Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder

Hold øje med energipolitikken

Økonomien er en anden central begrænsning. Ungarn står midt i en leveomkostningskrise, og behovet for investeringer i velfærd har været et afgørende tema for vælgerne. Her spiller energipolitikken en nøglerolle.

Selv om Ungarn har verdens højeste andel af solelektricitet, er landet fortsat stærkt afhængigt af fossile brændsler, som udgør omkring 65 procent af energiforbruget – svarende til EU's gennemsnit.

Ungarn er derfor udsat for de udsving i prisen på olie og gas, som vi har set de seneste år som følge af Ruslands invasion af Ukraine og senest krigen i Iran.

Afhængigheden kan være med til at forklare Orbáns vedvarende modstand mod energisanktioner mod Rusland. Ungarn importerer i dag mere russisk olie end før invasionen.

Et regeringsskifte ændrer ikke denne strukturelle afhængighed fra den ene dag til den anden. Når Magyar skal genoprette økonomien, vil spørgsmålet om adgang til energi – herunder fra Rusland – derfor uundgåeligt spille en central rolle.

Det bringer ham på kollisionskurs med EU's ambition om at udfase importen af russisk energi.

Begejstringen over et politisk skifte må ikke føre til forhastede beslutninger.

Ditte Maria Brasso Sørensen og Alfred Arnborg
Hhv. vicedirektør og analytiker, Tænketanken Europa

Det er EU's linje, at import af russisk energi skal ophøre – og man er gået forrest med et forbud mod import af russisk naturgas, hvilket også omfatter Ungarn.

Kommissionen har dog udskudt dets forslag om et fuldstændigt forbud af import af russisk olie grundet den nuværende energikrise. (Ungarn og Slovakiet er de eneste EU-lande, som stadig har lov til at købe russisk olie).

Selvom et eventuelt stop for den tilbageværende import af russisk olie ikke vil betyde det store for forbrugerpriserne – heller ikke i Ungarn – vil de ungarske energiselskaber miste profit og derved de skatteindtægter, som Ungarn genererer ved at være mellemmand mellem billig russiske olie og EU's indre marked. Samtidig er dele af den ungarske infrastruktur stadig tilpasset russisk olie.

Derfor er det sandsynligt, at Ungarn – også under Magyar – vil forblive skeptisk over for yderligere energisanktioner og med al sandsynlighed vil være imod et europæisk forbud fra 2028 mod import af russisk olie og uran, som Kommissionen gerne vil.

Erfaringer fra Polen

Endelig er der den politiske arv efter Orbán. Genem 16 år ved magten har Orbán konsolideret sin indflydelse gennem udnævnelser og institutionelle ændringer, der har svækket retsstaten.

Det efterlader Magyar med en omfattende og langsigtet opgave: At genopbygge tillid, bekæmpe korruption og styrke de demokratiske institutioner.

Erfaringerne fra Polen efter Donald Tusks valgsejr i 2023 viser, hvor vanskeligt og tidskrævende det er at rulle sådanne forandringer tilbage.

Dét, at Magyar sikrede sig et superflertal i det ungarske parlament, giver forhåbninger om, at han vil have den nødvendige magt til at få Ungarn tilbage på sporet, men selv med et superflertal i ryggen tager den slags tid.

Derfor bør EU også holde fast i sine krav om reformer og respekt for retsstatsprincipper, før tilbageholdte EU-midler frigives. Begejstringen over et politisk skifte må ikke føre til forhastede beslutninger.

Magyars valgsejr giver grund til optimisme – især for et EU, der ønsker større sammenhold i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Men håbet bør ledsages af realisme.

Ellers risikerer forventningerne hurtigt at blive til skuffelser.