Alternativet: Tiden er inde til at nytænke motorvejen og komme trængslen til livs

Bilosen alene koster hvert år hundredvis af danskere livet og gør endnu flere syge. Støjforureningen er dokumenteret skadelig for borgernes sundhed. Slitage af dæk er den største kilde til forurening af mikroplast.

Og utallige unikke naturområder er skåret over og ødelagt i takt med, at asfalten har bredt sig over stadigt større arealer, som så igen har skabt grundlaget for en bilpark, der nu tæller op imod 2,8 millioner personbiler. En ressourcetung og forurenende infrastruktur, der er med til at skubbe Danmarks forbrug ud over klodens grænser.

Motorvejene har fremmet en kultur, hvor hver borger nærmest er tvunget til at eje sin egen bil for at få hverdagen til at fungere

Christina Olumeko (ALT) og Bjørn Olsen
Hhv. MF'er og medlem, Alternativet

Endelig er bilismen som bekendt en af de største kilder til CO2-forurening.

Derfor er der behov for at tænke nyt, og det store spørgsmål er: Kan vi nytænke motorvejene, så de ikke gør folk syge og ødelægger miljøet, men i stedet bidrager mere positivt til samfundet? Eller sagt på en anden måde: Kan vi udvikle dem i stedet for at udvide dem?

Forestil dig, at vi stopper for anlæg af nye motorveje, og i stedet bruger kræfterne på at gøre de eksisterende veje miljøvenlige og ressourceeffektive.

Tiden er inde til at nytænke motorvejen.

Trafikale knudepunkter

I dag kan det være svært at benytte motorvejen, hvis man ikke ejer en bil. Bare det at komme til motorvejen kan være svært.

Borgere, der er bosat i byerne, starter ofte turen tværs gennem byen i bil for at kunne fortsætte på motorvejen, og motorvejen er således med til at skabe trængsel i byerne, fordi de aldrig for alvor er blevet tænkt sammen med andre transporttyper end biler.

Det kan vi ændre ved at udvikle tilkørslerne til trafikale knudepunkter, hvor alle transporttyper kan mødes. Det vil kræve gode cykelstier, cykelparkering og stabil, regelmæssig kollektiv transport ved til- og afkørslerne. Det vil også kræve velfungerende ordninger for delecykler, delebiler og samkørsel.

Til gengæld vil mange bilister få et alternativ til at sidde i kø i bil tværs gennem byen, og tilsvarende vil borgere i landområderne få mulighed for at bevæge sig mere frit, fordi der ved til- og afkørslerne tilbydes nye muligheder for transport.

En familie i et landområde kan for eksempel følges ad til en tilkørsel, hvorfra den ene kan fortsætte på cykel ind mod byen, mens de andre kan fortsætte i hver deres retning på motorvejen i delebil eller med samkørsel – eller endnu bedre med regelmæssig velfungerende kollektiv transport.

Gør det tredje spor folkeligt

Motorvejene har fremmet en kultur, hvor hver borger nærmest er tvunget til at eje sin egen bil for at få hverdagen til at fungere. Konsekvensen er, at der i snit kun sidder sølle 1,08 personer i hver bil.

Det er et ubegribeligt spild af ressourcer, og det er helt unødvendigt. Det er egentlig også lidt trist med en infrastruktur, der er så egocentreret.

Så hvorfor ikke gøre det tredje spor folkeligt?

I dag er de fleste motorveje efterhånden udvidet til at have tre spor i hver retning, og det er på høje tid, at vi begynder at stille krav til en bedre udnyttelse af asfalt og areal.

Det er på høje tid, at vi begynder at stille krav til en bedre udnyttelse af asfalt og areal

Christina Olumeko (ALT) og Bjørn Olsen
Hhv. MF'er og medlem, Alternativet

Flere mennesker skal kunne bevæge sig frit – både billigere og med brug af langt færre ressourcer. Det kalder på mere kollektiv transport.

Ved at tænke motorvejens tredje spor på samme måde som en letbanestrækning, kan udnyttelsen af sporet mangedobles, og der behøver ikke nødvendigvis lægges skinner.

Det vil være enkelt at indsætte BRT-busser (hurtigbusser i busbaner) eller almindelige busser til at køre frem og tilbage langs motorvejen. Det eneste, det vil kræve, er udvikling af de ovennævnte tilkørsler, så man kan komme til motorvejen med andet end bil og tilgå et stoppested ved det tredje spor.

Der findes allerede lignende løsninger på motorvejene i Norge og i Istanbul, så idéen om busser, der kun kører på motorvejen i særlige baner, er ikke så fjern.

Hvis vi så ovenikøbet gør det enkelt at skifte mellem de forskellige transporttyper, får alle en mulighed for at bevæge sig frit rundt uden at være tvunget til at eje en bil.

Friheden til at bevæge sig

Der er mange, der forbinder bilen med frihed, men hvis man tænker efter, er det sjældent ejerskabet af et stort stykke jern med hjul, der giver følelsen af frihed. Nærmest tværtimod. For mange er ejerskabet forbundet med at være bundet på hænder og fødder af dyr gæld.

Friheden ligger derimod dybt indlejret i vores oplevelse af at kunne bevæge os, hvor vi har lyst. Det skal vi værne om. For alle. Både dem, der bor i byen og dem, der bor på landet. Og også dem, der ikke har råd til bil.

Det gør vi bedst ved at skabe sammenhæng mellem alle de forskellige transporttyper fra aktiv transport (gang og cyklisme) til bus, BRT, letbane, tog, delebil, delecykel, samkørsel, flextrafik og så videre.

Med nutidens digitale løsninger har vi muligheden for at udvikle en intelligent infrastruktur, hvor man med få klik kan booke og betale for at komme fra A til B på tværs af alle transporttyper.

Det er mobilitet som service – eller "Mobility-as-a-Service" (MaaS), som det også er kendt som.

Dermed behøver friheden til frit at bevæge sig rundt i landet ikke at stå i modsætning til en sund og samfundsøkonomisk ansvarlig infrastruktur.

Ved at nytænke motorvejen og benytte de digitale muligheder, kan vi altså reducere CO2-udledningen, trængslen, overforbruget af ressourcer og de mange sundhedsskadelige konsekvenser, samtidig med at vi øger mobiliteten, og gør det nemmere at bevæge sig frit rundt i landet.