Anmeldelse af 

Torben Mogensen om Jes Olesens debatbog: Gammel vin på gammel flaske

ANMELDELSE: Jes Olesen skulle have skrevet sin selvbiografi i stedet for en debatbog med den sædvanlige kritik af sundhedsvæsenet. For Olesens løsninger på sektorens problemer er uigennemførlige og helt forkerte, skriver professor Torben Mogensen.

LIGEVÆRD Jes Olesen foreslår at afskaffe den delte ledelse, men den delte ledelse er netop med til at sikre ligeværdighed mellem læger og sygeplejersker, skriver Torben Mogensen. 
LIGEVÆRD Jes Olesen foreslår at afskaffe den delte ledelse, men den delte ledelse er netop med til at sikre ligeværdighed mellem læger og sygeplejersker, skriver Torben Mogensen. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

 

Torben MogensenAf Torben Mogensen
Professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina

Titlen på Jes Olesens nye bog må siges at være temmelig ambitiøs. En snuptagsløsning på sundhedsvæsnets problemer. Men det vækker minder om det gamle ordsprog "På alle komplekse problemer findes en simpel løsning – den med garanti forkerte." For Jes Olesens forslag er simple, uigennemførlige og efter min menig forkerte.

Det har altid undret mig, at netop forskere, som kender betydningen af at kunne dokumentere sine resultater, er modstandere af det samme princip i det kliniske arbejde.

Torben Mogensen

Bogen er en lille smule skizofren, idet indledningen starter med en stor ros til vores sundhedsvæsen og dets mange kvaliteter, men herefter kommer 137 sider med angreb på sundhedsvæsnet.

Angrebspunkterne er de gammelkendte: yngre lægers arbejdstid, lægernes manglende indflydelse, for meget Djøf og så videre, og så videre. Dertil kommer Sundhedsplatformen, som også får et ordentligt hak i tuden med på vejen.

Heltene Juhl og Kehlet
Jes Olesen har dog også sine helte i sundhedsvæsnet. Her skal nævnes Erik Juhl og Henrik Kehlet. Erik Juhl for hans indsats som direktør i Hovedstadens Sygehusvæsen og Henrik Kehlet for udviklingen af ”fast track surgery” og kirurgiprojektet. Jeg kan kun give forfatteren ret. Det er to fyrtårne i sundhedsvæsnet. Erik Juhl får dog en ridse i lakken ifølge Olesen, idet han indførte akkreditering med det amerikanske system fra Joint Commision International.

Selv mener jeg, at akkrediteringen var en fremadskuende handling, men den faldt altså ikke i forfatterens smag. Det har altid undret mig, at netop forskere, som kender betydningen af at kunne dokumentere sine resultater, er modstandere af det samme princip i det kliniske arbejde.

Jeg er enig i, at Henrik Kehlets kirurgiprojekt var fremragende og bør genoptages, hellere i går end i dag. Herefter hører enigheden med forfatteren dog op på de fleste områder.

Den eneansvarlige overlæge
I rækken af løsningsforslag er afskaffelsen af den delte ledelse. Den ledende overlæge bliver herefter eneansvarlig. Jeg tror nok, de fleste ledende overlæger vil betakke sig for den løsning. Jeg ville i hvert fald. Netop den delte ledelse har været med til at indføre den ligeværdighed, der i Danmark er mellem læger og sygeplejersker, og som er så betydningsfuld. Hvordan forestiller forfatteren sig i øvrigt, at det skulle foregå i praksis?

Næste forslag er at ændre lægernes arbejdstid, så man arbejder sammenlagt i længere perioder og har længere afspadseringsperioder. Når man læser om arbejdsforholdene i England og USA, tror jeg ikke, yngre læger bider på den løsning. Hvis man er i tvivl, kan man læse den forhenværende engelske gynækolog Adam Kays bog This is going to hurt.

Derudover indeholder bogen de gammelkendte angreb på kvalitetsarbejde, dokumentation og administrativt ansatte. Her nævnes stigningen i Region Hovedstaden. Forfatteren glemmer, at stigningen blandt andet skyldes, at der blev flyttet administrativt personale fra hospitalerne til regionsgården. Men sådan er der så meget.

Forfatteren har ret i, at ændringer af praksis efter misbruget af forskningsmidler på Rigshospitalet og Penkowa-sagen på Københavns Universitet er ekstremt bøvlet, men svindel har desværre en høj pris i dagens politiske miljø. Det hjælper næppe på dét at nedlægge regionerne, som forfatteren foreslår.

Ordentlig dialog
Jeg synes, det er ærgerligt, at Jes Olesen ikke skrev sin egen biografi. Det ville have været interessant læsning. Han er et af de store fyrtårne i Danmark med stribevis af internationale tillidsposter og forskning i verdensklasse, og han skriver godt.

Denne bog er som gammel vin, der har ligget for længe. Det gælder både beskrivelsen af problemerne og løsningerne.

Men man kan ikke lade være med at tænke på, om en bog som denne ikke er et tegn på, at begavede medarbejdere ikke bliver hørt nok i dagligdagen. En ordentlig dialog mellem ledere og medarbejdere er vigtig for ikke at skabe utilfredshed og frustration.

Jes Olesen: "Det syge væsen – hvordan det kan helbredes". Udkommet på Saxo Publish.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jes Olesen

Overlæge, professor, neurologisk klinik, Rigshospitalet Glostrup
dr.med. (Københavns Uni. 1976), cand.med. (Københavns Uni. 1967)

Torben Mogensen

Formand, Lungeforeningen og Rådet for Lægemiddelovervågning, professor, Lanzhou University i Kina
cand.med. (1981), speciallæge i anæstesiologi (1991), dr.med. (1995), b.sc. i filosofi (2012)

0:000:00