understøtte den enkelte svækkede ældre på en måde, som er i tråd med dennes forestilling om det gode liv eller den gode sidste tid?

Skal forholde sig kritisk
Forskellige patienter har forskelligt levede liv og heraf forskellige forestillinger om det gode liv, alderdom og den gode sidste tid, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis er den samme behandling indenfor sundhedsvæsens mulige tilbud.

Fælles for alle de svækkede ældre er derimod, at de ligesom alle andre patienter også skal have tilbud om at modtage behandling på sygehuset, såfremt at de har behov for det. Er denne fokusering på svækkede ældre i forhold til overbehandling snarere udtryk for en politisk agenda, som handler om prioriteringer?

Svækkelse kan sidestilles med skrøbelighed, som er et andet begreb, som ligeledes anvendes om de ældre. Ifølge Steinar Barstad fra Center for Omsorgsforskning i Norge er netop skrøbelighed blevet et greb i den politiske prioritering, som bruges som legitimation for, at de ældre fortrinsvis skal forblive i kommunale tilbud i stedet for at blive indlagt.

Det rejser ifølge Steinar Barstad spørgsmålet om, at "skrøbelige ældre ikke skal have ret til samme medicinske specialisttilbud som yngre skrøbelige, når de trænger til det allermest?".

Man må derfor også forholde sig kritisk til, om debatten om ældre, svækkede og overbehandling skal ses som et udtryk for en skjult prioritering, der vil kunne medvirke til en øget ulighed i adgangen til den pleje og behandling, som den enkelte har behov for.

Forrige artikel Professionshøjskole: Ældreplejens problemer handler også om manglende uddannelse Professionshøjskole: Ældreplejens problemer handler også om manglende uddannelse Næste artikel Danske Seniorer: Ældre vil ikke på plejecentre Danske Seniorer: Ældre vil ikke på plejecentre